• Læs op
• Udskriv

Ældreplejen kan ikke vente længere. Der er brug for et massivt løft af området, lyder det i et fælles udspil til finanslovsforhandlingerne fra FOA og KL.

Det er dermed både lønmodtagere og arbejdsgivere, der går sammen med et konkret bud på ældreområdet. Området bør tilføres ”et markant løft” i forbindelse med de finanslovsforhandlinger, der netop er gået i gang på Christiansborg. Det vil betyde årlige mer-investeringer for milliarder.

Ældreområdet har været under stigende pres de senere år. Der bliver flere ældre. Der bliver også flere plejetrængende ældre. Indsatsen for den såkaldte ”sunde aldring” er gået i stå. Samtidig er der en stor overvægt af ansatte i ældreplejen, der snart forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Oveni kommer nye udfordringer med Covid19, hvor der f.eks. har været brug for en ekstra indsats med hygiejnen.

FOA og KL udspil består af seks punkter:

1. Mere og bedre uddannet personale
En fremskrivning i 2018 fra FOA og KL viste, at der vil mangle op mod 40.000 ansatte med uddannelse i 2028, hvis politikerne ikke går noget ekstra. Derfor skal optaget til bl.a. social- og sundhedsuddannelserne styrkes. Og der skal investeres massivt i rekrutteringen til området. Betingelserne for efteruddannelse skal forbedres, og det skal være lettere at gå fra ufaglært til faglært.

2. Kvaliteten skal udvikles i hverdagen
Arbejdet med at styrke og forbedre kvaliteten i ældreplejen skal fremover være en naturlig del af hverdagen. Ved at investere i praksisnær kvalitetsudvikling sikres, at de medarbejdere og ledere, som yder hjælpen i hverdagen, også gives redskaberne til at arbejde systematisk med kvaliteten af indsatserne i det enkelte hjem.

3. Opprioritering af hygiejneindsatsen 
Udbruddet af covid-19 har understreget vigtigheden af hygiejnisk rengøring i forhold til at reducere smittespredning i samfundet – særligt blandt de mest udsatte borgere. Ved at investere i hygiejnisk rengøring sikres en permanent fokus på indsatsen, som kan være med til at forebygge virusudbrud, også i en hverdag uden coronavirus.

4. Mere praksisnær ledelse på ældreområdet
Ældreområdet har brug for ledere, som har en indgående forståelse for udfordringerne i ældreplejen, og som kan sætte en retning for udviklingen af området. Ved at investere i praksisnær ledelse får lederne bedre mulighed for løbende at udvikle kvaliteten i ældreplejen – og skabe rum for faglig sparring og læring, til gavn for både medarbejdere og borgere.

5. Bedre sammenhæng mellem pleje og sygepleje
Stigningen i antallet af borgere med kronisk sygdom stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer i ældreplejen. Ved at investere i en bedre sammenhæng mellem ældreplejen og det sundhedsfaglige fokus, kan vi sikre, at medarbejderne er rustet til de mange nye og spændende opgaver. 

6. Styrkede praktikforløb
Social- og sundhedsuddannelserne har – med et frafald på hver tredje elev – det største frafald i overgangen fra skole til den første praktikperiode blandt erhvervsuddannelserne. Ved at investere i praktikforløb kan vi mindske antallet af elever, som falder fra social- og sundhedsuddannelserne – for hver gang skolerne mister en elev, mister kommunerne en fremtidig medarbejder, som ellers havde meldt sig til at gøre en forskel for ældre og syge borgere.