Formanden har ordet
I Esbjerg og Vejen kæmper politikerne med at strikke budgettet sammen
Vi er kommet til den tid på året, hvor kommunalbestyrelserne har travlt med at strikke de nye budgetter sammen. Ikke overraskende handler det igen om, hvor og hvordan der skal spares.
I Esbjerg tager man konsekvensen af de årelange nedskæringer og sætter skatten 0,2 % op, hvilket gør, at omfanget af besparelserne kan reduceres væsentligt i forhold til de oprindeligt varslede. Dermed ikke sagt, at velfærdsområderne ikke rammes. Alene befolkningsudviklingen med flere børn og ældre giver udfordringer, når budgetterne skal holdes i ro. Lukning af køkken og omstrukturering af biblioteksdriften vil berøre vores faggrupper, ligesom andre omlæggelser i organisationer kan have personalemæssige konsekvenser i forhold til nye jobfunktioner. Alene nedlæggelsen af det såkaldte ”klippekort” på ældreområdet vil kunne betyde omstrukturering i organisationen.
Vejen står overfor store besparelser. I 2020 er der lagt op til besparelser og omprioriteringer for 16,7 mio. kr. på servicen.
Eksempelvis foreslår kommunen besparelser på vikarpuljer og puljer til længevarende sygdom på dagtilbud og skoler nedsat. Det er positivt at Vejen kommune ønsker at nedbringe sygefraværet. Men det er også her, at indsatsen bør begynde. Nedbring sygefraværet – ikke med afsked af syge medarbejdere, men ved at tage hånd om dem – og derved få en besparelse på vikarkontoen. At bruge besparelsen ved at nedsætte vikarkontoen giver kun en dårlig spiral af flere sygemeldte ved øget arbejdspres.
Det samme princip bruges på ældreområdet. Både i forhold til tidlig opsporing af funktionstab og optimering af arbejdsgange gennem brug af velfærdsteknologi, har man taget forventninger til indtægt for besparelser uden at vide, om det har den forventede effekt. Er besparelserne taget til indtægt og personalereduktionen gennemføres uden optimeringen, vil det uvægerligt give medarbejderne et større arbejdspres.
Positivt er det dog, at kommunerne har set på dimensioneringen af social og sundhedsuddannelserne og erkendt ansvaret med at få rekrutteret og uddannet til den arbejdskraftmangel, som FOA i mange år har påpeget vil komme.