Coronavirus

Spørgsmål og svar om arbejdsmiljø/arbejdsskader og corona-situationen

Få svar på, hvordan I kan passe på jer selv og hinanden, og hvordan I på din arbejdsplads bedst forebygger og laver risikovurdering. Læs også om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer til skade eller bliver alvorligt syg i en tid med coronavirus - eller hvis du allerede har en verserende arbejdsskade og har spørgsmål om godtgørelse og erstatning.

AMR og TR's rolle i forhold til arbejdsmiljøet

Lav risikovurdering og handlingsplan

Selv i den aktuelle corona-situation skal Arbejdsmiljøloven følges. Det vil sige, at det er din arbejdsgivers ansvar at kortlægge eventuelle risici ved arbejdet og iværksætte tiltag for at imødegå disse. 

Når der skal laves risikovurdering er det vigtigst, at I har en helhedsorienteret tilgang til risikohåndteringen på tværs af regler fra forskellige lovgivninger - herunder specielt Sundhedsstyrelsens anbefalinger og arbejdsmiljølovgivningen.

Se hvordan I gør:

1. Lav en risikovurdering

Start med at kortlægge risikoen for, at I som medarbejdere kan blive udsat for smitte med coronavirus fra patienter, borgere eller andre.

Lige nu er risikoen for smittespredning den første, som skal risikobedømmes.

Men herudover skal I fx også være opmærksomme på risikoen for øget arbejdsbelastning for de kolleger, som er tilbage, når mange andre kollegaer måske er fraværende. Herudover kan der også være øget belastning for dem, der bruger tid på at håndtere spørgsmål fra urolige pårørende, forældre mv. En anden risiko kan være kollegaernes egen uro. Uro kan blandt andet betyde, at der sker fejl på en helt anden måde end under normale omstændigheder, hvor vi kan holde hovedet koldt.


2. Lav en handlingsplan

Når I har lavet jeres risikovurdering, skal I lave en handlingsplan, der bl.a. bør indeholde:

  • En beskrivelse af de risici I har defineret i jeres risikovurdering.
  • Tiltag der kan bidrage til at forebygge de risici, I har defineret.
  • Plan for hvordan I sikrer, at I som medarbejdere oplæres korrekt i anvendelse af hjælpemidler mv.
  • Plan for hvordan I kan beskytte særligt følsomme risikogrupper blandt medarbejderne som fx gravide eller kronisk syge.
  • Dato for hvornår tiltagene skal iværksættes.
  • Hvem der har ansvar for hvad.
  • Dato for opfølgning.


3
. Kommuniker ofte og tydeligt

Såvel jeres leder som de af jer, der er AMR eller TR, er afgørende, når det gælder om at få informeret kolleger og andre relevante personer om de tiltag, der skal iværksættes. Husk at kommunikere og informere kort og tydeligt. Og husk, at de kollegaer, der er urolige, kan have svært ved at tage information til sig.


5. Følg op og hold jer opdaterede

Corona-situationen, retningslinjer og informationer udvikler og ændrer sig hele tiden, så følg op og hold jer opdaterede.

Arbejdsmiljøet og corona-situationen

Jeg er i tvivl om, hvad der er de gældende retningslinjer for brug af værnemidler i sundheds- og ældreplejen?

Retningslinjerne for brug af bl.a. masker, visir, øjenbeskyttelse og handsker i sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte mv. er blevet opdateret flere gange. De seneste og skærpede retningslinjer om forebyggelse af smitte ved pleje af borgere findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af værnemidler

 

Må jeg gå med mundbind, hvis jeg føler mig mere tryg ved det, selvom det ikke står i retningslinjerne for mit arbejde?

Sundhedsmyndighederne anbefaler ikke brug af mundbind i alle situationer, da det ikke er dokumenteret, i hvilket omfang mundbind yder beskyttelse mod smitte med Covid-19. Sundhedsmyndighederne opfordrer dog nu til brug af mundbind i nogle situationer, se:

Sundhedsstyrelsen: Et mundbind i tasken er en god idé, når der er trængsel i den kollektive trafik

Sundhedsstyrelsen skriver i vejledningen, at det primære formål med at bære mundbind er, at bæreren ikke smitter videre, hvis man er smittet, men ikke har symptomer, men at mundbind også kan give en ekstra beskyttelse for f.eks. særligt sårbare, der kan have svært ved at holde 2 meters afstand.
Hvis du ønsker at bære mundbind på arbejdet, fordi det gør, at du føler dig mere tryg, er der nogle forhold, der bør overvejes, når du har et arbejde med kontakt til borgere.

Hvis du arbejder inden for social- og sundhedsområdet, er det vigtigt, at mundbind ikke er uforeneligt med de hygiejniske forskrifter for arbejdet eller i øvrigt skaber utryghed hos borgerne. Det er også vigtigt, at du samtidig sørger for at beskytte dig med de værnemidler, sundhedsmyndighederne foreskriver.
Hvis du arbejder på daginstitutionsområdet eller er dagplejer, er det vigtigt, at dit mundbind ikke skaber utryghed hos børnene og i øvrigt er foreneligt med de hygiejniske forskrifter.

Hvis du arbejder i andre borgerrettede funktioner, fx som buschauffør vil der næppe være forhold, der kan tale mod, at du bærer mundbind.
Det kan under alle omstændigheder være en god ide at gå i dialog med din leder om din brug af mundbind.

Hvis din leder nægter dig at bære mundbind, er det FOAs opfattelse, at du bør rette dig efter lederens pålæg og sammen med TR/AMR eller den lokale afdeling bede lederen om en begrundelse for, at du ikke må bære mundbind. Der bør være en saglig begrundelse for din leders beslutning.

Skal man bruge maske/visir, hvis man har tæt kontakt med en borger, hvor der ikke er mistanke om COVID-19?

Hvis man arbejder i sundheds- og ældresektoren, fx på plejecentre eller sygehusafdelinger med immunsvækkede patienter, skal der bæres ansigtsvisir eller maske, hvor opgavevaretagelsen indebærer langvarige eller hyppige tætte og uundgåelige ansigt-til-ansigt kontakter, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om værnemidler:

Retningslinjer for brug af værnemidler

Dette gælder også, hvis man har tæt og længerevarende kontakter til sårbare, fx immunsvækkede borgere, i hjemmeplejen eller som en del af det præhospitale arbejde. 

Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at de ansatte er udstyret med nødvendige værnemidler m.v.

På øvrige arbejdspladser, fx  indenfor nogle indsatser for socialt udsatte mv., hvor det ikke er muligt at holde afstand, kan personalet ligeledes anvende et ansigtsdækkende visir eller anden barriere, fx en maske (eller en glasbarriere i fx receptioner). Dette er særligt relevant ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer mange korterevarende ansigt-til-ansigt kontakter i løbet af en arbejdsdag.

Jeg arbejder i hjemmeplejen/på et plejecenter og yder personlig pleje til en række borgere. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få udleveret værnemidler i form af ansigtsvisir eller maske og briller, som Sundhedsstyrelsen anbefaler?

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af bl.a. masker, visir, øjenbeskyttelse og handsker i sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte mv. er blevet opdateret flere gange, se mere herom i øvrige spørgsmål/svar på foa.dk. I de andre spørgsmål/svar på foa.dk kan du læse i hvilke situationer Sundhedsstyrelsen anbefaler at du skal bruge værnemidler. Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer her:

Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv.

Det er din arbejdsgivers ansvar at sikre forsvarlige forhold på arbejdspladsen, og sørge for, at du og dine kolleger får udleveret og bliver instrueret i korrekt brug af de foreskrevne værnemidler. Din arbejdsgiver har også pligt til løbende at sikre sig, at du og dine kolleger anvender værnemidler i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvis du ikke kan få udleveret de værnemidler som Sundhedsstyrelsen foreskriver man skal bruge i den konkrete situation fra din leder, bør du gøre din leder opmærksom på, at du af hensyn til din sikkerhed og sundhed ikke ønsker at udføre arbejdet før du har fået værnemidlerne udleveret. Du bør samtidig oplyse din leder om, at du straks vil kontakte FOA. Du bør herefter straks kontakte din AMR, TR eller din lokale FOA-afdeling.

Sundhedsstyrelsen har i sin ”Beskrivelse af kritiske funktioner” af 1.april 2020 skrevet, at hvis de foranstaltninger, som skal hindre smittespredning ikke kan overholdes, fx grundet manglende værnemidler, skal den kritiske funktion ikke udføres, medmindre der er tale om livskritisk eller akut behandling. Det betyder med andre ord, at den sædvanlige personlige pleje ikke skal udføres, før der tilvejebringes de anbefalede værnemidler, men hvis der opstår en akut livskritisk situation, som kræver din indsats, skal du handle med det samme, uanset om der er adgang til de anbefalede værnemidler. Se Sundhedsstyrelsens beskrivelse her:

Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19

Er der forskel på masker?

Ja. Man skelner imellem kirurgiske masker og FFP2 og FFP3-masker (åndedrætsværn).

Kirurgiske masker

Der er to slags kirurgiske masker:

  • Type 1: Har lav filtreringsgrad, ofte med elastiksnor. Forebygger mod smitte fra, men ikke nødvendigvis til bæreren.
  • Type 2: Forebygger også mod smitte til bæreren. Anvendes af personalet.

FFP2 og FFP3-masker (åndedrætsværn)

Her er der tale om åndedrætsværn, der filtrerer hhv. 95 pct. af partiklerne (FFP2) og 99 pct. af partiklerne (FFP3).
Disse er (primært) til brug for personalet på intensiv afdeling eller i ambulancer. 

Læs om hvilke masker, der skal bruges hvornår:

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-10: Retningslinjer for brug fa værnemidler

Hvad er Arbejdstilsynets anbefalinger om brug af personlige værnemidler mod corona smitte?

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har adgang til og er instrueret i at benytte personlige værnemidler, samt at medarbejderne benytter personlige værnemidler i de situationer, hvor der er behov for det. Arbejdstilsynet og Statens Serum institut har udarbejdet dette informationsmateriale, der gælder brug af værnemidler mod coronasmitte på tværs af brancher og faggrupper:

Brug af personlige værnemidler mod coronasmitte i arbejdet

Huden på hænderne og brug af håndsprit

Når du bruger mere håndsprit og vasker oftere hænder end normalt, kan det skade hudens beskyttende fedtlag. Så brug fed creme ofte, og især når du er hjemme og inden du går i seng. Tør hud kan nemlig på længere sigt give eksem. Huden har et beskyttende fedtlag, som forhindrer udtørring. Vand, rengøringsmidler - herunder håndsprit er fedtopløsende og fjerner langsomt dette fedtlag.

Derfor bruges der som regel også handsker ved vådt arbejde. I handskerne dannes der fugt ved længere tids brug, og denne fugt ødelægger også overfladen på huden. Arbejd med handsker i kortere perioder, og skal du arbejde i længere tid med handskerne på bør det være en type hvor du kan have bomuldshandsker under.

Læs mere i vejledningerne fra BFA og Arbejdstilsynet:  

Anvend handskerne rigtigt

Vejledning om hud og kemi

Vejledning om arbejde med materiale og stoffer

Risikovurdering af desinfektions- og rengøringsmidler

Med det øgede fokus på rengøring og desinfektion øges risikoen skader.

Derfor er det vigtigt, at du har viden om risici og eventuelle værnemidler ved brug af de kemiske produkter. Nogle kemiske produkter er mærket med et faremærke, hvis det er tilfældet, skal Arbejdsmiljøorganisationen bede om at få udleveret sikkerhedsdatablade fra producenten, og her kan I læse om bl.a. dosering og eventuelle værnemidler.

Læs mere om: 

Kemisk risikovurdering

Sikkerhedsblade

HUSK! Alle medarbejdere skal instrueres i korrekt brug af stoffer og kemikalier, så I undgår, at nogen kommer til skade og fx får eksem eller ætsninger.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg bliver sat til at varetage andre opgaver end dem, jeg normalt varetager eller er uddannet til?

Arbejdsmiljøloven stiller en rækker krav til din arbejdsgiver, der skal sikre, at du ikke kommer til skade, når du er på arbejde. Disse regler gælder også, hvis du bliver sat til at udføre andre arbejdsopgaver end dem, som du normalt udfører eller er uddannet til. Det er også udgangspunktet under corona-krisen.

Instruktion:
Hvis din arbejdsgiver sætter dig til at udføre andre opgaver end dem du normalt udfører, skal din arbejdsgiver instruere dig i, hvordan du skal udføre opgaverne, så du ikke risikerer at komme til skade.

Har du fx aldrig prøvet at arbejde med en lift på et plejehjem, skal din arbejdsgiver fortælle dig, hvordan du skal anvende liften.

Instruktionen fra din arbejdsgiver skal være tilpasset i forhold til de arbejdsopgaver du sættes til og dine forudsætninger. Arbejdsgiverens pligt til at instruere dig i nye arbejdsopgaver varierer således afhængigt af din erfaring, uddannelse og kendskab til opgaven.

Instruktionspligten gælder også i så simple tilfælde, som at du bliver fortalt, hvordan og hvornår du skal benytte dig af plastikhandsker og håndsprit, hvis det er noget du ikke normalt benytter, og det er vigtigt for at udføre dine nye arbejdsopgaver.

Din arbejdsgiver kan give dig instruktionen enten mundtligt eller på skrift – fx i en e-mail.

Tilsyn:
Din arbejdsgiver skal også føre et tilsyn med, at du udfører dine nye arbejdsopgaver på en sådan måde, at du ikke risikerer at komme til skade. Din arbejdsgiver kan på den måde sikre sig, at du har forstået den instruktion du har fået, således at du ikke risikerer at komme til skade.

Hvor ofte din arbejdsgiver skal føre tilsyn afhænger af hvor kompliceret og belastende dine nye arbejdsopgaver er og hvilke forudsætninger du har i form af uddannelse og tidligere erfaring.

Hvis du er usikker på, om du udfører dine nye arbejdsopgaver korrekt eller er bekymret for at komme til skade, bør du kontakte din arbejdsgiver eller arbejdsmiljørepræsentant og bede om at få uddybet instruktionen. Det gælder uanset om din arbejdsgiver har ført tilsyn med dine nye arbejdsopgaver eller ej.

Hjælperedskaber og forflytninger i pressede situationer

Når vi har travlt, bruger vi ofte ikke vores arbejdsredskaber og vores aftalte arbejdsmetoder.

Men der er jo fjollet at blive nødt til at gå hjem med en arbejdsskade, når der er ekstra meget brug for dig og dine kompetencer på din arbejdsplads.

På trods den nuværende situation gælder det stadig, at alle arbejdsopgaver skal planlægges og organiseres, så de kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Og i en situation som denne skal I lave nye aftaler, der minimerer risikoen for skader og overbelastning – aftaler der virker, både når I har travlt, og når en ny og utrænet kollega skal udføre opgaven.

Så derfor:

Lav en fysisk risikovurdering hver dag når I planlægger

  • Hvor skal der opstilles arbejdsredskaber?
  • Hvor kan vi risikere at stå i en akut situation?


Tag højde for at mange af jer vil få nye velvillige - men måske også utrænede - kolleger

  • Planlæg efter at de nye kolleger ingen forflytningskompetencer har
  • Minimer antallet af manuelle forflytninger
  • Planlæg hellere at bruge et arbejdsredskab stedet for at planlægge med to personer


Anvend arbejdsredskaber når det er nødvendigt

  • Hvis I ikke har mulighed for være to til at hjælpe en borger ud af sengen, så skal I have et arbejdsredskab
  • Lifte, stålifte og forflytningsplatforme med bælte kan være gode erstatninger for en kollega – men så skal de også være tilgængelige i alle situationer.

Fravigelse af hviletid – force majeure

Du og dine kollegaer kan komme under et særligt arbejdsmæssigt pres i disse uger. Arbejdstilsynet understreger, at arbejdet - også i en force majeure situation - skal tilrettelægges, så I som ansatte kan arbejde uden risiko for jeres sikkerhed og sundhed.

Kan hviletidsreglerne fraviges?
Ja. I Arbejdsmiljøloven er der en mulighed for at fravige reglerne i force majeure-situationer. Det gjorde Arbejdstilsynet søndag den 15. marts. Dette betyder, at virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af corona-pandemien – som fx hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje og beredskab – kan fravige 11-timers reglen og retten til et ugentligt fridøgn, hvis det er nødvendigt for at opretholde deres aktiviteter.

Arbejdstilsynet understreger, at der kun kan ske fravigelse af reglerne i ”nødvendigt omfang”. De skriver endvidere at ”fravigelsen kun kan tages i brug i forhold til konkrete arbejdsprocesser i virksomheden, som er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af coronavirussen (COVID-19)”.  Det indebærer altså, at man ikke kan planlægge med en kortere hviletid.

Arbejdet skal uændret tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde uden nødvendig risiko for sikkerhed eller sundhed.

Kompenserende hvileperiode og fridøgn
De ansatte, der oplever mindre hvileperioder, skal tidsmæssigt kompenseres på et senere tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at gemme kopier af dine ændrede vagtplaner. Overenskomster og arbejdstidsaftaler gælder stadig, så der kan også være kompensation i henhold til dem, hvis du skal arbejde mere eller får inddraget dine fridøgn.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan karakter, at der ikke kan ydes tilsvarende kompenserende fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. Dette kan ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde.

Læs mere om hviletid og force majeure og hvorledes man på arbejdspladsen skal registrere afvigelser fra 11 timers reglen
På Arbejdstilsynets hjemmeside findes der en samling spørgsmål/svar om hviletidsreglerne (scroll lidt på siden):

Gå til Arbejdstilsynets hjemmeside 

Giver det anledning til yderligere spørgsmål kan du kontakte din lokal FOA-afdeling eller Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88.

 

Tilhører du en særlig risikogruppe og er du bekymret for at gå på arbejde?

Hvordan der skal tages særlige hensyn til dig, afhænger af, om du tilhører en særlig risikogruppe og om du fx arbejder i sundheds-, social- og ældresektoren, eller indenfor dagtilbudsområdet. Vær opmærksom på, at der gælder særlige forsigtighedsprincipper for dig, der er gravid.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i den særlige risikogruppe, har brug for særlig rådgivning, eller en konkret individuel sundhedsfaglig vurdering, i forhold til om du skal blive hjemme, skal du kontakte din egen, eller behandlende læge.

Læs mere:

Hvis du arbejder indenfor sundheds-, social- og ældresektoren

Medarbejdere, der tilhører særlige risikogrupper

Hvis du arbejder indenfor dagtilbudsområdet

Vejledning og materialer til genåbning af dagtilbud

Se Sundhedsstyrelsens liste over risikogrupper

Særlige risikogrupper

Hvordan kan vi håndtere usikkerhed og bekymring på arbejdspladsen?

