Coronavirus

Spørgsmål og svar om arbejdsmiljø/arbejdsskader og corona-situationen

Få svar på, hvordan I kan passe på jer selv og hinanden, og hvordan I på din arbejdsplads bedst forebygger og laver risikovurdering. Læs også om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer til skade eller bliver alvorligt syg i en tid med coronavirus - eller hvis du allerede har en verserende arbejdsskade og har spørgsmål om godtgørelse og erstatning.

AMR og TR's rolle i forhold til arbejdsmiljøet

Lav riskovurdering og handlingsplan

Selv i den aktuelle corona-situation skal Arbejdsmiljøloven følges. Det vil sige, at det er din arbejdsgivers ansvar at kortlægge eventuelle risici ved arbejdet og iværksætte tiltag for at imødegå disse. 

Når der skal laves risikovurdering er det vigtigst, at I har en helhedsorienteret tilgang til risikohåndteringen på tværs af regler fra forskellige lovgivninger - herunder specielt Sundhedsstyrelsens anbefalinger og arbejdsmiljølovgivningen.

Se hvordan I gør:

1. Lav en risikovurdering

Start med at kortlægge risikoen for, at I som medarbejdere kan blive udsat for smitte med coronavirus fra patienter, borgere eller andre.

Lige nu er risikoen for smittespredning den første, som skal risikobedømmes.

Men herudover skal I fx også være opmærksomme på risikoen for øget arbejdsbelastning for de kolleger, som er tilbage, når mange andre kollegaer måske er fraværende. Herudover kan der også være øget belastning for dem, der bruger tid på at håndtere spørgsmål fra urolige pårørende, forældre mv. En anden risiko kan være kollegaernes egen uro. Uro kan blandt andet betyde, at der sker fejl på en helt anden måde end under normale omstændigheder, hvor vi kan holde hovedet koldt.


2. Lav en handlingsplan

Når I har lavet jeres risikovurdering, skal I lave en handlingsplan, der bl.a. bør indeholde:

  • En beskrivelse af de risici I har defineret i jeres risikovurdering.
  • Tiltag der kan bidrage til at forebygge de risici, I har defineret.
  • Plan for hvordan I sikrer, at I som medarbejdere oplæres korrekt i anvendelse af hjælpemidler mv.
  • Plan for hvordan I kan beskytte særligt følsomme risikogrupper blandt medarbejderne som fx gravide eller kronisk syge.
  • Dato for hvornår tiltagene skal iværksættes.
  • Hvem der har ansvar for hvad.
  • Dato for opfølgning.


3
. Kommuniker ofte og tydeligt

Såvel jeres leder som de af jer, der er AMR eller TR, er afgørende, når det gælder om at få informeret kolleger og andre relevante personer om de tiltag, der skal iværksættes. Husk at kommunikere og informere kort og tydeligt. Og husk, at de kollegaer, der er urolige, kan have svært ved at tage information til sig.


5. Følg op og hold jer opdaterede

Corona-situationen, retningslinjer og informationer udvikler og ændrer sig hele tiden, så følg op og hold jer opdaterede.

Bidrag til at skabe ro og mindske usikkerhed

I den nuværende pressede situation kan mange have spørgsmål eller føle usikre og mange af dine kolleger vil måske ikke have overskud til selv at dele bekymringer eller spørgsmål.

Din opgave er blandt andet at være talerør for dine kolleger i forhold til ledelsen. Derfor er det vigtigt, at I får talt om og får håndteret de bekymringer, der kan være i den nuværende situation, så alle kan føle sig så trygge som muligt.

 

Arbejdsmiljøet og corana-situationen

Forebyggelse af smitte

Du kan læse mere om forebyggelse af smitte her:

Forebyg smitte

Huden på hænderne og brug af håndsprit

Når du bruger mere håndsprit og vasker oftere hænder end normalt, kan det skade hudens beskyttende fedtlag. Så brug fed creme ofte, og især når du er hjemme og inden du går i seng. Tør hud kan nemlig på længere sigt give eksem. Huden har et beskyttende fedtlag, som forhindrer udtørring. Vand, rengøringsmidler - herunder håndsprit er fedtopløsende og fjerner langsomt dette fedtlag.

Derfor bruges der som regel også handsker ved vådt arbejde. I handskerne dannes der fugt ved længere tids brug, og denne fugt ødelægger også overfladen på huden. Arbejd med handsker i kortere perioder, og skal du arbejde i længere tid med handskerne på bør det være en type hvor du kan have bomuldshandsker under.

