Derfor er dårligt arbejdsmiljø dyrt

Dårligt arbejdsmiljø kan føre til arbejdsulykker, nedslidning og andre former for forringet fysisk og/eller psykisk helbred. Det kan medføre fravær fra arbejdet – og i værste fald arbejdsophør.

Fravær er dyrt for en arbejdsplads. Arbejdspladsen udbetaler løn til den fraværende,  men mangler den arbejdsindsats, som den fraværende skulle have leveret. Lønnen er altså en ren omkostning. 

Bliver fraværet langvarigt, modtager arbejdspladsen refusion fra det offentlige. Men refusionen er lille i forhold til arbejdspladsens reelle omkostninger til løn under sygdomsfravær.

Det gælder uanset, om der er tale om arbejdsbetinget fravær eller fravær af andre årsager. Men hvis der er tale om arbejdsbetinget fravær, er det fravær – og dermed omkostninger – som I har mulighed for at undgå på din arbejdsplads, hvis I løser og forebygger arbejdsmiljøproblemerne.

De samlede omkostninger

Mange arbejdspladser har allerede fokus på fravær og sætter tiltag i værk, hvis fraværet er for højt. Men det er sjældent, at arbejdspladser forholder sig til, hvilken del af fraværet de selv har ansvaret for. Det er heller ikke altid, man tænker på de afledte omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø og arbejdsbetinget fravær.

For at få et overblik over de samlede omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø, må man se på

  • den del af fraværet, som er arbejdsbetinget, og som arbejdspladsen derfor kan gøre noget ved
  • de direkte omkostninger til fravær på grund af arbejdsmiljøproblemer, dvs. omkostningerne til løn under sygdom
  • de afledte omkostninger ved forskellige arbejdsmiljøproblemer
  • de totale omkostninger ved arbejdsmiljøproblemer.

Afledte omkostninger

Der kan være mange forskellige afledte omkostninger ved arbejdsmiljøproblemer:

  • Tid til at lederen (eller andre) skal håndtere fraværet. Det dækker f.eks. over tid til at finde, introducere og instruere en vikar, bede kolleger om at arbejde over eller orientere brugere om, at en service ikke bliver leveret på grund af sygdom. Og det omfatter tid til at gennemføre fraværssamtale, orientere kollegerne og rapportere videre i systemet om, hvad der er sket
  • Tid til at arbejdsmiljøgruppen og/eller arbejdsmiljøorganisationen skal anmelde, undersøge og analysere den pludselige hændelse (arbejdsulykke, forflytningsskade, vold eller andet), som i nogle tilfælde er årsag til fraværet. Der skal desuden muligvis bruges tid til dialog med Arbejdstilsynet
  • Tid til at kollegerne kan bearbejde og tale om en pludselig hændelse eller en uventet sygemelding
  • Honorar til krisepsykolog eller lignende
  • Honorar til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdspladsen at bruge til at løse problemet
  • Tid til at personaleafdelingen skal håndtere fraværet og sikre refusion af sygedagpenge, hvis fraværet er langvarigt
  • Udgifter til udbedring af materielle skader i forbindelse med en arbejdsulykke eller voldsepisode
  • Lønforskel ved brug af vikar, dvs. forskellen mellem en fastansats og en vikars timeløn
  • Produktivitetstab ved brug af en urutineret vikar eller en urutineret kollega.


Undersøgelser peger på, at de afledte omkostninger er mindst dobbelt så store som de direkte omkostninger. 

Åbn værktøjet til beregning af omkostninger