Juletræsfesten er aflyst

På grund af smittefaren med Covid-19 har FOA Esbjerg besluttet at aflyse den traditionelle juletræsfest i Kvaglundhallen.

Vi skal stadigvæk stå sammen ved at holde afstand - Covid-19 er desværre stadigvæk en del af vores hverdag. 

I FOA Esbjerg vurderer vi, at det desværre ikke er muligt at afvikle den traditionelle juletræsfest i Kvaglundhallen for medlemmer og deres familie, hvor vi danser om juletræet, for besøg af julemanden og julehygger. Risikoen for smitte med Covid-19, når der er 500 børn og ældre samlet er simpelthen for stor til, at det er forsvarligt.

Derfor er vi desværre nødt til at aflyse juletræsfesten i år. Vi beklager, men håber på jeres forståelse - Vores faggrupper er jo i frontlinjen hos borgerne hver eneste dag, så vi skal passe på hinanden.