Udmåling af tilskud til BPA

Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA (borgerstyret personlig assistance).

I besvarelse af ministeriets høringsbrev af 1. oktober 2010, skal FOA – Fag og Arbejde hermed fremkomme med vore bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA.

Forbundet noterer sig, at der alene i forhold til to konkrete bestemmelser er foreslået ændringer i forhold til den nu gældende bekendtgørelse. Hvad angår præciseringen i § 5 stk. 1 af, at det samme udgangspunkt skal anvendes, ved udmålingen af alle elementer af lønnen, er forbundet til-freds med, at dette nu fremgår direkte af bekendtgørelsen.

Til gengæld er forbundet uforstående overfor, at ministeriet i § 5 stk. 4, har fundet anledning til at indskrive beskæftigelseskravet fra sygedagpen-geloven i bekendtgørelsen. Ordningerne for betaling af fuld løn under sygdom er meget forskellige på arbejdsmarkedet, og er fastsat i de enkelte overenskomster.

Ved at fastsætte karenskravet i bekendtgørelsen opnår ministeriet i praksis at normere en overenskomstbestemmelse – og det er forbundets opfattelse, at det er det man har arbejdsmarkedets parter til. I det konkrete tilfælde fastsættes kommunalbestyrelsens pligt til at udmåle tilskud til løn under sygdom således, at der skal ydes fuld løn i langt videre omfang, end det er tilfældet i de overenskomster for BPA, som forbundet sammen med 3F, Dansk Erhverv og DI har indgået for området. Og dét kan forbundet selvfølgelig ikke som sådan være utilfreds med.

Men desværre indeholder bekendtgørelsen og den bagvedliggende vejledning jo andre punkter, hvor lønforholdene normeres langt ringere end i overenskomsten. Og derved er forbundet også fremme ved de generelle bemærkninger til bekendtgørelsen.

Det er forbundets opfattelse, at bekendtgørelsen fortsat lider af det principielle problem, at retningslinjerne for udmålingens enkelte elementer fastsættes så præcist og snævert, at der ikke gives overens-komstparterne mulighed for at ”blande kortene” anderledes end bekendtgørelsen foreskriver – heller ikke selvom det samlede udgiftsniveau ikke derved bliver højere for kommunen.

Dette er f. eks. tilfældet for de nævnte overenskomster mellem FOA og 3F, og henholdsvis Dansk Erhverv og DI. Det er forbundets opfattelse, at man i stedet kunne have anvendt den samme metode som er kendt fra frit-valg-ordningen i ældreplejen, således at kommunens tilskud skulle udmåles som det kommunen selv kunne løse opgaven for. Dermed ville man også løse det pinlige problem der er opstået ved, at det i vejledningen er præciseret, at der ikke skal udmåles tilskud til 6. ferieuge/feriefridage og fritvalgselementer, selvom der ikke findes sammenlignelige grupper som ikke har disse goder, og kommunerne ville være forpligtet til at betale disse, såfremt de selv skulle ansætte personale til BPA.

Forbundet henviser herom i det hele til vore tidligere høringssvar i sagen.