Stop for privatisering af dagpleje og daginstitutioner
FOA foreslår, at der via lovgivning indføres et stop for privatisering af dagpleje og daginstitutioner
En fortsat vækst i privat dagpleje og private daginstitutioner kan over tid betyde, at området fra at være en del af den politisk styrede offentlige velfærd vil blive et marked for konkurrerende dagtilbudsvirksomheder. Dermed mindskes den demokratiske indflydelse på dagtilbuddenes udvikling, og der skabes grundlag for øget forskel i kvaliteten og opdeling i A- og B-institutioner.
Private børnepassere er et godt eksempel på sådan en udvikling. De er ikke omfattet af dagtilbudslovens bestemmelser om læreplaner, børnemiljøvurderinger m.v. og indgår ikke i det tætte samspil med tilsynsførende dagplejepædagoger, som det er tilfældet for dagplejere i den kommunale dagpleje.
| I Dagtilbudsloven står der: |
FOAs holdning: |
| Privatinstitutioner kan selv fastsætte forældrebetalingen. |
Derved opstår der mulighed for A og B institutioner, hvor der er forskel på normeringer, pladsforhold m.m. |
Kommunen kan ikke anvise en plads i en privat institution.
Hvis en privat institution eller børnepasser lukker, har kommunen pligt til at sørge for pladser til børnene i andre institutioner. |
Kommunen er nødt til at budgettere med overkapacitet, for at kunne leve op til forsyningspligten. |
| Private børnepassere er ikke omfattet af lov om læreplaner, sprogvurdering og børnemiljøvurdering. |
Der er risiko for at kvaliteten i pasningen ikke er lige så høj som i den kommunale dagpleje, da lovkravene til de private børnepassere ikke er de samme. |
De private dagtilbud udgør i dag stadig kun en ganske lille del af dagtilbudsområdet, men med den igangværende vækst af private tilbud, kan denne situation hurtigt forandre sig.