I dette TV-indslag forklarer FOA-formand Dennis Kristensen, hvorfor FOA har sat sin urafstemning i gang, selv om lærerne stadig er i konflikt - og hvorfor det er vigtigt at bruge sin stemme.

TV med Dennis: Derfor skal du stemme

Forbundsformanden forklarer, hvorfor FOA holder urafstemning, selv om lærernes konflikt ikke er afsluttet.

Hvorfor holder FOA urafstemning nu om de nye overenskomster, selv om formand Dennis Kristensen har argumenteret kraftigt for at vente, til man man ved, hvad der kommer ud af lærernes konflikt?

Sådan har mange FOA-medlemmer sikkert spurgt, nu hvor urafstemningen er en realitet.

I det indslag fra FOA TV, som kan ses her på siden, fortæller Dennis Kristensen, hvorfor afstemningen kommer nu.

Vil ikke stå udenfor
Der er én bestemt grund, siger han: De øvrige 44 forbund i forhandlingsfællesskabet KTO ønsker en afstemning nu, og så kan FOA ikke stå udenfor. Alenegang ville kunne betyde, at FOA skulle i konflikt senere.

Til gengæld lover FOA-formanden, at forbundshuset vil holde et skarpt øje med, om resultatet af lærernes konflikt til sin tid vil forringe det resultat, som FOAs medlemmer nu stemmer om.

Og så understreger han i indslaget, hvor vigtigt det er, at man bruger sin stemme, så forbundsledelsen ved, hvad medlemmerne mener om resultatet af OK-forhandlingerne.