Ikke autoriseret social- og sundhedspersonale

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed.

FOA - Fag og Arbejde ser positivt på, at også personale der har gennemført og bestået en social- og sundhedsuddannelse, men som har valgt ikke at blive autoriseret, kan indklages til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

FOA - Fag og Arbejde vil foreslå, at det fremgår, at der er tale om personale med en bestået social- og sundhedsassistentuddannelse, men som har fravalgt autorisation.

I så fald, at bekendtgørelsen skal dække hele den personalegruppe, som den ikke-autoriserede social- og sundhedsassistent er en del af, bør titlen ændres til, at sundhedsmedhjælpere skal være omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed.

Sundhedsmedhjælpertitlen er tildelt ikke-autoriserede social- og sundhedsassistenter, samt andet personale, der har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed.