Screening af smerter

Sådan screener du for smerter hos svært demente

Smerter

Mennesker med demens kan have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Men en persons adfærd, ansigtsudtryk og kropsholdning kan sige noget om, hvorvidt personen har ondt. Smerter kan både komme til udtryk ved, at personen er udadreagerende, og ved at personen er indadvendt og passiv.

Hvor stærke smerterne er, og hvor de er, kan observeres ved hjælp af smerteobservationsskemaet MAI-10. Det står for 10 spørgsmål om mobilitet, adfærd og intensitet.

Smerteintensiteten måles på en skala fra 0-10, hvor 0 er uden smerter, og 10 er den værste smerte.

Skemaet udfyldes af social- og sundhedspersonalet, for eksempel i forbindelse med morgentoilette.

Screening

Til de første fem spørgsmål skal du bede personen med svær demens:

  • åbne begge hænder, en hånd ad gangen.
  • strække begge arme op over hovedet, en ad gangen.
  • strække og bøje begge knæ, et ad gangen.
  • vende sig i sengen, både til højre og venstre.
  • sætte sig op på sengekanten.

Undervejs observerer du personens ansigtsudtryk, udråb som av eller klagen sig, kropsholdningen – f.eks. om den er anspændt eller afværgende. Ud fra observationerne markerer du på skemaet et ’smertetal’.

Spørgsmålene 6-10 handler om:

  • Hoved, mund, nakke, ører, pande
  • Hjerte, lunge, bryst, skuldre, arme
  • Mave, mellemgulv, lænd
  • Bækken, urinveje, genitalia, lyske
  • Huden

Til sidst laves en samlet vurdering af personens smerte på 0-10-skalaen.

Medicin

Observationerne viderebringes til den praktiserende læge, der skal ordinere den medicinske behandling. Ofte er Pamol 1 gram 3 gange dagligt tilstrækkeligt, mens andre har god effekt af smerteplaster 10 mg/time Norspan.

Håndkøbspræparatet Glucosamin lindrer smerter og forbedrer bevægeligheden for en del med let til moderat slidgigt. Men medicin gør det ikke alene, ofte er det en kombination af medicin suppleret med systematisk anvendelse af fysioterapi eller andre tiltag, der samlet forbedrer livskvaliteten og giver mere lyst til aktiviteter, mobilisering og bedre appetit. Eller det kan være aflastning af tryk og ændrede sidde og liggestillinger, der medvirker til at smertelindre personen.

Et eksempel:
En plejehjemsbeboer vandrede meget uroligt rundt om natten. Efter han blev behandlet med smerteplaster, kan han sove om natten og har fået bedre livskvalitet om dagen.

Dokumentation

Smertescreeningen og behandlingen skal følges op af dokumentation. Spørgsmålene: Hvad gjorde vi? Og hvordan virker det? skal besvares.
Der skal foretages flere observationer – minimum tre – i forbindelse med behandlingen, og der skal være opfølgning, når personens tilstand ændres.

Sosu-personalet kan bruge den praktiserende læge, ambulantsygeplejersken eller en demensfaglig leder til faglig sparring.