Mona Jepsen med daghjemmets kanin Elvis

Dus med demens

Social- og sundhedsassistent Mona Jepsen er blevet dus med demens efter fire år på et daghjem for demente

I fire år har social- og sundhedsassistent Mona Jepsen arbejdet i daghjemmet på demensafsnittet på Kærdalen. Hun blev uddannet demensnøgleperson i 2017 og har i den forbindelse fulgt en række kurser om demens.

- Det er udfordrende og spændende at arbejde med demensramte borgere. Mange gange skal vi tænke kreativt og anderledes. For at få lov til at hjælpe en borger, er det af afgørende betydning at opnå en god kontakt, hvilket ikke altid lykkes i første omgang, men så må man prøve igen på et senere tidspunkt eller forsøge på en ny måde. Man kan ikke ændre på en borger med demenssygdommens adfærd, så det er personalet eller omgivelserne, der må ændre sig, forklarer Mona Jepsen, der også tidligere har arbejdet fire år på et almindeligt afsnit.

Sparring er vigtigt

I daghjemmet og demensafsnittet er personalet i tæt kontakt med borgerne hele tiden, og det kræver, at personalet hele tiden har fokus på blandt andet kropssproget, og hvordan det bruges i samspillet med borgerne.

Derfor er netop efteruddannelse og mulighed for sparring vigtig for personalet på demensafsnittet. Mona Jepsen og det andet personale har også gode muligheder for både faglig og personlig sparring.

- Jeg kan sparre med Vejen Kommunes demenskonsulent angående det faglige omkring den demensramte borger. Vi er jo på hele tiden, så det er også vigtigt at kunne sige fra, hvis samspillet med borgeren ikke fungerer – Det at kunne sige fra er høj faglig standard i min optik, siger Mona Jepsen.

Der er også mulighed for såkaldt procesvejledning sammen med en psykolog. Her er det måske mere min egen adfærd, tilgang, og hvad der sker i mig, der bliver sparret omkring, Mona og understreger, at grænsen mellem den faglige og personlige sparring er flydende.

- Det gælder om hele tiden at skabe gode relationer til og tryghed for den demensramte borger, og det hjælper sparringen til, forklarer hun.

Der kommer otte demensramte borgere i daghjemmet en eller flere gange om ugen. Der er åbent klokken 09.30 – 16.00. Der er faste rammer omkring åbningstiden, og borgerne bliver hentet i taxa, men derudover ved Mona Jepsen og kollegaen aldrig, hvad der kommer til at ske i løbet af dagen.

- Det handler også om at kende borgeren godt og spotte, hvad der er brug for. Vi har måske planlagt en ude-aktivitet, men borgerne vil hellere sidde ved et puslespil eller nusse vores kanin Elvis, og så må vi jo sadle om, forklarer Mona Jepsen. Dagen kan også byde på samtaler med den dementes pårørende om ophold på daghjemmet.

- Det kan være svært for pårørende at give slip, hvis man har boet længe sammen med sin nu demente ægtefælle. Det er ofte en lang proces, siger Mona Jepsen.

Fakta:

Mona Jepsen er uddannet social- og sundhedsassistent og har senere taget efteruddannelse i demens.

Som nøgledemensperson har hun taget kurserne ”Demens 2 og 3” og hun har haft et kursus i neuropædagogik. Derudover har alt personalet i Vejen Kommune været på e-learningskurset ”ABC Demens,” og Mona Jepsen har også været på kurset ”Fra truet til udfordret.

Desuden har hun to gange været med på Demens-alliancens møder, hvor personale fra landets kommuner udveksler erfaringer.

Fakta – Tilbud til demente:

Der er plads til otte brugere om dagen på daghjemmet. Derudover kan man blive visiteret til en natplads.

På demensafdelingen på Kærdalen er der 14 faste boliger og en feriebolig, som er meget efterspurgt, når for eksempel en pårørende skal på ferie. Der er også tre aflastningspladser på Kærdalens demensafsnit, som demente borgere kan blive visiteret til.