Dårlige normeringer koster statskassen kassen

Når forholdene i vuggestuer og børnehaver forringes, skærer forældrene ned på deres arbejdstid, viser Epinionsundersøgelse. Det koster statskassen omtrent en milliard i tabt skatteindtægt.

En gedigen del af finansieringen af de omdiskuterede minimumsnormeringer ville kunne betale sig selv hjem. Kvaliteten af dagtilbuddene og det antal af voksne, der er i børnehaven og vuggestuen til at tage sig af børnene i hverdagen, spiller nemlig ind på hvor mange timer, forældrene vil lægge på deres arbejde. Er forholdene ikke gode nok, går forældrene ned i tid. Det viser tal fra en Epinionsundersøgelse for FOA.

”Mens vi diskuterer, hvad det koster at give børn i dagtilbud et bedre hverdagsliv ved at indføre minimumsnormeringer, bør vi spørge os selv, hvad det koster at lade være. Det koster børnenes trivsel, tryghed og udvikling. Det er ubærligt og meningsløst. For vi ved, at hvis børn ikke får en god start på livet, koster det senere samfundet dyrt, fordi børnene får problemer i tilværelsen. Og så koster det altså statskassen rede penge her og nu, fordi den går glip af et betydeligt skatteprovenu,” siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor.

I undersøgelsen, som er gennemført blandt 402 personer i arbejde med børn i daginstitutioner, svarer 16 procent, at de i dag arbejder mindre, end de ellers ville have gjort som følge af forholdene i deres børns dagtilbud. Knap hver femte, nemlig 18 procent, har allerede været nødt til at gå ned i tid på grund af forringelser, for eksempel dårligere normeringer og reduceret åbningstid. Og hvis der blev færre ansatte, så det resterende personale skulle passe flere børn, tror mere end hver tredje, at de ville arbejde mindre.

Beregninger fra AE-rådet viser, at forringelserne allerede nu kan have kostet statskassen godt en milliard kroner, fordi de har betydet en sænket arbejdsudbud svarende til 5.000 fuldtidspersoner.

”Undersøgelsen er endda gennemført, før forældrene med fælles højlydt røst rejste krav om bedre normeringer og før flere dokumentarudsendelser nådesløst har vist, hvor grelle forholdene er i dagtilbuddene,” siger sektorformanden.

Torsdag aften viste TV 2 anden del af dokumentaren Eksperimentet med vores børn. Her blev antallet af pædagogisk personale løftet til samme niveau, som minimumsnormeringer vil svare til. Nemlig en voksen til seks børnehavebørn. I løbet af blot fjorten dage blev kvaliteten af det pædagogiske arbejde markant forbedret. Og endnu mere tankevækkende viste målinger af børnenes stressniveau et klart fald på 15-20 procent.

”Hele dagtilbudsområdet hviler på den forudsætning, at forældrene kan være trygge ved at aflevere deres børn et sted, hvor de trives, får omsorg og støttes udviklingsmæssigt. Skal vi leve op til det og til målene i den pædagogiske læreplan, skal vi have de minimumsnormeringer realiseret i en fart,” siger Kim Henriksen.

Her må både regeringen, dens støttepartier og lokalpolitikerne i kommunerne alle tage deres del af ansvaret, pointerer han. Og han kalder det voldsomt skuffende, at flere kommuner nøler med at sikre en opnormering i budgetterne for 2020.

”Der er sågar enkelte, der vil forringe normeringen. Det er virkelig svært at sige noget pænt om det,” siger Kim Henriksen.

Læs Epinions undersøgelse

Læs AE-rådets beregninger