Det kommunale redningsberedskabs dimensionering

Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v.


Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) er ved ministeriets skrivelse af 20. september 2002 blevet bedt om at komme med eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet senest den 5. november 2002.

Indledningsvis vil vi gerne tilkendegive, at hele revisionen af beredskabsområdet startede på god vis i 2001. Alle interessenter fik mulighed for at byde ind og deltage i arbejdet. Det så vi som et godt og positivt udspil, et signal om, at man fra ministeriets og styrelsens side inviterede til samarbejde om at modernisere, effektivisere og udvikle det danske beredskab.

Desværre satte de triste begivenheder den 11. september 2001 en stopper for denne positive proces. Processen kører af sporet samtidig med at tiden nærmer sig for, at der skal udarbejdes et nyt beredskabsforlig. De faglige organisationer blev desværre kørt ud på et sidespor og for os at se, er det formentlig alene Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, K1- og K2-udvalgene, der har været ministeriets sparringspartner.

Da så analysen af beredskabet skulle til høring, blev vi atter inviteret til en uddybende forklaring. Vi afgav et høringssvar på baggrund af et professionelt og seriøst gennemgang af materialet i vores organisation. Med forliget oplever vi ikke desto mindre, at vi har talt for døve øren og at høringen er gennemført af formelle årsager og ikke haft nogen praktisk betydning.

FOAs konklusion er, at analysen af det danske beredskab - og efterfølgende beredskabsforlig - samt nu forslag til dimensioneringsbekendtgørelse mere bygger på finanspolitik end beredskabspolitik.

Et eksempel på dette er, at ministeriet går ud og siger: Reduktionen i dimensioneringen kan iværksættes umiddelbart for derefter at pålægge kommunerne, at foretage en risikobaseret dimensionering inden udgangen af 2004, altså først fjernes der bloktilskud og siden kan kommunen så risikere at skulle investere i materiel og/eller mandskab.

Det er beredskabsfagligt set den omvendte verden.

Minimumsdimensionering
I beredskabsforliget fremgår det, at partierne er enige om, "den ændrede og mere fleksible dimensionering indebærer dog fortsat visse centralt fastsatte "minimumskrav".

Det vil derfor være fornuftigt og retvisende at dette fremgår af overskriften, altså at titlen bør være: "Bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs minimumsdimensionering"? Og at den skal ses sammen med den lokale risiko og sårbarhedsvurdering/dimensionering.

Risikobaseret dimensionering.
Beredskabsforliget bygger i afsnit 2 meget på en "ændret og mere fleksibel kommunal di-mensionering".

Vi mener, at det bør fremgå i Kapitel 1 Redningsberedskabets opgave, som en selvstændig paragraf, at der skal udarbejdes en risikobaseret dimensionering samt at den sammen med minimumsdimensioneringen danner grundlag for det lokale beredskabs virke og at borgerne herigennem kan orientere sig om, hvad de kan forvente sig af beredskabet.

Mandskabets sikkerhed - 5+1 kontra 7+1 mand i førsteudrykningen
Der vil her opstå et problem i forhold til sikkerheden. Al uddannelse er i dag bygget op om en otte-mands udrykning. Dette blandt andet af hensyn til sikkerheden, så der altid er et sikkerhedsrøgdykkerhold klar til at gå ind, hvis der opstår problemer for de indsatte røgdykkere.

Hjælpen kom for sent når først uheldet er sket. Det er ifølge arbejdsmiljøloven arbejdsgiverens forpligtigelse at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Når brandfolk trænger ind, forsvinder folk som regel fra lokaliteten og et skadessted er som oftest et usikkert område, indtil førsteindsatsen er overstået. Vi hverken kan eller vil stiltiende se til, at vi skal gå på kom-promis med vore medlemmers liv og førlighed!

Borgernes sikkerhed bør naturligvis også prioriteres højt. En 5+1 mands udrykning vil ikke være i stand til, på en sikker og forsvarlig måde at udføre en indvendig eftersøgning og samtidig redde folk ned med stige/lift.

Trin 2 kemikalieberedskab.
Trin 2 er helt fjernet af dimensioneringen. Vi forventer, at der er tale om en forglemmelse. Efter den 11. september 2001 blev mange ting sat i gang. Blandt andet blev der foretaget en undersøgelse af, hvor mange beredskaber der rådede over kemikaliebeskyttelsesdragter. Efter denne undersøgelse fik nogle kommunale beredskaber endog dragter og røgdykkerudstyr stillet til rådighed af staten! Nu eksisterer de ikke en gang i en minimumsdimensioneringsbe-kendtgørelse.

Endvidere mangler følgende sikkerhedsudstyr at blive nævnt; Eksplosimeter og gassporesæt.

Der må som et absolut minimum skulle være 2 kemikaliebeskyttelsesdragter til rådighed for beskyttelse af førsteindsatsmandskabet af hensyn til:
1. Personredning
2. Begrænsning af udslip
Brandfolkenes og borgernes sikkerhed må ikke sættes over styr!

Radiokommunikation.
Der er hverken i udkast eller bilag nævnt noget om kommunikation, radio i forhold til egne og fremmede styrker, ej heller til røgdykkere. Røgdykkerradioer og mulighed for kommuni-kation er jo ligeledes en del af sikkerheden.

Køretøjernes oppakning og materiel.
Der er ikke nævnt noget om røgdykkerudstyr hverken omkring tankvogn, automobildrejesti-ge eller hjælpeberedskabsstationskøretøj. Som minimum må køretøjerne være udstyret med røgdykkerudstyr i forhold til det mandskab, køretøjet er i stand til at fremføre, både af tidsmæssige hensyn, men ikke mindst af sikkerhedsmæssige hensyn.

Afslutning.
Beredskabsforliget og dimensioneringsforslaget vidner om, at det mere er økonomien end fagfolkenes anbefalinger og viden om beredskab, der har vægtet i prioriteringerne.

Det er i alle tilfælde ikke det personel, som er vant til at færdes omkring skadestederne, der kan gå ind for forslaget, som det ligger nu. Vi håber stadig på, at det er muligt at påvirke i den rigtige retning, især omkring det sikkerhedsmæssige.

Det er ikke kun indsatspersonellets sikkerhed, det handler om, også borgernes sikkerhed står på spil. Der er helt klare forringelser i førsteindsatsen. Det er de første minutter, der er vigtige for at begrænse skaden på personer og værdier. Det nytter derfor ikke, at der bliver ofret midler på det statslige beredskab, hvis ikke det kommunale beredskab er i stand til at holde situationen under kontrol. Hvis der skal ventes - bare en time - på statens materiel og statens mandskab, da er det for sent med det rigtige materiel, og når vi så samtidig ser på, at mandskabet fra staten maksimalt har 6 måneders uddannelse og kun lidt erfaring, kan vores bekymring ikke understreges tydeligt nok.

Vi har hermed givet vores vigtigste bemærkninger og deltager naturligvis meget gerne i en yderligere uddybning af vore synspunkter og holdninger.