Spørgsmål/svar om løn og ansættelsesvilkår og corona-situationen

Overenskomster og arbejdstidsregler gælder stadig, så du vil blive honoreret som vanligt, det vil sige for over- og merarbejde, omlagt tjeneste af aften-/nattjeneste mv.

Nej. Epidemiloven forholder sig ikke til de ansættelsesretlige, og vil derfor ikke få nogen indflydelse på dine løn- og ansættelsesforhold.

Det er FOAs opfattelse, at man skal have sædvanlig løn. Det er et begreb der bruges i forbindelse med løn under fx sygdom og barsel, altså almindelig løn, med funktions- og kvalifikationstillæg, tillæg for planlagt aften-, nat- eller weekendarbejde, andre tillæg man sædvanlig får for det planlagte arbejde, samt pension.

Hvis det er sundhedsmyndighederne, der sender dig hjem, vil det være at betragte som sygdom, og så vil du få løn som under sygdom.

Hvis det er din arbejdsgiver, der sender dig i karantæne, så har du krav på løn, hvis du er fastansat. Det gælder både på det offentlige og det private område.

Ja, som fastansat vil du have krav på løn.

Hvis du ikke kan varetage dit arbejde, fordi du er er i øget risiko ved smitte med COVID-19 eller fordi du er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, og du på den baggrund helt er fritaget for din arbejdsforpligtelse, vil du som ansat i kommune eller region have ret til fuld løn under dette fravær. Aftalerne mellem Forhandlingsfællesskabet og KL/RLTN herom har virkning i perioden 20. maj – 31. marts 2021. Aftalerne kan ses her:

KL

RLTN

Man anses ifølge den tilhørende lov som pårørende, hvis man deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, og man har en familiemæssig tilknytning til personen. Loven beskriver endvidere kravene til lægelig dokumentation og erklæring fra arbejdsgiver. Loven findes her:

Lov om ændring af lov om sygedagpenge      

Du kan læse Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i øget risiko her:

Personer i øget risiko

Nej det har man ikke. FOAs overenskomster har ikke bestemmelser om risikotillæg. Arbejdsmiljøloven foreskriver, at ”arbejdsgiver skal sikre at arbejdet foregår sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt”. Se i øvrigt:

Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver i FH’s vejledning om corona og COVID-19:

”Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man som nær kontakt til en covid-19-smittet person agerer, som om man selv er smittet, indtil man er blevet testet negativ.
Dette indebærer blandt andet isolation i hjemmet. Som nær kontakt til en smittet, bør du informere din arbejdsgiver om, at du er nær kontakt, så din arbejdsgiver har mulighed for at træffe de rette smittebegrænsende foranstaltninger. Hvis din arbejdsgiver følger myndighedernes anbefalinger og sender dig hjem, har du ret til fravær og løn – også selvom du ikke kan arbejde hjemmefra.

Hvis din arbejdsgiver ikke sender dig hjem, så du kan følge anbefalingerne om hjemmeisolation, skal du kontakte din fagforening og sundhedsmyndighederne. Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Det må antages, at offentlige arbejdsgivere skal følge sundhedsmyndighedernes anbefaling om at pålægge ansatte ikke at møde i disse situationer.”

Hvis du er løst ansat og ikke er garanteret nogle timer, kan du blive sendt hjem uden løn. Skulle situationen opstå, kan du tage kontakt til din lokale afdeling.

Find din afdeling

Det er vores vurdering, at det er arbejdsgiverens risiko, at han ikke har noget arbejde du kan udføre, så hvis arbejdsgiveren hjemsender dig fordi, der ikke er noget at lave, så skal du som udgangspunkt have fuld løn.

I nogen overenskomster er der bestemmelser om, at man kan hjemsendes på dagpenge i denne situation, og så er det selvfølgeligt det, der gælder. Vi er klar over, at flere arbejdsgiverforeninger er uenige i denne forståelse, og de derfor hjemsender medarbejdere uden løn som følge af force majeure.

Det er arbejdsgiverne der har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor lade være med at udbetale løn, men så kan vi føre en retssag og få afklaret om de har ret til det eller ej. Men husk i givet fald at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn.

Der vil dog være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, hvorfor en sådan lønreduktion, først kan ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.
Såfremt din arbejdsgiver vælger at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse.

Du skal være opmærksom på, at vi er i en meget særlig situation, og at din arbejdsgiver derfor nok har et stort spillerum, så kontakt din fagforening inden du siger nej til at acceptere lønnedgangen.