Læs mere i vejledningerne fra BFA og Arbejdstilsynet:  

Anvend handskerne rigtigt

Vejledning om hud og kemi

Vejledning om arbejde med materiale og stoffer

Desinfektion og rengøring

I langt de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at bruge klor til desinfektion af coronavirus. Klor bør kun anvendes på store overflader. Rengøring med almindelige rengøringsmidler (vand og sæbe) er som oftest tilstrækkeligt i hjemmeplejen (i beboernes  eget hjem), plejehjem og på bosteder.

Hvis man bruger desinfektionsmidler med klor, skal koncentrationen kun være 1000 ppm. Med så lille en koncentration er det ikke påbudt at anvende værnemidler.

De produkter, der anvendes til kemisk desinfektion, skal være godkendt på Statens Serum Institut til brug for desinfektion i sundhedssektoren. Ethanolsprit (70-85%) og visse klorholdige produkter (fx Actichlor plus, klorservietter fra Wet Wipe eller Plum) er godkendt til kemisk desinfektion. 

Risikovurdering af desinfektions- og rengøringsmidler

Med det øgede fokus på rengøring og desinfektion øges risikoen skader.

Derfor er det vigtigt, at du har viden om risici og eventuelle værnemidler ved brug af de kemiske produkter. Nogle kemiske produkter er mærket med et faremærke, hvis det er tilfældet, skal Arbejdsmiljøorganisationen bede om at få udleveret sikkerhedsdatablade fra producenten, og her kan I læse om bl.a. dosering og eventuelle værnemidler.

Læs mere om: 

Kemisk risikovurdering

Sikkerhedsblade

HUSK! Alle medarbejdere skal instrueres i korrekt brug af stoffer og kemikalier, så I undgår, at nogen kommer til skade og fx får eksem eller ætsninger.

Hjælperedskaber og forflytninger i pressede situationer

Når vi har travlt, bruger vi ofte ikke vores arbejdsredskaber og vores aftalte arbejdsmetoder.

Men der er jo fjollet at blive nødt til at gå hjem med en arbejdsskade, når der er ekstra meget brug for dig og dine kompetencer på din arbejdsplads.

På trods den nuværende situation gælder det stadig, at alle arbejdsopgaver skal planlægges og organiseres, så de kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Og i en situation som denne skal I lave nye aftaler, der minimerer risikoen for skader og overbelastning – aftaler der virker, både når I har travlt, og når en ny og utrænet kollega skal udføre opgaven.

Så derfor:

Lav en fysisk risikovurdering hver dag når I planlægger

  • Hvor skal der opstilles arbejdsredskaber?
  • Hvor kan vi risikere at stå i en akut situation?


Tag højde for at mange af jer vil få nye velvillige - men måske også utrænede - kolleger

  • Planlæg efter at de nye kolleger ingen forflytningskompetencer har
  • Minimer antallet af manuelle forflytninger
  • Planlæg hellere at bruge et arbejdsredskab stedet for at planlægge med to personer


Anvend arbejdsredskaber når det er nødvendigt

  • Hvis I ikke har mulighed for være to til at hjælpe en borger ud af sengen, så skal I have et arbejdsredskab
  • Lifte, stålifte og forflytningsplatforme med bælte kan være gode erstatninger for en kollega – men så skal de også være tilgængelige i alle situationer.

Fravigelse af hviletid – force majeure

Du og dine kollegaer kan komme under et særligt arbejdsmæssigt pres i disse uger. Arbejdstilsynet understreger, at arbejdet - også i en force majeure situation - skal tilrettelægges, så I som ansatte kan arbejde uden risiko for jeres sikkerhed og sundhed.

Kan hviletidsreglerne fraviges?
Ja. I Arbejdsmiljøloven er der en mulighed for at fravige reglerne i force majeure-situationer. Det gjorde Arbejdstilsynet søndag den 15. marts. Dette betyder, at virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af corona-pandemien – som fx hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje og beredskab – kan fravige 11-timers reglen og retten til et ugentligt fridøgn, hvis det er nødvendigt for at opretholde deres aktiviteter.

Arbejdstilsynet understreger, at der kun kan ske fravigelse af reglerne i ”nødvendigt omfang”. De skriver endvidere at ”fravigelsen kun kan tages i brug i forhold til konkrete arbejdsprocesser i virksomheden, som er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af coronavirussen (COVID-19)”.  Det indebærer altså, at man ikke kan planlægge med en kortere hviletid.

