Reform af førtidspensionen parkerer syge på midlertidige ydelser
Førtidspensionsreformen virker mod hensigten. I stedet for at fastholde flere på arbejdsmarkedet sender den i stedet syge borgere på midlertidige ydelser.
Af: Claus Walther
Da folketinget i 2012 vedtog en stor reform af førtidspensionen var målet at flere danskere skulle bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, men seks år efter førtidspensionsreformen blev rullet ud, havner syge oftere på midlertidige ydelser som kontanthjælp eller helt uden offentlig forsørgelse, det skriver A4 nu.
Forskere fra Københavns universitet har undersøgt konsekvensen af førtidspensionsreformen ved at se på helbred og arbejdsmarkedsstatus for over 5.000 danskere og de konkluderer, at reformen ikke lever op til intentionerne.
”Vi ser ikke i vores studie, at flere med helbredsproblemer bliver fastholdt på arbejdsmarkedet, efter reformerne er indført. Tværtimod ender de i højere grad på midlertidige ydelser eller muligvis uden indtægtsgrundlag. I den periode, vi har undersøgt, ser vi, at personer med godt helbred i højere grad kommer på arbejdsmarkedet, men det omsættes altså ikke til personer med helbredsproblemer,” siger Natasja Koitzsch Jensen til A4 nu. Hun er adjunkt ved Afdelingen for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, og er en af forskerne bag undersøgelsen.
Konkrete forslag
Resultaterne af den nye forskning kommer ikke bag på FOAs formand Mona Striib.
”Vi vidste godt, at den var gal. Allerede den tidligere regerings evaluering af reformen fra sidste år påpegede en række områder, hvor der var plads til forbedring. Den nye forskning understreger bare behovet for at tage fat og rette på reformens mange mangler. Vi skal gøre op med den mistillid, mod personer med nedsat arbejdsevne, reformen er udtryk for,” siger Mona Striib.
Hun fortæller, at FOA har, sammen med over 60 andre faglige- sociale og handicaporganisationer, peget på en række helt konkrete ændringer. Det er blandt andet, at syge med en arbejdsevne på 7 timer eller derunder skal have et retskrav på vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det er en maksimumgrænse for, hvor lang et ressourceforløb kan vare. Bedre klagemuligheder. En bedre ydelse under ressourceforløb og meget mere.
”Reformen af førtidspensionen blev vedtaget med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister. Hun har gudskelov for længst erkendt, at reformen var en ommer og, at der påhviler hende et særligt ansvar for at få rettet op på nogle af de problemer, der er med den, fortæller Mona Striib.