Indtryk fra faggruppelandsmødet 2018

Anne Marie Davidsen:

Hos Social- og sundhedshjælperne blev der talt rigtig meget om at brande vores fag. En del har følelsen af, at vi snart er en gruppe som ikke findes mere. Det er dog ikke rigtigt, der er stor brug for os i hele landet.

Der er meget stor forskel på, hvad en Social- og sundhedshjælper må i landet. Det handler om de §138 opgaver som vi ikke længere som udgangspunkt må varetage - måle blodtryk/blodprocent – sondegivning med medicin – visse øjendrypninger osv, nogle steder er det bare sådan og andre steder må de alt, hvilket virker lidt uretfærdigt. Vi skulle jo gerne have de samme kvalifikationer, uanset hvor i landet vi arbejder.

Der blev ligeledes talt en del om, hvor gode vi er til opgaveglidning, hvilket der også er stor forskel på i hele landet med hvordan det går.

Helle Saksager:

Hermed et uddrag fra faglandsmødet hvor faggruppen for beskæftigelsesvejledere snakkede om faglighed, anerkendelse og udviklingsmuligheder.

Vores faglighed anvendes i alle mulige sammenhæng, og vi formår at skabe / arbejde i mange forskellige funktioner.

Vi følger med tiden og bruger vores faglighed til at bidrage til nutidige behov. Mange beskæftigelsesvejledere arbejder indenfor med rehabilitering, hverdags aktiviteter samt træning.

På faggruppelandsmødet bliver vi færre og færre deltager i år var vi fem. Noget skyldes naturlig afgang da faggruppen er en lukket gruppe, men vi lærte af hinanden og gik styrket hjem til vores arbejdes pladser og FOA-afdelinger.

Hanne Jørgensen:

Det var en stor ære for mig at blive valgt til at repræsentere hjemmehjælperne i Esbjerg afdeling på faggruppelandsmødet. For vi er en lille faggruppe i det store FOA og vi bliver ikke flere men færre for hver år der går. Vi er 42 hjemmehjælpere i Esbjerg afdeling og 1465 på landsplan.

Jeg er hjemmehjælper og har været det siden 1982. Jeg begyndte i Aalborg Kommune, hvor jeg meget tidligt kom i gang med det faglige arbejde - først som sikkerhedsrepræsentant og medlem af klubbestyrelsen

Derefter blev jeg tr. Og medlem af Husligt Arbejderforbunds bestyrelse, og inden jeg rejste til Esbjerg, var jeg fællestillidsrepræsentant for hjemmehjælperne i Aalborg Kommune.

Da jeg kom til Esbjerg, mente jeg, at jeg havde gjort min borgerpligt og skulle bare passe mit arbejde. Jeg blev ansat på område Strandby 1. januar 1994. Men efter nogle år manglede de en suppleant til vores tr, og det ville være så dejligt hvis jeg ville være det, men inden jeg fik talt til ti var jeg tr igen.  Det var jeg så i otte år, inden jeg sagde stop.

Det var med stor spænding, jeg mødte op på Comwell i Kolding, for jeg følte mig lidt rusten. Vi var repræsenteret fra seks forbund - Aarhus, Horsens, Sosu København, Sydsjælland, Frederikssund og Esbjerg.  Vi var alle +50.

Dagen var delt op i møder i faggrupperne og fællesmøder med spændende oplæg.

I faggruppen for hjemmehjælp gik snakken lystigt om, hvad der rørte sig i de forskellige kommuner. Der var en stor debat om vores arbejdstøj, hvor der har været store problemer alle steder pga. varmen. Tøjet er for syntetisk til at arbejde i, når det er så varmt, som det har været i år. Det gav store problemer i det ganske land.

Vi kom os ind på vej-tid. I de områder hvor der er store afstande mellem borgerne, kniber det med tid til at komme sikkert frem, uden det går ud over den visiterede tid.