Arbejdet skal uændret tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde uden nødvendig risiko for sikkerhed eller sundhed.

Kompenserende hvileperiode og fridøgn
De ansatte, der oplever mindre hvileperioder, skal tidsmæssigt kompenseres på et senere tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at gemme kopier af dine ændrede vagtplaner. Overenskomster og arbejdstidsaftaler gælder stadig, så der kan også være kompensation i henhold til dem, hvis du skal arbejde mere eller får inddraget dine fridøgn.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan karakter, at der ikke kan ydes tilsvarende kompenserende fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. Dette kan ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde.

Læs mere om hviletid og force majeure og hvorledes man på arbejdspladsen skal registrere afvigelser fra 11 timers reglen
På Arbejdstilsynets hjemmeside findes der en samling spørgsmål/svar om hviletidsreglerne (scroll lidt på siden):

Gå til Arbejdstilsynets hjemmeside 

Giver det anledning til yderligere spørgsmål kan du kontakte din lokal FOA-afdeling eller Arbejdstilsynets Call Center på 70 12 12 88.

Dispensationen for hviletidsbestemmelserne varer indtil videre til den 13. april 2020.

Hvis du selv tilhører en særlig risikogruppe og er bekymret for at gå på arbejde

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at alle ansatte, der tilhører en særlig risikogruppe per automatik sygemeldes og hjemsendes, men Styrelsen finder, at der bør tages særligt hensyn til særligt sårbare grupper, og at den enkeltes sundhed bør prioriteres højere end den funktion, som den ansatte varetager. Se også:

Ansatte i sundheds-og ældresektoren der tilhører særlige risikogrupper

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan du være i særlig risiko i forhold til coronavirus, hvis du er:

  • Ældre over 65 år(især over 80 år)

Har følgende kroniske sygdomme:

  • Hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet forhøjet blodtryk)
  • Lungesygdom (gælder ikke mild og velbehandlet astma)
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
  • Kronisk leversygdom
  • Diabetes type 1 og 2, især hvis man har følgevirkninger
  • Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har nedsat hoste kraft eller svært ved at komme af slim fra luftvejene
  • Svær overvægt med BMI over 35-40 afhængig af, om man har andre risikofaktorer også
  • Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for komplikationer

Personer med nedsat immunforsvar som følge af:

  • Blodsygdomme
  • Organtransplantation
  • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft
  • HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet
  • Børn med kronisk sygdom (som ovenfor) eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt
  • Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip)

Se endvidere Sundhedsstyrelsens opdaterede liste over risikogrupper her:

Særlige risikogrupper

Er du i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko eller har brug for særlig rådgivning, anbefaler vi, at du taler med den læge, som behandler dig.
Hvis du tilhører den særlige risikogruppe, bør du ikke udsættes for oplagt risiko for smitte, dvs. ikke håndtere borgere eller patienter, der er mistænkt for smitte med corona eller bekræftet positive.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ansatte i den særlige risikogruppe, der varetager funktioner, hvor de med stor sandsynlighed udsættes for smitte, flyttes til anden opgave eller funktion uden oplagt smitteeksponering. Styrelsen anbefaler, at der i dialog mellem din arbejdsgiver og dig foretages en individuel vurdering af, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at du foretager din sædvanlige funktion. I vurderingen bør der inddrages faktorer i forhold til, hvor stor eksponeringsrisiko, du er udsat for i din vanlige funktion, hvilke muligheder der er for omplacering til funktioner uden oplagt smitterisiko samt din egen trygheds- og risikovurdering.

Hvis du er utryg ved at gå på arbejdet f.eks. pga. direkte borger/patientkontakt, bør du tage kontakt til din læge, og du kan anvende din læges vurdering i din dialog med din arbejdsgiver. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for din sundhed ved at gå på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at du bliver fjernet fra direkte borger/patientkontakt eller omplaceret til mere administrativt arbejde. Det kan være en rigtig god ide, at du gemmer dokumentation (Fx kopi af mail), hvis du har orienteret din leder om at du er i en særlig risikogruppe eller hvis du oplever, at du har været særligt udsat for smitte, da du kan få brug for denne dokumentation, hvis du selv skulle blive smittet.

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko, vil du i udgangspunktet have ret til at blive hjemme med sædvanlig løn. Du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Hvis det er muligt, skal du i videst muligt omfang stå til rådighed for at udføre så meget af dit arbejde hjemmefra, som muligt.
Du skal være opmærksom på, at hvis din arbejdsgiver er uenig i din læges vurdering, risikerer du, at din arbejdsgiver ikke vil betale løn og i grove tilfælde, at du vil blive opsagt eller bortvist. Inden du bliver hjemme, bør du kontakte din TR, AMR eller din lokale afdeling.

