De fleste arbejdspladser ønsker at være åbne overfor at tale om fejl. Ledelserne taler om at ”døren altid er åben” og arbejdspladser indfører whistleblowerordninger, ytringspligt eller andre ordninger, der skal sikre, at fejl kommer frem i lyset. Men hvorfor sker det så ikke altid?
Sociologen Rasmus Willig beskriver, hvordan mange ansatte frygter at blive isoleret, fremstå bagstræberiske eller ligefrem blive fyret, hvis de taler åbent om fejl.
Dette fører til selvcensur, hvilket betyder, at vi lægger bånd på os selv. Forskning viser en klar, statistisk sammenhæng mellem selvcensur og sygefravær. Selvcensur er typisk at finde på arbejdspladser, hvor der hersker en ’tænk positivt’-kultur, og hvor det ikke er velset at tale om problemer, når det kommer til stykket.
En anden årsag til, at fejl og klager ikke altid kommer frem i lyset, er, at det kræver et overskud at tage en mere grundlæggende drøftelse om f.eks. en arbejdsgang eller en fejl. I en presset hverdag vil kolleger ofte fokusere på det nære. Grundig refleksion over arbejdet kan føre til uro og konflikt i en gruppe. F.eks. mellem kolleger, som ikke synes, der skal tages særlige hensyn, og kolleger, som synes, der skal lyttes og findes andre løsninger. Der kan opstå splittelse mellem ”strammere” og ”slappere”.
En tredje årsag kan være, at det opleves som utrygt at tale om de faglige dilemmaer, der skal løses på tværs. Der en meget lav grad af psykologisk tryghed i kulturen på arbejdspladsen, hvis kollegerne tier af frygt for at blive udskammet, ignoreret eller angrebet.
Et af de synlige tegn på, at fejl eller klager ikke kommer frem i lyset, er bagatellisering. Vi siger måske til hinanden, at ”Så galt er det vel heller ikke”, ”Det var en enlig svale” eller ”Det var dengang”. Alt sammen eksempler på, at fejl eller klager behandles overfladisk. Værre eksempler er humor og latterliggørelse. Enten af det menneske, klagen omhandler, eller af f.eks. den pårørende eller den forælder, der klager.
Hør psykolog Dorthe Birkmose fortælle hvordan leder og tillidsvalgte kan få fejl frem i lyset:
Faresignaler i dagligdagen kan være:
- At klager bagatelliseres, f.eks. ved at sige ”vi gør så meget andet godt”
- At fejl dysses ned til ”enlige svaler” eller ”det var dengang”
- At der bruges humor eller latterliggørelse af klagen eller klageren
- At kolleger frygter at fremstå som ’brokrøve’, hvis de tager fejl op
- At kolleger, der ytrer kritik, afvæbnes og isoleres
- At kolleger frygter at miste jobbet eller de spændende opgaver, hvis de tager fejl op
- At det kun er velset at tale om ”det positive”
- At fejl, klager eller tilsynsrapporter ikke fører til forbedringer.
10 hyppige svar offentlige ansatte får, når de ytrer kritik
|
- "Det er vist kun dig, der mener, der er en konflikt"
- "Behøver du være så negativ?"
- "Hvad kan du selv gøre for, at det bliver bedre?"
- "Du skal ikke se problemer - se det som en udfordring"
- "Negativitet avler negativitet"
- "Jeg hører hvad du siger, men det er besluttet oppefra"
- "Den kritik vil jeg ikke stå på mål for – det er jeres eget ansvar"
- "Du skulle tage at arbejde med dig selv"
- "Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?"
- "Du burde som tillidsrepræsentant gå foran som det gode eksempel"
Fra bogen "Afvæbnet kritik" af sociolog Rasmus Willig, 2016
|