• Læs op
• Udskriv

Selv om konfliktvåbnet er en del af den danske model, skal konfliktniveauet ikke gerne nå samme højder, som i foråret 2018, hvor forhandlingerne om de offentlige overenskomster var tæt på at ende med en omfattende lock out.

Sådan lyder erkendelsen fra de to, der skal sidde i spidsen af forhandlingerne på det kommunale område, nemlig chefforhandler for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler og Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de kommunalt og regionalt ansatte. Derfor har de begge nu sat deres underskrift på en slags rammeaftale for, hvordan forhandlingerne skal foregå fremadrettet.

”Den danske model er afgørende for at skabe udvikling og attraktive arbejdspladser. De seneste overenskomstfornyelser har givet anledning til, at vi som parter har set hinanden i øjnene og sammen vendt udfordringer for modellen og vores samarbejde,” siger Mona Striib.

Styr på pressehåndtering
Af aftalen fremgår blandt andet, at forhandlingerne skal være baseret på løbende, tillidsfuld og konstruktiv dialog. Samtidig skal det fælles grundlag for forhandlingerne styrkes. Det skal eksempelvis ske ved, at det på forhånd drøftes hvilke regneregler, der bruges. 

Behovet for et fortroligt rum parterne imellem fremhæves også i aftalen. Både i forhold til selve diskussionerne ved forhandlingsbordet og i tiden op til. Men ikke mindst i forhold til, hvordan pressen håndteres. For når der er stor offentlig bevågenhed, kan det også påvirke forhandlingsklimaet og konfliktniveauet, hvad der bliver sagt og skrevet i pressen.

Til magasinet Danske Kommuner siger Ziegler: 
– Som forhandler bliver man hele tiden presset af journalisterne, og det kræver en høj disciplin ikke bare at tale løs. I Forligsinstitutionen siger loven af gode grunde, at vi skal holde vores kæft, og der var vi nok lidt ude i en gråzone og ikke så ansvarlige. Men hvis én af parterne prøver at gøre sig lækker i den offentlige opinion, så presser det den anden part til at gøre det samme.

Forud for forhandlingerne vil parterne derfor diskutere forventningerne til det generelle kommunikationsniveau - og bestræbe sig på at drøfte kommunikation i forlængelse af de enkelte forhandlingsmøder.

Lignende aftale med regioner 
Også mellem RLTN, Regionernes Løn- og Takstnævn, og Forhandlingsfællesskabet er der indgået en samarbejdsaftale for de kommende forhandlinger, som er nedfældet i en fælles erklæring. I den pointeres det blandt andet, at der er enighed om at styrke forhandlingsprocessen ved at skabe mere fremdrift i forhandlingerne - eksempelvis ved indgåelse af delforlig.

"Det er meget positivt, at vi i fællesskab er kommet frem til, hvordan vi bedst understøtter et forhandlingsforløb med fokus på udvikling af det regionale arbejdsmarked. Vi har som parter det kendskab til det regionale arbejdsmarked, der skal til for at sikre, at vi følger med udviklingen. Derfor har vi også et stort ansvar for at finde løsninger på de regionale udfordringer. Det forudsætter et tillidsfuldt, troværdigt og respektfuldt samarbejde," siger formanden for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg Anders Kühnau.

Nyt på vej om lærerne
Overenskomstforhandlingerne endte i 2018 uden en konkret aftale om lærernes arbejdstid, som var et af de helt store stridspunkter under OK18. I stedet blev der nedsat en arbejdstidskommission, som har til opgave at finde en løsning, forud forhandlingerne om OK21. Kommissionen ventes at fremlægge sine resultater inden for de næste par uger.

Forhandlingsfællesskabet afholdt sidst i november sin første konference om OK21, og har således allerede taget hul på de første debatter om de næste overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Læs aftalen mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.

Læs aftalen mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet