• Læs op
• Udskriv

Danmarks statsminister elsker at sige, "at det skal kunne betale sig at arbejde." Det lyder så tilpas rigtigt og lavpraktisk, at de færreste kan være uenige. I hvert fald lige indtil man opdager, at det hele bare er en undskyldning for at skære yderligere i dagpenge og andre ydelser til de danskere, der er så uheldige at miste deres arbejde eller blive syge eller nedslidte eller på anden måde havner uden for arbejdsmarkedet.

I Danmark er vi ellers stolte af det system, man kalder flexicurity, og som betyder, at folk der mister deres arbejde er forsikret så godt, at de ikke pludselig skal gå fra hus og hjem. Til gengæld for den forsikring er det - til sammenligning med andre europæiske lande - nemt for de danske arbejdsgivere at fyre og hyre ansatte.

Derfor har Danmark et fleksibelt arbejdsmarked, som bliver set på med misundelse rundt om i verden og som vores statsminister da heller ikke forsømmer at prale med, når han fører sig frem på de bonede gulve ude i den store verden.

Det er den lykkelige officielle historie, men sandheden er, at den supersmarte danske flexicurity-model er i livsfare. Og at det er de samme politikere, der til dagligt priser modellen, som også er ved at aflive den.

Da jeg i 1980 arbejdede på Danfoss i Kolding, udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I dag udgør dagpengene kun 47 procent af en gennemsnitsløn. Og i 2025 vil dagpengene - hvis galskaben fortsætter - være nede på 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien. Det viser fremskrivninger fra Det Økonomiske Råd.

Selv om arbejdsløsheden blandt FOA's medlemmer kun er 2,7 procent, er rigtig mange berørt af arbejdsløshed i løbet af et år - for eksempel fordi de ikke kan få et fuldtidsjob, går ledige en del af året eller selv vælger at sige deres job op. Sidste år var 347.100 danskere berørt af ledighed i kortere eller længere tid. Det er kun små hundrede tusinde personer under, hvad det var i kriseåret 2010. Lad os bare være helt konkrete, kommunalt ansatte FOA'ere har i gennemsnit en fuldtids løn på 30.322 kr., og de får kun 18.633 kr. om måneden i dagpenge, begge dele før skat Hvem synes, at det ligner en god forsikring?

Hvis den danske model skal give mening, skal lønmodtagerne ikke frygte en kort ledighedsperiode. Og Danmark får ikke mindre behov for et arbejdsmarked med høj omstillingsevne de kommende årtier. Vi har brug for den danske model og så dur det ikke, at politikerne fremturer med såkaldte reformer, der kortsigtet fokuserer på at spare. Vi har ikke brug for endnu større huller i vort fælles sikkerhedsnet.

Politikerne må tværtimod stoppe udhulingen af dagpenge, ellers er næste naturlige skridt krav fra arbejdstagerne om strengere regler for at hyre og fyre folk. Lønmodtagerne ender med at måtte overveje om en dagpengeforsikring virkelig er pengene værd. I fagbevægelsen har vi et ansvar overfor vores medlemmer. De skal ikke snydes. Vi ender med at måtte sige til dem: Lav lige regnestykket og overvej, om det overhovedet kan betale sig at betale ind til dagpenge?

Det er ikke i lønmodtagernes interesse, at vi mister den danske model. Det er ikke i arbejdsgivernes interesse. Og det er ikke i Danmarks interesse. Derfor skal vi vende den udvikling, der er i gang med at undergrave modellen.

Hvis vi ikke skal smide barnet ud med badevandet, skal vi sikre, at det igen og i fremtiden kan betale sig at forsikre sig mod arbejdsløshed. Vi kan passende begynde med at sætte dagpengesatsen op.