Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger

Social- og sundhedssektoren har den 28. juni 2010 afgivet høringssvar på redegørelse om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling.

Redegørelsen præsenterer nogle overvejelser vedrørende udvidelse af adgangen til patientens helbredsoplysninger. Hidtil har det kun været læger og hospitalsansatte tandlæger, der har haft adgang til de historiske data i patientens journal. Evaluering peger på, at det er problematisk at andre faggrupper ikke har samme adgang til data hos de patienter de behandler. Redegørelsen peger derfor på en ændring af den aktuelle lovgivning.

FOA bakker overvejelserne op, da det er arbejdssituationen der må være grundlaget for omfanget af adgangen til de personlige helbredsoplysninger. Adgangen til de elektroniske patientoplysninger skal altid være begrundet i styrkelse af patientsikkerheden og den faglige kvalitet.

» Læs hele høringssvaret (PDF)