Arbejdsskader

Alle har meget travlt i øjeblikket, kan jeg vente med at anmelde min arbejdsskade til der er mere tid?

Det korte svar er nej.

Frister for anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme er uændret under corona-krisen, og derfor skal der stadig anmeldes snarest muligt for, at dine rettigheder er sikret.

Er der alligevel gået lidt tid siden ulykken, men læser du først dette nu, så anmeld din ulykke eller sygdom, så snart du kan. Du skal som udgangspunkt have anmeldt en arbejdsskade inden for 1 år, men det er FOAs erfaring, at kan der opstå alvorlige udfordringer med dokumentationskrav, hvis du venter så længe. 

Hvis du ikke kan få kontakt til din arbejdsgiver, AMR eller TR, som normalt har ansvaret for at hjælpe med anmeldelse af arbejdsskader, så skal du selv anmelde din arbejdsskade med NemID inde på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside www.aes.dk. Husk at beskrive ulykken så detaljeret som muligt.

Den er anmeldt korrekt, når du har modtaget en kvittering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Jeg er blevet udsat for vold og/eller trusler om vold, hvad skal jeg gøre?

Voldelige overfald skal altid anmeldes til politiet. Husk, at anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til politiet ikke er det samme. Det ene kan ikke erstatte det andet.

Som udgangspunkt skal alle tilfælde af vold og trusler om vold anmeldes til politiet inden for 72 timer. Den nuværende situation med corona ændrer ikke på denne frist.

Der kan i visse tilfælde ses bort fra 72-timers fristen, men kun hvis både du og din arbejdsgiver er enige om, at der ikke skal ske politianmeldelse på grund af pædagogiske- og behandlingsmæssige hensyn.

Det forhold, at den person, der udøvede volden eller truede dig, var presset af den generelle situation, psykisk syg, dement eller under 15 år, har ingen betydning. Har politiet for travlt til at modtage din politianmeldelse, så anmeld den digitalt og husk altid at få en kvittering for politianmeldelsen.

Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal dokumentere den ulykke, som jeg var udsat for på arbejdet.

Hvis du kommer til skade, skal du altid notere dig hvem, der var til stede og så ulykken.

Måske arbejder du i disse tider sammen med nye kollegaer og alt går meget stærkt. Få deres navne og telefonnumre, så du kan få fat i dem efterfølgende, og de måske kan hjælpe med at beskrive, hvad der skete i forbindelse med ulykken.

Jeg har været ude for nogle voldsomme episoder på mit arbejde under corona-krisen – kan psykiske gener være en arbejdsskade?

Ja, både fysiske og psykiske skader kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og begge typer af skader er omfattet af arbejdsmiljøloven.

Udfordringen ved anerkendelsen af de psykiske arbejdsskader er ofte dokumentation af selve belastningen, så husk at beskrive episoderne.

FOA anbefaler, at jeg skal kontakte egen læge, hvis jeg bliver sygemeldt som følge af arbejdet, men lægen har jo meget travlt.

Ja, FOA anbefaler lægekontakt med henblik på dokumentation af sygemelding og beskrivelse af fysiske og psykiske gener, men ønsker selvfølgelig heller ikke, at sundhedsvæsnet belastes for meget i disse tider.

Der er alternative løsninger, eksempelvis kan egen læge kontaktes elektronisk, så kan din læge besvare og journalføre din henvendelse, når han/hun får tid.

Jeg har en verserende arbejdsskadesag, og nu har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmodet om oplysninger, kan jeg udskyde dette?

Frister fastsat af myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Erstatningsnævnet mv., er stadig gældende og skal som udgangspunkt overholdes.

Det kan for tiden være svært at få fat i egen læge og/eller arbejdsgiver vedrørende oplysninger til din arbejdsskadesag, så derfor kan du skrive til myndighederne, at du gerne vil anmode om udsættelse af fristen, men det er vigtigt at du gør myndighederne opmærksomme på dette.

Se særligt i forhold til klagefrister i spørgsmålet nedenfor.

Jeg har modtaget en afgørelse i min arbejdsskadesag, men jeg vil gerne klage over den – kan det vente til senere?

Nej.

Har du modtaget en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og vil du gerne klage over afgørelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så skal fristen på 4 uger overholdes.

