Forbundsformand Mona Striib opfordrer til, at regeringen nedsætter en pensions-kommission, som kigger på de problemer, der er med alderspensionerne.
Forligspartier flirter med fleksibel pension
Både DF og R åbner for at ændre velfærdsaftalen fra 2006, som indebærer, at man løbende skal sætte pensionsalderen op, så den følger med udviklingen i levealderen.
Af: Claus Walther
Danskerne lever længere, og derfor skal vi blive længere på arbejdsmarkedet. Det er logikken bag den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, som betyder, at efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 til 62 år fra 2019 og frem mod 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist 67 år i 2022 og og endnu højere i årene efter.
Men selvom levealderen stiger for alle danskere, så er der fortsat en stor forskel på livslængde alt efter social baggrund og mellem de højtuddannede og de ufaglærte eller kortuddannede.
Det er også virkeligheden for FOAs medlemmer, hvad enten de er sosu-assistenter eller hjælpere, rengøringsansatte, portører eller pædagogiske assistenter, fortæller FOAs formand Mona Striib.
"De har et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og derfor er de nedslidte før den tid, som pensionsalderen efter planen skal stige til de kommende år, det er simpelthen urealistisk yderligere at hæve pensionsalderen for en lang række faggrupper,” siger hun.
Christiansborg vågner
Den virkelighed er også langsomt ved at krybe ind på gangene på Christiansborg. Også blandt nogle af partierne bag velfærdsaftalen.
Den tidligere udenrigsminister og næstformand for De Radikales folketingsgruppe, Martin Lidegaard mener, at den sociale ulighed i levealderen kræver nye initiativer:
”Vi kan se, at mange lever markant kortere end gennemsnittet, mens det omvendt går bedre end forventet for andre grupper. Derfor er det en helt relevant diskussion, om vores pensionsregler er rimelige,” siger Martin Lidegaard til Avisen.dk.
Han mener, at succeskriteriet skal være, at der kommer en klar forbedring for de nedslidte. Dem der er for syge til at arbejde, men for raske til at få pension i dag.
”Målet for mig vil være en treparts-aftale, fordi det både er førtidspension, folkepension og arbejdsmarkedspension, der skal i spil. Det er ikke let, men jeg tror, at alle kan se, at der er et problem med en stor gruppe nedslidte,” siger Martin Lidegaard.
Åbning fra DF
Tidligere på ugen såede DF’s finansordfører tvivl om, hvorvidt partiet ville stemme for den yderligere stigning i pensionsalderen, som velfærdsaftalen fra 2006 indebærer.
Den tvivl er siden fjernet af hans formand Kristian Thulesen-Dahl, der har slået fast, at DF stemmer for en stigning i pensionsalderen. Men dog med den tilføjelse, at det er nødvendigt, at der bliver taget flere initiativer til gavn for dem, der er så nedslidte, at de ikke kan klare de højere pensionsaldre, der er lagt op til.
”Det er positivt, at flere partier bag velfærdsaftalen begynder at indse, at den ikke holder i virkeligheden,” mener Mona Striib.
Hun opfordrer til, at regeringen nedsætter en pensionskommission, som kigger på alle de problemer, der er med alderspensionerne. Også en reel løsning på de såkaldte samspilsproblemer, hvor ens pensionsordning modregnes i de offentlige ydelser, man kan få som pensionist.
”Overordnet set, er det rigtige, at indføre en differentieret pensionsalder, hvor de grupper, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og har de hårdeste jobs, kan gå på pension tidligere end de grupper, der er startet senere i mindre belastende jobs.”