Læs op Udskriv Mandag den 16.04.2018 Høring over lovforslag om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger FOA har afgivet høringssvar med følgende indhold: Del på Facebook Del på Twitter Send som mail FOA anerkender, at regeringen har forsøgt at løse nogle af de samspilsproblemer, som længe har hersket på pensionsområdet. Nogle af elementerne i det nye skattefradrag for indbetalinger til pension er godt, da det i højere grad giver en tilskyndelse til at spare op til pension. Men samtidig indeholder lovforslaget en række samspilsproblemer, som rammer de lønmodtagere, som ønsker at trappe ned og gå på delpension. Det kritiserer FOA i sit høringssvar, især da FOA repræsenterer mange medarbejdergrupper, der har jobs der slider fysisk og psykisk samtidig med, at pensionsalderen stiger og det forventes, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet. FOA kritiserer også i sit høringssvar, at det nye jobfradrag, som indebærer meget små skattelettelser, finansieres af forringelser på kontanthjælpen og ved at trække på det offentlige økonomiske råderum, som vi hellere så blive brugt på bedre velfærd. Se hele høringssvaret her