FOAs ønsker til lov om minimumsnormeringer
Loven om minimumsnormeringer bør understrege, at der er tale om grundnormeringer. Normeringerne skal gælde på institutionsniveau, og indfasningen af loven skal tilgodese de yngste børn først.
FOA ønsker, at det i loven understreges, at minimumsnormeringer er grundnormeringer.
Som loven tegner sig på baggrund af regeringens udmeldinger, så bliver Danmarks Statistiks normeringsstatistik lagt til grund for beregninger af, hvornår en kommune er i mål med at leve op til normeringskravene. Det vil sige, at to nabokommuner med vidt forskellige forudsætninger skal leve op til de samme krav. De forskellige forudsætninger kan være børnesammensætningen – dvs. andel 0-2-årige ift. 3-5-årige, antallet af børn med særlige behov, forældrenes socioøkonomiske og etniske baggrund.
Ved at gøre minimumsnormeringer til grundnormeringer, kan der tages højde for de forskelle, der er kommunerne imellem. Derfor ønsker FOA, at:
- Sociale normeringer, både dem kommunen selv har vedtaget og dem, staten har finansieret, skal trækkes ud af kommunens opgørelse af normeringer for 0-2-årige og 3-5-årige børn
- Støttetimer bevilget til børn med særlige behov skal ikke tælles med
- Vikarer skal ikke tælles med, hvis det ansatte personale, som de erstatter under fraværet, allerede er talt med
- Lederne bør kun tælles med i det omfang, de har skemalagte timer i børnegrupperne.
FOA ønsker, at indfasning af minimumsnormeringer tilgodeser de yngste børn først. Så de 0-2-årige børn står først i køen til flere pædagogiske medarbejdere, da de yngste børns behov for voksenkontakt er størst.
FOA ønsker, at minimumsnormeringerne skal gælde på institutionsniveau.