Uligheden i sundhed vokser. Af: Merete Nielsen
Et opskruet arbejdstempo i det offentlige er med til at skabe ulighed i sundhed, siger professor. Ny tænketank peger på løsninger.
Uligheden i sundhed er blevet mere markant: Den højest lønnede fjerdedel af befolkningen lever 10 år længere i gennemsnit end den dårligst lønnede fjerdedel. For 25 år siden var forskellen kun fem år.
Det er baggrunden for, at FOA sammen med Dagens Medicin og PenSam har taget initiativ til en tænketank med 30 eksperter inden for sundhedsområdet.
En af dem er Finn Diderichsen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i årsager til ulighed i sundhed, og han mener, at arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt, så der er plads til mennesker, der ikke 100 procent kan opfylde de stadigt stigende krav.
”Den offentlige sektor har kopieret industriens og det private erhvervslivs effektiviseringsmetoder. Det kan der være gode grunde til, men man har været blind for, hvad det har betydet for de ansatte. Mindre indflydelse, mere kontrol og stigende psykiske krav.”
Sæt ind på arbejdspladsen
Kombinationen af fysiske belastninger i jobbet og stigende psykiske krav kan resultere i langvarig sygdom. Og så er det, at uligheden slår igennem, siger Finn Diderichsen.
”Den sociale baggrund er helt afgørende for, om man kommer tilbage til arbejdet, hvis man er sygemeldt med lidt diffuse diagnoser, hvor patienten for eksempel oplever at have ondt i hele kroppen.”
Uligheden viser sig blandt andet ved, at det primært er de veluddannede og højtlønnede, der benytter sig af fysioterapeuter, psykologer og psykiatere.
”De mennesker, der har mest brug for de ydelser, bruger dem mindst, og derfor kan man jo overveje, om arbejdspladserne i højere grad skulle stille de ydelser til rådighed,” siger professoren.