Foto: Jørgen True

”Jeg tænkte aldrig på konsekvenserne for mit helbred”

Tre konkrete spørgsmål om nedslidning har social- og sundhedsassistent Heidi Jeanette Jensen til politikerne, før hun skal vælge hvem af dem, hun vil give sin stemme til folketingsvalget.

Stemmer fra velfærdens frontposter

Hver dag yder FOAs medlemmer en stor indsats for at levere omsorg, tryghed, nærvær og service til borgere landet over. De kender velfærdens virkelige vilkår. Og velfærden er presset, fortæller de. Mød vores medlemmer. Lyt til dem. Og lad os sammen skabe bedre velfærd. Så vi kan få mere menneske og mindre system.

”Jeg er 43 år og en af de social- og sundhedsassistenter, der er stor efterspørgsel efter i Velfærdsdanmark. Mit arbejde er at give vores medborgere en respektfuld, god og værdig pleje med omsorgen i fokus.

Efter 20 års arbejde i sundhedsvæsnet – i et af de hårdeste områder – er jeg nu en af de mange, der har pådraget mig en kronisk ryglidelse. Der er ingen behandlingsmuligheder.

I den første tid i mit arbejde fandtes der ikke hjælpemidler i de ældres hjem. Jeg fandt på mange hurtige løsninger, jeg kunne lige klare det løft og et til etc. Jeg var ung og tænkte aldrig på konsekvenserne for mit helbred.

Jeg ser nu frem til, at jeg kan gå på folkepension, når jeg fylder 68 år i 2043. Altså har jeg 24 år tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg er ansat i en stilling på 32 timer om ugen.

I 2020 skal Folketinget diskutere eventuelt ny pensionsalder. Der er risiko for, at den bliver hævet yderligere. Det er ikke realistisk, medmindre vi sikrer, at vi undgår nedslidning i sådan en grad, at vi ikke kan varetage vores arbejde.

Her i valgkampen håber jeg at høre gode idéer til, hvordan en social- og sundhedsassistent som jeg skal kunne levere flere timer til plejen af vores ældre. Det kan være svært at arbejde flere timer, når man er nedslidt. Man har samtidig heller ikke råd til at gå ned i tid, da der også skal være råd til at få hverdagen til at hænge sammen.

For mig er det særligt tre spørgsmål, jeg håber politikerne kan svare på, inden vi skal sætte vores kryds den 5. juni:

1. Hvordan kan et slidsomt arbejde i sundhedsvæsnet indrettes, så min generation kan blive ved med at arbejde, til vi bliver 68 år eller mere?

2. Er det værdigt for de ældre borgere og for sundhedspersonalet, at jeg som 68-årig skal tage ansvar for de ældres ve og vel, når jeg selv er slidt ned?

3. Hvordan vil I gøre det attraktivt at søge arbejde inden for mit fag og blive ved indtil pensionsalderen?