I forlængelse af de skærpede corona-restriktioner er der indgået en aftale, fælleserklæring, der giver kommunerne mulighed for at indgå lokalaftaler med FOA. Det betyder, at medarbejdere kan omplaceres, så de kan varetage kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end de normalt udfører deres daglige arbejde.

Aftalen er indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfælleskabet, som FOA er en del af. Kommunalt ansatte i landets kommuner, kan i en kort periode omplaceres til andre arbejdsområder.

Hovedpunkterne i fælleserklæringen

• Varetagelse af andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter end det er muligt inden for eksisterende overenskomster og aftaler skal drøftes lokalt.
• Arbejdsgiver har ansvar for at give omplacerede medarbejdere den nødvendige oplæring.
• Parterne i aftalen er enige om, at det er at foretrække, hvis det er baseret på frivillighed, når medarbejdere skal varetage opgaver uden for deres normale arbejdsområde.
• Omplacerede medarbejdere aflønnes efter ens 'egen' overenskomst. Medarbejderen vil endvidere få udbetalt eventuelle ulempetillæg og mer- og overarbejde i henhold til den ansattes sædvanlige overenskomst og aftale.
• Fælleserklæringen løber frem til 31. marts 2021. Denne fælleserklæring gælder til og med den 31. marts 2021. De centrale parter vil senest 14. dage inden fælleserklæringens udløb drøfte, om der er behov for en justering og forlængelse. 
• De centrale parter vil senest 14. dage inden fælleserklæringens udløb drøfte, om der er behov for en justering og forlængelse. 

Se også:

Hent Fælleserklæring indgået med KL - januar 2021

Du må ikke bare blive hjemme på grund af bekymring for at blive smittet. Heller ikke selv om du måske føler dig særligt udsat. Det kræver en vurdering fra en læge. Hvis du tilhører en særlig risikogruppe, fx hvis du er gravid eller har en kronisk lungesygdom, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en særlig retningslinje, som både KL og Danske Regioner følger. Retningslinjen findes her:

Personer i øget risiko

Se også:

Spørgsmål/svar for ansatte på ældre- og sundhedsområdet

Hvis der er en konkret grund til at bede om erklæringen, fx hvis din arbejdsgiver er et vikarbureau inden for sundhedssektoren, vil det formentligt være berettiget at bede om en tro- og loveerklæring på, at man ikke er bekendt med at have været udsat for potentiel smitterisiko.

Det er uklart, hvad erklæringen vil skulle bruges til på andre områder, og du bør derfor kontakte din fagforening, hvis du får forelagt en sådan erklæring fra din arbejdsgiver inden for andre områder end sundheds- og plejesektoren.

Bliver du smittet med coronavirus betragtes det som sygdom. Du har som fastansat ret til løn under sygdom.

Hvis du arbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren OG er blevet syg efter kontakt med en person med bekræftet coronavirus, anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at du bliver hjemme i 48 timer, efter at dine symptomer er gået væk. I den periode vil du have samme ret til løn som ved sygdom.

Der kan ikke udbetales flekslønstilskud fra kommunen, når der ikke samtidig udbetales løn fra arbejdsgiver. I stedet har hjemsendte fleksjobbere uden ret til løn som udgangspunkt ret til ledighedsydelse fra kommunen, indtil de kan vende tilbage til arbejdet igen. For at få den høje ledighedsydelse svarende til 89% af max dagpenge (16.984 kr. pr. måned.), skal man have arbejdet i fleksjob i 9 måneder ud af de sidste 18 måneder. Har man ikke det, kan man kun få hhv. 15.355 kr. (forsørgere af børn under 18 år) eller 11.554 kr. (ej forsørgere) brutto pr. måned. Ledighedsydelse søges hos kommunens ydelseskontor evt. via borger.dk . Det afhænger at kommunens valgte selvbetjeningsløsning.

Generelt henvises til Sundhedsstyrelsens opdaterede information om særlige risikogrupper.

Nogle personer kender allerede deres sygdom eller tilstand i et omfang, så de selv kan vurdere om de på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige grundlag er i øget risiko. Andre kan få behov for at drøfte med deres egen læge eller behandlende læge på sygehus, om de er i øget risiko. Lægen bistår i så fald med en konkret og individuel vurdering af den enkelte person og dennes samlede situation i forhold til om den enkelte har en sygdom eller tilstand, der er forbundet med en øget risiko.

Er du i øget risiko ved smitte med COVID-19, så bør du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko.