Sværere at få puslespillet til at gå op
Øget privatisering gør det svært at styre, hvor mange kommunale pladser, der skal til for at overholde pasningsgarantien, og også budgettet kan vælte. Sådan lyder meldingen fra pladsanvisningen i Vordingborg Kommune.
Af Trine Kit Jensen
Helle Nielsen
|
Helle Nielsen har været leder af pladsanvisningen i Vordingborg kommune de sidste tre år og arbejdet med området i alt 15 år. Men med private børnepassere og private daginstitutioner som en uforudsigelig brik i det store puslespil er udfordringerne de senere år blevet større.
- De private ordninger gør det klart sværere at navigere og forudsige, hvor stor kapacitet der er brug for i kommunalt regi, hvis vi skal leve op til pasningsgarantien, siger hun.
Der er stort set fri etableringsret på det private område. Derfor kan nye private tilbud lynhurtigt dukke op, og dét giver slør i krystalkuglen, når kommunen fx skal planlægge, hvor mange pladser, der bliver behov for i dagplejen.
- Hvis vi kan se, at der kommer til at mangle kapacitet, går vi ud og ansætter de dagplejere, der skal til for at overholde pasningsgarantien. Men måske ansætter vi dagplejere til børn, der ikke længere er der, når vi skal visitere til pladserne, fordi nye private børnepassere i mellemtiden er blevet godkendt, siger Helle Nielsen.
På samme måde giver også de private vuggestuer og børnehaver hovedbrud på pladsanvisningen. For i takt med, at kommunen forsøger at nedjustere i forhold til det faldende børnetal, etableres der nye private institutioner - og så der igen overkapacitet.
Budgettet kan skride
Problemerne med at forudsige, hvor mange pladser, der er brug for i kommunalt regi, ødelægger ikke alene planlægningen. Også budgettet kan vælte, fordi økonomien bliver sværere at styre.
Som eksempel nævner Helle Nielsen, at overkapacitet i daginstitutionerne presser økonomien på to fronter. I Vordingborg kommune fastsættes personalenormeringen i vuggestuer og børnehaver for et år ad gangen. Normeringen kan ikke ændres undervejs, hvis der kommer færre børn end forventet, fordi forældrene i stedet vælger private løsninger. Kommunens udgifter til personale er altså de samme, selv om der bliver tomme pladser på stuerne – og samtidig kommer nye udgifter oveni.
- I samme øjeblik et forældrepar melder deres barn ind i en privat institution, skal kommunen nemlig give driftstilskud, siger hun.
Risiko for social slagside
Vælger forældrene at indgå aftale med en privat børnepasser er der tale om en kontrakt mellem de to parter. Men mange er ikke at klar over, at vilkårene for kommunal og privat pasning ikke er de samme. - For eksempel oplever vi forældre, der klager, når det går op for dem, at der ikke er pasning i ferieperioder og at de skal betale på alle lukkedage, siger Helle Nielsen.
I princippet står det forældrene frit for, om deres børn skal passes kommunalt eller privat. Men åbner en privat institution først halv otte om morgenen vil der være familier, som ikke kan få dækket deres pasningsbehov. Samtidig gives der friplads efter andre regler end i kommunale institutioner. Der vil derfor altid være vis egenbetaling, og også andre forhold medvirker til, at det ofte vil være de mest ressourcestærke, som vælger private tilbud.
- I kommunen har vi f.eks. en privat skovbørnehave, der ligger langt fra offentlige transportmidler. Det tilbud kan en alenemor med to børn, der kun har en cykel og bor inde i byen, ikke bruge til ret meget, siger Helle Nielsen.
Helle Nielsen |