Foto: Niels Åge Skovbo

"Jeg når hverken at spise eller tisse"

Social- og sundhedsassistent Simone Rasmussen har ofte så travlt på arbejdet, at hun må tilsidesætte egne basale behov. Hun sætter sit kryds til folketingsvalget ved dem, som prioriterer mennesker over systemet.

Spurtløb på gangene og travle ture op og ned i elevatoren med fuld blære og tom mave. Det er hverdag for den 30-årige social- og sundhedsassistent Simone Rasmussen, som arbejder på plejecenteret Sofiegården i Vejle.

”Jeg har haft rigtig mange vagter, hvor jeg spiser, mens jeg dokumenterer. Så har jeg maden i den ene hånd og den anden hånd fri. Andre gange kommer jeg hjem efter en vagt på otte timer og opdager, at jeg slet ikke har været på toilettet. Og de oplevelser ved jeg, at mange af mine kolleger har,” siger hun.

At hun i travlhed glemmer sine egne basale behov, går ikke kun udover hendes dag, men påvirker også beboerne på plejecenteret, fortæller hun.

”Borgerne føler sig overset, og at jeg ikke har tid til at sætte mig ned og tage en snak med dem. Og jeg føler ikke, jeg har tid til det vigtigste. Sådan bør det ikke være,” siger hun.

Ikke alle 80-årige skal på plejehjem
Hver dag løber Simone Rasmussen stærkt. Rigtig stærkt. Derfor synes hun også, at Dansk Folkepartis nye forslag om, at alle 80-årige skal have ret til at komme på plejehjem, er mærkværdig. Det ville for det første kræve langt mere personale, og i forvejen mangler landets plejecentre hænder, som de har svært ved at skaffe. Samtidig ville det ikke gavne alle 80-årige at komme på plejehjem.

”Plejehjem er for dem, der har brug for det, som ikke klare sig selv. En aldersgrænse for, hvornår man automatisk skal kunne komme på plejehjem, er vildt mærkelig. Rigtig mange af vores ældre er dårlige og demente. Hvad ville en rask og velfungerende 80-årig få ud af det?” spørger Simone Rasmussen.

Mennesket i fokus afgør Simones valg
Generelt savner Simone Rasmussen, at menneskers ve og vel bliver prioriteret mere politisk. Derfor er det afgørende for hende, når hun skal sætte til kryds til folketingsvalget, at der bliver fokuseret mere på ”de bløde værdier”, som hun siger. Konkret på sit arbejde savner hun, at der er plads til, at borgerne er forskellige.

”Jeg kunne godt tænke mig, at det blev meget mere individuelt, hvordan vi behandler mennesker i deres sidste tid. Nogle mennesker vil gerne i bad hver dag, andre har været vant til etagevask hele deres liv. Hvorfor skal de så pludselig i bad?” siger Simone Rasmussen.

Det ville kræve, at personalets vurderinger blev vægtet højere, fremfor de beslutninger politikerne har truffet om, hvad borgerne kan visiteres til, mener hun.

”Jeg vil påstå, at vi er fuldt ud kvalificerede til at planlægge vores egne dage og vurdere, hvornår vi har tid til at give nogen et bad, og hvornår vi har tid til at sætte hår på andre,” siger Simone Rasmussen.

”Og så er jeg mor til to, så minimumsnormeringer også vigtige for mig i valgkampen,” siger hun.