Musik

Sådan arbejder du med musik i plejen

Musik og demens

Samvær om musik er et godt udgangspunkt for en positiv relation ud fra, hvad den demente kan mestre i nuet. De bedste resultater opnås, når der anvendes musik, som den demente kender. Især levende musik giver en markant positiv adfærdsændring og stimulerer kommunikation og aktiv deltagelse. Musikken genkalder nogle kropslige erfaringer hos de demensramte, og de kan mestre noget, de ellers ikke kan, umiddelbart i nuet.

At lytte til musik har:

  • en beroligende effekt og kan dæmpe uro og aggressivitet
  • en positiv indvirkning på humør, irritation og rastløshed 
  • ifølge flere undersøgelser effekt på medicinforbruget, der kan nedsættes.

Demente, der deltager i fælles aktiviteter med musik, udtrykker glæde og samhørighed med personalet. Musikken aktiverer flere forskellige centre i hjernen, som dermed kan være med til at give øget interaktion.

Reminicens

Alder og livshistorie har betydning for, hvilken musik der er genkendelig. Med udgangspunkt i den dementes musikpræference kan hun eller han få lyst til at fortælle historier, der er forbundet med musikken. Det er med til at støtte identitetsfølelse og selvopfattelse og danne grundlag for oplevet selvværd i nuet.

Et eksempel:
En urolig beboer har før demenssygdommen været meget glad for at danse. Han lytter til “Lille sommerfugl”, og bevæger sig rytmisk, nynner og synger, og ‘danser’ sammen med en medarbejder ved at svinge armene. Den dementes identitet bliver genkaldt af musikken. Musikken øger hans lyst til interaktion og til at udtrykke sig.

Sang

Mange musikaktiviteter kan gennemføres, uden at medarbejderne har særlige musikalske kompetencer. Det gælder sang og brug af cd’er med musik egnet til enten bevægelse eller afslapning.

Sang:

  • har en positiv effekt på dementes kommunikation
  • rummer følelsesmæssige udtryk
  • medvirker til øget interaktion og reminiscens
  • kan bidrage til klarhedsøjeblikke og identitetsfølelse
  • bidrager til kropsligt velvære og afslapning.

Det er ikke så vigtigt, om man kan teksten til alle versene i en sang. Man kan nynne og tralle videre.

Et eksempel:
En beboer, der normalt ikke tager initiativ til at bevæge sig, rejser sig, når medarbejderen synger “vil du, vil du…”. Både teksten og melodiens marchlignende rytme kan være med til at sætte bevægelsen i gang. Her løser musikken en hverdagssituation på en positiv måde.

Anbefalinger:

  • At arbejdet med musik i demensplejen sker ud fra bevidste valg og med udgangspunkt i den demensramtes musikpræferencer.
  • At arbejdet med musik indgår i de daglige plejeopgaver og gøremål og ikke kun er et tidsbegrænset aktivitetstilbud.