Den nye overenskomst blev vendt. Der var stor tilfredshed med det samlede resultat, men vi så gerne, at der kommer en større lønstigning på vores slutløn, da vi ikke får nogen stigning i anciennitet mere, og vi kommer til at halte efter social- og sundhedshjælperne. Men man mener det er lokalt, at det skal forhandles. Derfor opfordrer jeg FOA Esbjerg til at gå ind i en forhandling om dette for de lukkede grupper inden for hjemmeplejen. Det har man gjort i Aarhus, og de vil helt sikker gerne udveksle deres forhandlingstaktik.  

Alt i alt et fantastisk landsmøde - og skønt samvær med dejlige kollegaer fra hele landet.

Torben Juul Larsen:

Vi gennemgik OK 18 med udmøntningsdatoer.  Som det ser ud nu (med udmøntningsgaranti) er det samlede resultat 6,62%.

Sektorformand Torben Klitmøller var på besøg og fortalte om status på Erhvervsuddannelsen (EUD). Vi fik en god og fyldestgørende redegørelse.

Lige fra tanke - til vejen gennem systemet og en nær fremlæggelse i Undervisningsministeriet.

Frustrationerne og spørgelysten var stor.

Der forventes en ansøgning i 2018!

Der var en orientering om Region Sjællands beslutning om, at gøre alle rengøringsassistenter og portører til serviceassistenter. Det er grebet an på en måde, hvor medarbejdernes arbejdsmiljø ikke eller i ringe grad er tænkt ind. Mange er knækket sammen i processen. Det må være et eksempel på hvordan man IKKE skal gøre det.

Kort gennemgang af PenSam og nogle af de muligheder der er. Del-Pension ordningen lyder spændende. Jeg vil opfordre til, at man kigger lidt på det, hvis man har alderen.

Der videndeles meget. Op- teknikker, fast vagt (honorering), og kapelarbejde var nogle af de emner, vi talte om.

Didde Jensen:

På faggruppelandsmødet 2018 i Social og sundhedsassistenternes gruppe var det gennemgående tema rekruttering og fastholdelse, som generelt er et stort problem i de fleste af landets kommuner.

I en enkelt kommune havde de gjort et tiltag for at få de unge til at interessere sig i uddannelserne. Unge mellem 13-16 år kan her søge fritidsjob på et ældrecenter, hvor arbejdet bla. kan bestå i at læse for de ældre, gå ture og spille spil og interessen er stor.

Vi drøftede, hvordan vi gør uddannelsen attraktiv. Det er vigtigt, at vi taler vores fag op.

I forhold til at fastholde de medarbejdere, der er i kommunerne, tænker vi det er vigtigt, at vi får større medindflydelse på egen arbejdstid. I stedet opleves der flere steder, at mere af vores fritid i weekender og helligdage bliver inddraget af arbejdsgiver. Dette medvirker også til flugt fra arbejdspladserne.

I regionerne er det den modsatte problemstilling. Her er det svært for social og sundhedsassistenterne at holde fast i deres job. Her opleves det, at der i større omfang bliver ansat sygeplejersker på sygehusene.

Tillidsrepræsentanterne på sygehusene kæmper for, at vi som faggruppe forbliver der.

Vi havde et par lærerige og konstruktive dage, med faglig sparring på tværs af faggrupperne.

Birthe Madsen:

Vi var i år otte handicaphjælpere og to handicapledsagere. De to ledsagere har tidligere arbejdet som Handicaphjælpere.

Vi havde et super godt og konstruktivt møde, nok det bedste til dato.

Neel fra Forbundet fortalte om netværkene, der er ved at blive stablet på benene rundt om i landet. 

Der blev drøftet, hvordan en mulig uddannelse kunne se ud. Vi mener, at en uddannelse vil løfte synligheden og anseelsen af faget.

Vi arbejder på en folder, der skal med ud til BPA brugeren omkring, hvad det vil sige at have en hjælperordning. Vi har eksempler på hjælpere, der agerer servicepersonale for familie og venner til BPA brugeren. Og det er IKKE vores job, så er det slået fast!