Spørgsmål og svar om ligeløn

Ligelønsalliancen består af fagforeningerne FOA, BUPL, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet. Sundhedskartellet er en sammenslutning af 11 faglige organisationer indenfor det sundhedsfaglige område: Dansk Sygeplejeråd, Danske Tandplejere, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Radiograf Rådet, Jordemoderforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Danske Fodterapeuter.

Løngabet er på 13,1 procent i gennemsnit udregnet på tværs af alle fag. Inden for FOAs fag får mænd og kvinder på samme overenskomst det samme i løn. Men på tværs af mandsdominerede og kvindedominerede fag er der lønforskelle på 10, 20 og op mod 30 procent.

Lønforskellen stammer fra Tjenestemandsreformen fra 1969. En kommission indplacerede alle offentligt ansatte på en lønskala med løntrin. Dengang så man manden som hovedforsøger, og kvindens løn var kun et bidrag. Derfor blev traditionelle kvindefag placeret på lavere løntrin. Det mærkes stadig i dag 50 år efter.

Grundlaget for beregningen er Danmarks Statistiks lønstatistik (tabel LONS20). Statistikken omfatter alle lønmodtagere i både den offentlige og private sektor og viser gennemsnitslønnen for kvinder og for mænd. I 2017 var forskellen mellem mænd og kvinders løn knap 36 kroner i timen. Det udgør 13,1 procent af mænds gennemsnitsløn i 2017 på godt 272 kroner i timen. At flere kvinder end mænd er på deltid kan ikke forklare løngabet, som er udregnet i timeløn. Statistikkens gennemsnitslønninger er opgjort med Danmarks Statistiks lønbegreb ’Standardberegnet timefortjeneste’. Beskæftigelsesgrad kan altså ikke forklare lønforskellen.

Ligelønsloven siger, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde, men også at man skal have lige løn for arbejde af samme værdi. Det sidste mener vi ikke sker i dag. Det er arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab skal vurdere, om der er tale om ”arbejde der tillægges samme værdi”. Arbejdsmarkedets parter har dog brug for hjælp fra Folketinget, fordi ligelønsloven ikke angiver, hvad der menes med ”arbejde der tillægges samme værdi”. Der er derfor brug for en lovændring, som skal sætte fokus på, hvad der forstås ved ”arbejde af samme værdi”.

Flere kvinder tager lange uddannelser og højtlønnede job. Det er en af årsagerne til, at løngabet mindskes en anelse år for år. Men udviklingen går langsomt. Hvis den fortsætter i samme tempo som siden 2004, vil der gå omtrent 50 år, før løngabet er væk.

Nej. Vi mener, at man skal vælge fag efter interesser og kompetencer - ikke efter pengepungen. Det giver ingen mening, at det skal betale sig bedre at arbejde med maskiner end med mennesker. Samfundet har i højere grad end nogensinde brug for, at folk vælger omsorgsfagene til.

Jo. Lavtløns- og ligelønspuljer blev forhandlet hjem under overenskomstforhandlingerne i både 2018 og 2021. Men puljerne mærkes kun lidt på den enkeltes lønseddel, og den lukker ikke løngabet i morgen. Løngabet er for stort til, at arbejdsmarkedets parter kan løse det alene. Politikerne bør tage ansvar og gennemføre en lovændring.

Vi mener, at lavtlønnede kvindedominerede fag på det offentlige arbejdsmarked skal have del i ligelønspuljen. Det er blandt andet socialpædagoger, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedspersonale med flere. Det ville også gælde de mænd, der arbejder i de fag.