DKK: Kritik af regeringens lovforslag om hjemmehjælp

"Frit valg"-model vil få negative konsekvenser

 
Regeringen har fremsat et lovforslag om, at kommunerne skal tvinges til at godkende private leverandører af hjemmehjælp, så alle ældre får mulighed for at vælge mellem offentlig og privat hjemmehjælp. Forslaget vil få en række negative konsekvenser, hvis det gennemføres i sin nuværende form, mener Det Kommunale Kartel, DKK.

DKKs høringssvar til lovforslaget er et opgør med socialministerens negative billede af den kommunale hjemmehjælp.

DKK deler f.eks. ikke socialministerens billede af, at den eksisterende kommunale hjemmehjælp ikke føler 'noget væsentligt pres for, eller noget ønske om, at få defineret opgaverne, at få gjort målene klare, at følge op herpå eller at forbedre effektiviteten', og at 'der ikke er tilstrækkelig service- eller kundeorientering i forhold til modtagerne af hjælpen'.

Samtidig gør DKK opmærksom på at det negative billede heller ikke deles af de ældre selv. Forskellig dokumentation viser, at der blandt ældre er en udbredt tilfredshed med den eksisterende hjemmehjælp. F.eks. har KL for mindre end et halvt år siden sammenfattet svarene fra 56 brugerundersøgelser, der dækker godt 18.000 hjemmehjælpsmodtagere. 93% er tilfredse med den personlige hjælp, mens 84% udtrykker tilfredshed med den praktiske hjælp. Endvidere er 93% tilfredse med overholdelsen af den aftalte tid.

Med lovforslaget ønsker socialministeren at indføre større konkurrence mellem kommunale og private leverandører af hjemmehjælp. I den situation er det afgørende, at kommunale og private leverandører har de samme konkurrencebetingelser, understreger DKK. Blandt andet:
  • At kommunale og private leverandører har de samme forpligtelser med hensyn til f.eks. uddannelse.
  • At der er lige konkurrencebetingelser i form af f.eks. mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser.
Disse to forhold tager lovforslaget ikke stilling til på en ordentlig måde.

Og det får DKK til at at konkludere at disse forhold er medvirkende til, at lovforslaget i højere grad fremstår som et erhvervspolitisk instrument til at ændre den kommunale sektors monopolsituation på ældreområdet end som et velfærdspolitisk redskab til at forbedre kvaliteten i ældreplejen.