Hvordan tager I godt vare på hinanden, når I skal på arbejde i denne særlige tid med COVID-19? Pia Ryom, Ledende arbejdspsykolog ved arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, har for FOA og BFA Velfærd og Offentlig administration, udarbejdet 5 gode råd til, hvordan I kan håndtere den usikkerhed og bekymring, der kan være.

De 5 råd handler om: 

  1. Lav klare spilleregler
  2. Ledelsen skal være til stede og udvise lederskab
  3. Egenomsorg og hav øje for hinanden
  4. Bekymring
  5. Anerkendelse 

Læs mere om de 5 gode råd og hent dem i en printvenlig version

Hvordan tager vi hånd om arbejdsfællesskabet i en tid med store forandringer?

Vi har en fælles opgave i at bevare et godt psykisk arbejdsmiljø under coronakrisen. Det siger forsker ved CBS Pernille Steen Pedersen, der her giver konkrete råd til, hvad man som henholdsvis leder, medarbejder og arbejdsmiljørepræsentant kan gøre for at tage hånd om arbejdsfællesskabet i en tid med forandringer og stor usikkerhed.
Rådene er lavet til arbejdspladserne på det kommunale område på baggrund af et projekt om ledelse, kerneopgave, arbejdsfællesskaber og stress.

Video:
Psykisk arbejdsmiljø er endnu vigtigere under corona 

Artikel:
Stressforsker: Coronakrisen stiller krav til os om ekstrem rummelighed 

 

Arbejdsskader

Er coronavirus en arbejdsskade og skal det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

Hvis du er blevet smittet med coronavirus på dit arbejde bør det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade.

Du skal enten:

  • bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
  • bede din arbejdsgiver om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller
  • selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket: Gå til blanket (åbner i nyt vindue)  

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Din lokale FOA fagforening kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag.

 

Beskæftigelsesministeriet har 22. april 2020 offentliggjort en vejledning som beskriver, hvornår corona skal anerkendes som en arbejdsskade.

Det fremgår af vejledningen, at en person kan få anerkendt corona som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at denne har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg, eller hvis vedkommende har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med sit arbejde og efterfølgende er blevet syg.

Se vejledning fra Beskæftigelsesministeriet (åbner i nyt vindue)

Jeg er blevet smittet med coronavirus på mit arbejde, og er blevet anbefalet at anmelde det som en arbejdsskade. Skal det anmeldes som en ulykke eller en erhvervssygdom?

Hvis du ikke kan pege på én bestemt hændelse eller konkret forøget risiko inden for 5 dage, men du derimod over en længere periode (5 dage eller mere) har været i kontakt med corona-smittede personer eller potentielt smittede personer, skal det anmeldes som en erhvervssygdom. Det er din læge, der skal anmelde din sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 
 
Hvis du derimod mener, at du er smittet med coronavirus i forbindelse med én konkret hændelse eller påvirkning inden for 5 dage, så skal det anmeldes som en arbejdsulykkessag. Det er din arbejdsgiver, der skal anmelde sagen. 
 
Arbejdsskademyndighederne skal træffe afgørelse i den konkrete sag som henholdsvis en arbejdsulykke eller erhvervssygdom uanset, hvordan den enkelte sag er anmeldt. Hvis den anmeldte skade kan anerkendes efter begge skadebegreber, skal arbejdsskademyndighederne vælge det skadebegreb, der efter en samlet vurdering af oplysningerne er mest korrekt.

Jeg er blevet smittet med coronavirus på mit arbejde, men jeg er ansat flere steder. Hvem har ansvar for at anmelde min arbejdsskade?

Hvis du er ansat flere steder, skal du vurdere på hvilken af dine arbejdspladser, du er blevet smittet med coronavirus. Det er din arbejdsgiver på den arbejdsplads, hvor du mener at være blevet smittet, der skal anmelde sagen.

Det gælder dog kun, hvis du mener, at du er smittet med coronavirus i forbindelse med én konkret hændelse eller påvirkning inden for 5 dage.