Kan du ikke nå at få hjælp til klagen, eller venter du på oplysninger, som du skal bruge fra din egen læge, så skriv til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden fristens udløb, at du gerne vil klage over afgørelsen, og at du vil vende tilbage snarest muligt med yderligere oplysninger og klagebemærkninger.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg bliver sat til at varetage andre opgaver end dem, jeg normalt varetager eller er uddannet til?

Arbejdsmiljøloven stiller en rækker krav til din arbejdsgiver, der skal sikre, at du ikke kommer til skade, når du er på arbejde. Disse regler gælder også, hvis du bliver sat til at udføre andre arbejdsopgaver end dem, som du normalt udfører eller er uddannet til. Det er også udgangspunktet under corona-krisen.

Instruktion:
Hvis din arbejdsgiver sætter dig til at udføre andre opgaver end dem du normalt udfører, skal din arbejdsgiver instruere dig i, hvordan du skal udføre opgaverne, så du ikke risikerer at komme til skade.

Har du fx aldrig prøvet at arbejde med en lift på et plejehjem, skal din arbejdsgiver fortælle dig, hvordan du skal anvende liften.

Instruktionen fra din arbejdsgiver skal være tilpasset i forhold til de arbejdsopgaver du sættes til og dine forudsætninger. Arbejdsgiverens pligt til at instruere dig i nye arbejdsopgaver varierer således afhængigt af din erfaring, uddannelse og kendskab til opgaven.

Instruktionspligten gælder også i så simple tilfælde, som at du bliver fortalt, hvordan og hvornår du skal benytte dig af plastikhandsker og håndsprit, hvis det er noget du ikke normalt benytter, og det er vigtigt for at udføre dine nye arbejdsopgaver.

Din arbejdsgiver kan give dig instruktionen enten mundtligt eller på skrift – fx i en e-mail.

Tilsyn:
Din arbejdsgiver skal også føre et tilsyn med, at du udfører dine nye arbejdsopgaver på en sådan måde, at du ikke risikerer at komme til skade. Din arbejdsgiver kan på den måde sikre sig, at du har forstået den instruktion du har fået, således at du ikke risikerer at komme til skade.

Hvor ofte din arbejdsgiver skal føre tilsyn afhænger af hvor kompliceret og belastende dine nye arbejdsopgaver er og hvilke forudsætninger du har i form af uddannelse og tidligere erfaring.

Hvis du er usikker på, om du udfører dine nye arbejdsopgaver korrekt eller er bekymret for at komme til skade, bør du kontakte din arbejdsgiver eller arbejdsmiljørepræsentant og bede om at få uddybet instruktionen. Det gælder uanset om din arbejdsgiver har ført tilsyn med dine nye arbejdsopgaver eller ej.

Jeg er blevet bedt om at arbejde hjemmefra. Er det en arbejdsskade, hvis jeg er udsat for en personskade?

Du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis du pådrager dig en personskade, og skaden sker som følge af din erhvervsmæssige beskæftigelse. Det afgørende er, om din skade sker i forbindelse med arbejdet.

Hvis du arbejder fra dit nyetablerede corona-hjemmekontor, men bevæger dig ud i haven for at trække lidt frisk luft, og i den forbindelse snubler over dit barns cykel, så er du ikke omfattet af loven.

Hvis du derimod snubler i ledningen til din computer, fordi du vil kante dig rundt om spisebordet i dit nyetablerede corona-hjemmekontor for at hente en stak arbejdsrelaterede sager, så er du formentlig omfattet af loven.

Jeg er kommet til skade, da jeg hjalp en nabo med at handle ind. Er det en arbejdsskade?

Som udgangspunkt er du sjældent omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Vennetjenester og håndsrækninger kan i særlige tilfælde være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, kontakt FOA hvis uheldet er ude. 

For at vurdere om du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved en håndsrækning lægges vægt på følgende momenter:

  • Var din hjælp en reel arbejdsmæssig indsats?
  • Var din hjælp udelukkende givet i den anden persons interesse?
  • Var din hjælp nødvendig, herunder om der var akut behov?
  • Var du blevet bedt om at hjælpe eller var din hjælp blevet modtaget uden protest?
  • Var din hjælp udover hvad der kunne forventes i den pågældende relation?

Er coronavirus en arbejdsskade og skal det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

Det kræver som udgangspunkt, at du har fået stillet diagnosen, og at du har arbejdet med coronasmittede borgere.

Du skal bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men du kan også selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket:

Hent blanket 

Du vil som udgangspunkt godt kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

FOA kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag.