Sygedagpengereform
Ny Sygedagpengereform træder i kraft 1. juli
Hvem er omfattet af de nye regler?
Den nye sygedagpengemodel træder i kraft den 1. juli 2014, så alle der mister retten til sygedagpenge før denne dato, bliver ikke omfattet af de nye regler.
Sygemeldte, der den 1.7.2014 har modtaget sygedagpenge i under 22 uger inden for de seneste 9 måneder, vil overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når de har modtaget sygedagpenge i 22 uger, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges.
Sygemeldte, der den 1.7.2014 har modtaget sygedagpenge i 22 uger eller derover inden for de seneste 9 måneder, vil overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når de har modtaget sygedagpenge i 52 uger, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges.
Vi forudsætter, at arbejdsgiverperioden som hidtil ikke tæller med i varighedsbegrænsningen. Der er ikke foreslået nogen ændring i forhold til de eksisterende regler. Dog tæller uger med sygedagpengerefusion til arbejdsgiver fortsat med i varighedsbegrænsningen.
Varighedsbegrænsning
Varighedsbegrænsning har skiftet navn til revurderingstidspunkt. Tidligere kunne man få sygedagpenge i 52 uger, nu er grænsen flyttet til 22 uger, hvor man kan få sygedagpenge, og arbejdsgiveren kan få refusion. Der gælder samme forlængelsesregler som før, dog vil man nu kunne få forlænget sine sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hvis man lider af en alvorlig, livstruende sygdom.
De syv forlængelsesregler:
Sygedagpengene kan forlænges udover de 22 uger, når
- det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
- det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
- den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
- kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
- en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
- der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
- der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.
Jobafklaringsforløb
Sygemeldte, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesreglerne, overgår til et jobafklaringsforløb. I forløbet vil sygemeldte modtage ressourceforløbsydelse, som er en ydelse uden tidsbegrænsning på kontanthjælpsniveau (60 % eller 80 % af dagpenge max), som er uafhængig af formue og ægtefælle eller samlevers indkomst. Man vil altså aldrig komme til at stå helt uden indkomstgrundlag.
Refusionen til arbejdsgiver vil blive reduceret tilsvarende.
Jobafklaringsforløbet er kendetegnet ved, at den sygemeldte får en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der bliver gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til den enkeltes situation og mål, og skal bistå den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk.
Ret til at afvise lægebehandling
Som en toårig forsøgsordning får den enkelte sygemeldte mulighed for at afvise lægebehandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.
Nogle regler træder først i kraft 1. januar 2015
Fast-track-løsning
Ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en ”fast-track-løsning”. Fast-track-løsningen giver både virksomheder og borgere mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinært tidlig indsats, når sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, og der dermed er risiko for et langt sygdomsforløb. Den sygemeldte har ret til at sige nej tak.
Nye visitationsregler
Tre nye kategorier kommer til at afgøre indsatsen for sygemeldte:
- En klar forventning om, at den sygemeldte er fuldt raskmeldt inden for to måneder fra første fraværsdag.
- Den sygemeldte ventes raskmeldt senere end to måneder efter første fraværsdag, og der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb.
- Der er ikke en klar forventet dato for, hvornår den sygemeldte ventes raskmeldt. Samtidig er der tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller den sygemeldte har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde.
Dagpenge under sygdom
Ledige dagpengemodtagere vil fremover fortsætte med at modtage dagpenge under de første 14 dages sygdom. Ved fortsat sygdom vil de overgå til at modtage sygedagpenge. Dette gælder også for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Hvem betaler sygedagpenge?
Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge eller løn de første 30 dage af sygemeldingen, hvis man er i arbejde og bliver syg. Efter den 30. fraværsdag udbetaler kommunen sygedagpenge til den sygemeldte eller refusion til arbejdsgiveren.
Er man kronisk syg eller forsikret ledig, er det kommunen, der udbetaler sygedagpenge fra den første sygedag. Arbejdsgiverne skal dermed ikke udbetale sygedagpenge til kronisk syge de første 30 sygedage.