• Læs op
• Udskriv

Folkeskolereformen, der træder fuldt og endeligt i kraft ved skolestart august 2014, kan være svær at overskue. Både på www.kl.dk og www.uvm.dk kan man læse meget mere om indholdet, men her følger et kort overblik i punktform.

·         Reformen bygger på en aftale fra juni 2013 mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre samt Dansk Folkeparti. Disse fem partier har så senere indgået en aftale med de Konservative om et fagligt løft af folkeskolen.

·         Folkeskolereformen har tre overordnede mål:

·         1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

·         2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

·         3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Disse tre mål skal nås ved hjælp af følgende indsatser:

·         En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.

Timeantallet i dansk, matematik, natur/teknik samt musik forhøjes. Engelsk indføres fra 1. klasse og 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Kommunerne skal udbyde mindst 30 timer ugentligt til 0. – 3. klasse.

Kommunerne skal udbyde mindst 33 timer ugentligt til 4. – 6. klasse.

Kommunerne skal udbyde mindst 35 timer ugentligt til 7. – 9. klasse.

·         Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere.

Efteruddannelses-indsatsen skal styrkes. Målet er, at lærerne i år 2020 skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Samlet er der afsat 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere. Pengene kan også bruges på eksempelvis mere it i undervisningen eller projekter med øget inklusion.

·         Få klare mål og regel-forenklinger.

Reformen indeholder en række forenklinger, der skal gøre det lettere for kommunerne at tilrettelægge arbejdet med folkeskolen.