Ligelønsalliancen

Lige løn. Lige nu. Sammen med BUPL, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet kæmper FOA for lige løn for arbejde af samme værdi. 13,1 procent lønforskel mellem mænd og kvinder er ikke godt nok. Vi vil have politisk handling.

Hvem er vi? Og hvad vil vi i Ligelønsallliancen? 

Selvom vi i mere end 40 år har haft en lov om ligeløn i Danmark, tjener kvinder i dag i gennemsnit 13,1 procent mindre end mænd. Det er ikke godt nok. Der skal være lige løn for arbejde af samme værdi.

Det mener Ligelønsalliancen, som består af fagforeningerne FOA, BUPL, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet. Sundhedskartellet er en sammenslutning af 11 faglige organisationer indenfor det sundhedsfaglige område: Dansk Sygeplejeråd, Danske Tandplejere, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Radiograf Rådet, Jordemoderforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Danske Fodterapeuter.

Hovedårsagen til lønforskellen er, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Omsorgsfagene i det offentlige er domineret af kvinder, mens de tekniske job i det private, som er højere lønnet, primært er besat af mænd. Løngabet trækker tråde tilbage til Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor man placerede offentligt ansatte på forskellige løntrin og generelt placerede typiske kvindejob lavere end typiske mandejob. Manden var hovedforsørger, og kvindens indkomst var kun et bidrag, mente man for 50 år siden.

Selvom der for første gang nogensinde ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev afsat penge til en ligelønspulje, kan problemet ikke alene løses ved overenskomstfornyelser. Politikerne må tage ansvar for at sikre reel ligeløn for arbejde af samme værdi, som der står foreskrevet i Ligelønsloven. Mennesker – uanset køn og fag – med sammenlignelige uddannelser skal have samme løn. Fortsætter lønudviklingen i samme, langsomme tempo, vil der gå yderligere 50 år, før de piger, der bliver født i dag, vil få samme løn som drengene.

Hvem skal man tale med for at få ligeløn?

Sådan lyder spørgsmålet i en video fra Ligelønsalliancen i anledning af Kvindernes Kampdag. Og svaret er politikerne på Christiansborg, understreger FOA-formand Mona Striib.

Drag queenen Jumbo Jette og hendes veninde spørger helt almindelige danskere, hvorfor vi stadig har en lønforskel på over 13 procent mellem mænd og kvinder, og hvad vi skal gøre ved det.
Se videoen

Spørgsmål og svar

Hvorfor er der så stor forskel på mænd og kvinders løn? Og hvad med ligelønspuljen - hvem får del i den?

  • Ligelønsalliancen består af fagforeningerne FOA, BUPL, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet. Sundhedskartellet er en sammenslutning af 11 faglige organisationer indenfor det sundhedsfaglige område: Dansk Sygeplejeråd, Danske Tandplejere, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Radiograf Rådet, Jordemoderforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Danske Fodterapeuter.

  • Løngabet er på 13,1 procent i gennemsnit udregnet på tværs af alle fag. Inden for FOAs fag får mænd og kvinder på samme overenskomst det samme i løn. Men på tværs af mandsdominerede og kvindedominerede fag er der lønforskelle på 10, 20 og op mod 30 procent.

  • Lønforskellen stammer fra Tjenestemandsreformen fra 1969. En kommission indplacerede alle offentligt ansatte på en lønskala med løntrin. Dengang så man manden som hovedforsøger, og kvindens løn var kun et bidrag. Derfor blev traditionelle kvindefag placeret på lavere løntrin. Det mærkes stadig i dag 50 år efter.

  • Grundlaget for beregningen er Danmarks Statistiks lønstatistik (tabel LONS20). Statistikken omfatter alle lønmodtagere i både den offentlige og private sektor og viser gennemsnitslønnen for kvinder og for mænd. I 2017 var forskellen mellem mænd og kvinders løn knap 36 kroner i timen. Det udgør 13,1 procent af mænds gennemsnitsløn i 2017 på godt 272 kroner i timen. At flere kvinder end mænd er på deltid kan ikke forklare løngabet, som er udregnet i timeløn. Statistikkens gennemsnitslønninger er opgjort med Danmarks Statistiks lønbegreb ’Standardberegnet timefortjeneste’. Beskæftigelsesgrad kan altså ikke forklare lønforskellen.

  • Ligelønsloven siger, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde, men også at man skal have lige løn for arbejde af samme værdi. Det sidste mener vi ikke sker i dag. Det er arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab skal vurdere, om der er tale om ”arbejde der tillægges samme værdi”. Arbejdsmarkedets parter har dog brug for hjælp fra Folketinget, fordi ligelønsloven ikke angiver, hvad der menes med ”arbejde der tillægges samme værdi”. Der er derfor brug for en lovændring, som skal sætte fokus på, hvad der forstås ved ”arbejde af samme værdi”.

  • Flere kvinder tager lange uddannelser og højtlønnede job. Det er en af årsagerne til, at løngabet mindskes en anelse år for år. Men udviklingen går langsomt. Hvis den fortsætter i samme tempo som siden 2004, vil der gå omtrent 50 år, før løngabet er væk.

  • Nej. Vi mener, at man skal vælge fag efter interesser og kompetencer - ikke efter pengepungen. Det giver ingen mening, at det skal betale sig bedre at arbejde med maskiner end med mennesker. Samfundet har i højere grad end nogensinde brug for, at folk vælger omsorgsfagene til.

  • Jo. Lavtløns- og ligelønspuljer blev forhandlet hjem under overenskomstforhandlingerne i både 2018 og 2021. Men puljerne mærkes kun lidt på den enkeltes lønseddel, og den lukker ikke løngabet i morgen. Løngabet er for stort til, at arbejdsmarkedets parter kan løse det alene. Politikerne bør tage ansvar og gennemføre en lovændring.

  • Vi mener, at lavtlønnede kvindedominerede fag på det offentlige arbejdsmarked skal have del i ligelønspuljen. Det er blandt andet socialpædagoger, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedspersonale med flere. Det ville også gælde de mænd, der arbejder i de fag.

Nyheder og debatindlæg om ligeløn

Oversigt

Se flere nyheder

Undersøgelse

Epinion har på vegne af Ligelønsalliancen foretaget en undersøgelse blandt danskerne om ligeløn. Tre ud af fire mener, at politikerne skal prioritere at løse lønforskellen mellem mænd og kvinder.