• Læs op
• Udskriv

Vi står flere og stærkere end nogensinde sammen på tværs af fag. Lærernes arbejdstid skal tilbage i overenskomsten. Og Christiansborg skal holde fingrene fra den danske model.

Sådan lyder nogle af de centrale budskaber fra FOA-formand Mona Striib, der netop er valgt som ny formand for Forhandlingsfællesskabet – sammenslutningen af 51 fagorganisationer for ansatte i kommuner og regioner.

Her overtager hun stafetten efter Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, som har været lønmodtagernes topforhandler ved de seneste fem overenskomstfornyelser. Senest i foråret, hvor de offentligt ansattes organisationer indgik i en unik solidaritetspagt for sammen at stå imod presset fra arbejdsgiverside. Og det sammenhold står fortsat ved magt, pointerer Mona Striib.

”Om vi kalder det en musketered eller noget andet, er underordnet. Vi står stadig sammen på tværs af organisationer, hvis der er urimelige angreb eller urimelige situationer for enkelte organisationer. Det demonstrerede vi tydeligt under OK18, og det historisk stærke sammenhold har vi fortsat,” siger hun.

Ud af lovgreb – ind i aftale
Allerede i midten af januar samles formændene for fagforeninger for hele det offentlige område for at sætte en begyndende retning for forhandlingerne af overenskomsterne i 2021. Endnu er mange ved at evaluere forløbet ved de seneste forhandlinger. Men som ny frontfigur i Forhandlingsfællesskabet er der for Mona Striib ingen tvivl om, at den gordiske knude om lærernes arbejdstid skal løses i næste runde.

”Jeg overhovedet ikke kan forestille mig, at vi kan komme ud på den anden side af OK21, før lærerne har fået deres arbejdstidsaftale ind i overenskomsten. Det er kernen af det at have en overenskomst, at have aftaler, der regulerer arbejdstid. Så vi skal ud af lovgrebet og ind i aftalen,” siger Mona Striib og henviser til, at lærernes arbejdstid siden indførslen af folkeskolereformen har været bestemt ved lov.

”Det er en kamp for alle. Vi er nødt til at cementere en gang for alle, at vi ikke vil risikere, at andre bliver udsat for det samme – nemlig et underlødigt angreb fra Christiansborg, som jo indførte dette her for at kunne gennemføre en reform af folkeskolen,” uddyber hun.

Frem mod 2021 ser en arbejdsgruppe med arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter specifikt på lærernes arbejdstid. Men også den danske model diskuteres med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, fortæller Mona Striib.

Debat om dansk model
Under OK18 blev det nemlig tydeligt, at magtforholdet var helt skævt mellem modparterne. Arbejdsgiverne varslede en lockout, der ville lamme landet, og mens fagforeningerne tærer på strejkekasserne under en konflikt, sparer arbejdsgiverne omvendt penge. Det fik flere til at foreslå en såkaldt velfærdspulje, der skulle samle og tilbageføre arbejdsgivernes besparelser til de områder, de oprindeligt skulle bruges til. 

Samtidigt sad en repræsentant for regeringen for første gang med ved forhandlingsbordet, nemlig innovationsminister Sophie Løhde (V) som topforhandler for Moderniseringsstyrelsen. En styrelse, som hævdede, at de offentligt ansatte allerede havde fået for store lønstigninger i de forudgående år, hvilket gjorde risikoen for et regeringsindgreb ved en konflikt særlig utryg. 

”Vi diskuterer, om vi kan finde en bedre balance ved at lave nogle justeringer. Men det er en vanskelig diskussion. Arbejdsgiverne oplever ikke, at de alene sparer penge. Det koster måske overarbejdstimer at få bugt med en pukkel opstået under en konflikt. Men vi har kun lige taget hul på emnet – og én ting er vi enige med arbejdsgiverne om: Christiansborg skal holde sig langt væk fra den danske model. Den skal de ikke blande sig i,” siger FOA-formanden.

FOA-fokus på lavt- og ligeløn
På spørgsmålet, om hendes nye post måske kan vække bekymring hos FOAs medlemmer, fordi hun fremover får ansvar for at få samtlige organisationer i Forhandlingsfællesskabet i mål og altså ikke alene skal varetage FOAs interesser, ser hun intet dilemma.

”Vi bliver ved med i FOA – sammen med andre organisationer – at have fokus på ligeløn og lavtløn. Og med det stigende pres på de offentlige overenskomster og økonomiske stramninger er læringen, at vi samtidig på tværs af organisationer skal være enige om rammerne. Det har min forgænger Anders Bondo Christensen dygtigt demonstreret, og jeg vil ligesom ham søge afbalancerede løsninger, der tilgodeser medlemmerne bredt og viser forståelse for deres verdener og hverdag hver især.”