Hvis du derimod ikke kan pege på én bestemt hændelse eller konkret forøget risiko inden for 5 dage, men du derimod over en længere periode (5 dage eller mere) har været i kontakt med corona-smittede personer eller potentielt smittede personer, skal det anmeldes som en erhvervssygdom. Det er din læge, der skal anmelde din sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hvis din arbejdsgiver eller læge ikke vil anmelde din arbejdsskade, kan du selv anmelde den via Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside:

Anmeld arbejdsulykke som tilskadekommen

Din lokale FOA fagforening kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag.

Kan min arbejdsgiver gøres ansvarlig for, at jeg er blevet smittet med coronavirus?

Arbejdsgiveren er forpligtet til at sørge for et forsvarligt arbejdsmiljø. I forhold til smitte med Coronavirus, vil vurderingen af et eventuelt arbejdsgiveransvar i høj grad læne sig op af de retningslinjer om værnemidler, som kommer fra myndighederne. Retningslinjerne har ændret sig løbende og i forhold til en konkret sag, vil et eventuelt ansvar skulle vurderes i forhold til de retningslinjer og instruktioner, der var på smittetidspunktet. Det vil være relevant, om arbejdsgiveren har stillet de nødvendige værnemidler til rådighed, som er/var påkrævet af myndighederne.

Det skal hertil bemærkes, at et eventuelt arbejdsgiveransvar blandt andet også afhænger af arbejdsgiverens mulighed for at skaffe de nødvendige værnemidler. Hvis det grundet situationen ikke har været muligt at skaffe de værnemidler, som myndighederne har anbefalet, vil det muligvis være vanskeligt at gøre et arbejdsgiveransvar gældende. Vurderingen af et eventuelt arbejdsgiveransvar, afhænger i høj grad af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag.

Alle har meget travlt i øjeblikket, kan jeg vente med at anmelde min arbejdsskade til der er mere tid?

Det korte svar er nej.

Frister for anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme er uændret under corona-krisen, og derfor skal der stadig anmeldes snarest muligt for, at dine rettigheder er sikret.

Er der alligevel gået lidt tid siden ulykken, men læser du først dette nu, så anmeld din ulykke eller sygdom, så snart du kan. Du skal som udgangspunkt have anmeldt en arbejdsskade inden for 1 år, men det er FOAs erfaring, at kan der opstå alvorlige udfordringer med dokumentationskrav, hvis du venter så længe. 

Hvis du ikke kan få kontakt til din arbejdsgiver, AMR eller TR, som normalt har ansvaret for at hjælpe med anmeldelse af arbejdsskader, så skal du selv anmelde din arbejdsskade med NemID inde på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside www.aes.dk. Husk at beskrive ulykken så detaljeret som muligt.

Den er anmeldt korrekt, når du har modtaget en kvittering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Jeg er blevet udsat for vold og/eller trusler om vold, hvad skal jeg gøre?

Voldelige overfald skal altid anmeldes til politiet. Husk, at anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til politiet ikke er det samme. Det ene kan ikke erstatte det andet.

Som udgangspunkt skal alle tilfælde af vold og trusler om vold anmeldes til politiet inden for 72 timer. Den nuværende situation med corona ændrer ikke på denne frist.

Der kan i visse tilfælde ses bort fra 72-timers fristen, men kun hvis både du og din arbejdsgiver er enige om, at der ikke skal ske politianmeldelse på grund af pædagogiske- og behandlingsmæssige hensyn.

Det forhold, at den person, der udøvede volden eller truede dig, var presset af den generelle situation, psykisk syg, dement eller under 15 år, har ingen betydning. Har politiet for travlt til at modtage din politianmeldelse, så anmeld den digitalt og husk altid at få en kvittering for politianmeldelsen.

Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal dokumentere den ulykke, som jeg var udsat for på arbejdet.

Hvis du kommer til skade, skal du altid notere dig hvem, der var til stede og så ulykken.

Måske arbejder du i disse tider sammen med nye kollegaer og alt går meget stærkt. Få deres navne og telefonnumre, så du kan få fat i dem efterfølgende, og de måske kan hjælpe med at beskrive, hvad der skete i forbindelse med ulykken.

Jeg har været ude for nogle voldsomme episoder på mit arbejde under corona-krisen – kan psykiske gener være en arbejdsskade?

Ja, både fysiske og psykiske skader kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og begge typer af skader er omfattet af arbejdsmiljøloven.

Udfordringen ved anerkendelsen af de psykiske arbejdsskader er ofte dokumentation af selve belastningen, så husk at beskrive episoderne.

FOA anbefaler, at jeg skal kontakte egen læge, hvis jeg bliver sygemeldt som følge af arbejdet, men lægen har jo meget travlt.

Ja, FOA anbefaler lægekontakt med henblik på dokumentation af sygemelding og beskrivelse af fysiske og psykiske gener, men ønsker selvfølgelig heller ikke, at sundhedsvæsnet belastes for meget i disse tider.

Der er alternative løsninger, eksempelvis kan egen læge kontaktes elektronisk, så kan din læge besvare og journalføre din henvendelse, når han/hun får tid.

Jeg har en verserende arbejdsskadesag, og nu har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmodet om oplysninger, kan jeg udskyde dette?

Frister fastsat af myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Erstatningsnævnet mv., er stadig gældende og skal som udgangspunkt overholdes.

Det kan for tiden være svært at få fat i egen læge og/eller arbejdsgiver vedrørende oplysninger til din arbejdsskadesag, så derfor kan du skrive til myndighederne, at du gerne vil anmode om udsættelse af fristen, men det er vigtigt at du gør myndighederne opmærksomme på dette.

Se særligt i forhold til klagefrister i spørgsmålet nedenfor.

Jeg har modtaget en afgørelse i min arbejdsskadesag, men jeg vil gerne klage over den – kan det vente til senere?

Nej.

Har du modtaget en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og vil du gerne klage over afgørelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så skal fristen på 4 uger overholdes.

Kan du ikke nå at få hjælp til klagen, eller venter du på oplysninger, som du skal bruge fra din egen læge, så skriv til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden fristens udløb, at du gerne vil klage over afgørelsen, og at du vil vende tilbage snarest muligt med yderligere oplysninger og klagebemærkninger.

Jeg er blevet bedt om at arbejde hjemmefra. Er det en arbejdsskade, hvis jeg er udsat for en personskade?

Du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis du pådrager dig en personskade, og skaden sker som følge af din erhvervsmæssige beskæftigelse. Det afgørende er, om din skade sker i forbindelse med arbejdet.

Hvis du arbejder fra dit nyetablerede corona-hjemmekontor, men bevæger dig ud i haven for at trække lidt frisk luft, og i den forbindelse snubler over dit barns cykel, så er du ikke omfattet af loven.

Hvis du derimod snubler i ledningen til din computer, fordi du vil kante dig rundt om spisebordet i dit nyetablerede corona-hjemmekontor for at hente en stak arbejdsrelaterede sager, så er du formentlig omfattet af loven.

Jeg er kommet til skade, da jeg hjalp en nabo med at handle ind. Er det en arbejdsskade?

Som udgangspunkt er du sjældent omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Vennetjenester og håndsrækninger kan i særlige tilfælde være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, kontakt FOA hvis uheldet er ude. 

For at vurdere om du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved en håndsrækning lægges vægt på følgende momenter:

  • Var din hjælp en reel arbejdsmæssig indsats?
  • Var din hjælp udelukkende givet i den anden persons interesse?
  • Var din hjælp nødvendig, herunder om der var akut behov?
  • Var du blevet bedt om at hjælpe eller var din hjælp blevet modtaget uden protest?
  • Var din hjælp udover hvad der kunne forventes i den pågældende relation?