Formænd fra FOA og KL anbefaler corona-vaccine

Tak ja til vaccinen, opfordrer Mona Striib og KL-formanden Jakob Bundsgaard i fælles video. De understreger, at vaccinetilbuddet er frivilligt.

Vaccinerne er på vej til Danmark. De første, der får dem tilbudt, er de gamle på plejehjemmene og medarbejderne i frontlinjen. Vaccinerne kommer som en redning for mange, men der er også tvivl og skepsis overfor de nye vacciner blandt danskerne.

Det har fået formændene for FOA og Kommunernes Landsforening til at gå sammen om en video, hvor de opfordrer de ansatte til tage imod vaccine-tilbuddet.

”Der er rigtig mange dilemmaer forbundet med vaccinen, det kan vi godt høre på de diskussioner I har. Jeg anbefaler personligt, at man siger ja tak til vaccinen. En vaccine der kan hjælpe os ud af det corona-helvede, vi er I,” siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.

Hun understreger, at det er helt frivilligt, om man vil sige ja eller nej, og opfordrer til, at man taler med sin egen læge, hvis man er i tvivl.

Det forventes, at de første vacciner er klar omkring den 27. december. Vaccinen bliver i første omgang tilbudt udvalgte personer i særlige risikogrupper og til udvalgt personale i sundheds-, ældre- og socialsektoren, som er særligt udsat for smitte eller varetager en kritisk funktion.

Derefter følger øvrige personer i risiko og øvrigt personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren