Angreb på det danske dagpengesystem

Regeringens og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi angriber det danske dagpengesystem og ledige i uhørt stor grad. Det er simpelthen uanstændigt og kan kun ses som en krigserklæring til fagbevægelsen og de ledige.

Af: Elisabeth Bruun Olesen

Den nye dagpengereform består af tre elementer

1: Halvering af dagpengeperioden
Dagpengeperioden halveres til 2 år inden for 3 år mod de nuværende 4 år inden for 6 år, og forslaget træder i kraft den 1. juli 2010. Det betyder, at alle nyledige fra denne dag kun kan få dagpenge i 2 år.

De ledige, der allerede er i systemet, bevarer deres dagpengeperiode - dog med den store indskrænkning, at de kun kan få 2 år oveni fra den 1. juli. Det betyder, at de personer, der netop er blevet ledige reelt, kun får 2 år + ca. 1½ måned.

Tal for FOAs A-kasses seneste dagpengekørsel (april 2010) viser, at vi har 424 medlemmer, som har fået dagpenge mellem 1½ og 2 år og 668, som har fået dagpenge i mere end 2 år.
 
2: Harmonisering af vilkårene for optjening og genoptjening af dagpengeretten
I dag skal man bl.a. have 1924 løntimer for at få dagpengeret - men kun 962 løntimer for at generhverve dagpengeretten. Aftalen harmoniserer i opadgående retning, så der også skal 1924 timer til at få dagpengeret på ny.
 
Denne regel vil ramme FOAs medlemmer hårdt, idet en del har lejlighedsvise arbejdstimer og derfor ofte genindplaceres i dagpengesystemet med 962 løntimer umiddelbart efter at de har mistet retten til dagpenge. Nu bliver det sværere.
 
3: Ændret periode for beregning af dagpenge
Beregning skal fremover ske med afsæt i lønindkomsten de seneste 12 måneder før overgangen til ledighed i stedet for som nu de seneste 3 måneder/12 uger. Men årsindkomsten giver ikke et øjebliksbillede af den mistede lønindtægt. FOAs A-kasse mener, at beregningsperioden bør være så ny som mulig.
 
Forslaget rummer også forringelser på en række andre områder i dagpengesystemet.
 
Voksen- og efteruddannelse for beskæftigede
Forslagene rammer beskæftigede personer med en tilknytning til en arbejdsgiver, men ikke ledige, der deltager i uddannelse, hvor jobcentrene fortsat finansierer f.eks. 6 ugers selvvalgt uddannelse og uddannelse som ledig i aktivering.

  • Deltagernes egenbetaling øges, især for personer med en videregående uddannelse.
  • Satserne for VEU-godtgørelse (voksen- og efteruddannelse) reduceres med 20 pct.
  • Støtteperioden for SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) reduceres fra 80 til 40 uger på almen voksen- og efteruddannelse og fra 52 til 40 uger på videregående voksen- og erhvervsuddannelse.
  • Tilskud til kost, logi og befordring begrænses til max. 450 kr. pr. kursist pr. dag.
  • Arbejdsgivernes AER-bidrag (Arbejdsgivernes Elevrefusion) til VEU-godtgørelse sættes op, så det svarer til AER-bidraget til lønrefusion for elver på erhvervsuddannelse. 


Feriedagpenge
Feriedagpenge til dimittender afskaffes. Optjening af feriedagpenge til deltagere i uddannelse med SVU og VEU fjernes.
 
Loft over fagligt kontingent
Der indføres en grænse på 3000 kr. årligt for faglige kontingenter. A-kassekontingentet er fortsat fuldt fradragsberettiget.