Fem dogmer om Fællesskabets skole

Børn er forskellige, kommer fra forskellige dele af samfundet og kan have vidt forskellige forudsætninger for at lære.

I Fællesskabets Skole skal alle elever have det optimale udbytte af undervisningen. At sikre alle børn lige muligheder betyder derfor ikke, at alle børn skal behandles ens.
Tværtimod betyder det, at de, der har de største udfordringer, har krav på mest hjælp og støtte. Børnenes egne interesser, erfaringer og evner, for eksempel praktiske evner, skal støttes og inddrages i undervisningen. De varierede læringsstile vil øge barnets motivation og hjælpe barnet til at tage ansvar for egen læring.

I et demokratisk samfund er det en forudsætning, at alle lærer kulturteknikker som at læse, skrive og regne, at kunne flere sprog og at kunne beherske en række digitale platforme. Både for det enkelte barns og for samfundets skyld, skal der sættes tidligt ind med støtte til barnet, hvis det har problemer på disse områder. Men i Fællesskabets Skole skal de enkelte fag ikke fremstå som isolerede enheder. I stedet udgør fagrækken en helhed, hvor også praktiske og musiske færdigheder indgår som et væsentligt element i undervisningen. Samtidig udgør skolegangen et socialt fællesskab, hvor børnene gennem dialog lærer af hinanden og udvikler deres evner til både at begå sig blandt andre og til at reflektere selvstændigt, kritisk og kreativt.

Vidensmængden i samfundet er enorm og konstant i stigning. Teknologiske forandringer, klimaforandringer og andre endnu uforudsigelige forandringer, gør det vanskeligt at forudse hvilken viden, det er vigtigt for børn af i dag at kende til om et par årtier. Derfor er det afgørende, at børn lærer at tilegne sig ny viden. Samtidig er der i samfundet behov for, at børnene bliver i stand til at bruge deres viden og færdigheder i innovative og kreative sammenhænge. Det sker blandt andet ved at lade undervisningen tage udgangspunkt i børnenes interesser og evner.

For at deltage i den demokratiske debat har vi alle et ansvar for at have en vis mængde viden, at følge med i informationsstrømmen og at kunne forholde os til argumenter. I Fællesskabets Skole skal børnene lære, at de fleste emner kan være til debat, og at der findes mange synspunkter og interesser, ligesom børnene gennem almen viden støttes i at udvikle en sund dømmekraft. Den sunde dømmekraft handler også om at blive kildekritisk, hvilket især er en vigtig kompetence i en digitaliseret tidsalder, hvor algoritmeskabte »sandheder« flyder frit i informationsstrømmene.

I Fællesskabets Skole lærer børnene at tage hensyn til andre. Selv om eleven er i centrum, skal det enkelte barn have forståelse af, at den enkelte elev ikke er noget uden fællesskabet. At det er i kraft af ens relationer til andre, at man selv er noget som menneske. At man er en del af fællesskabet, og at vi inden for dette fællesskab til gengæld godt kan være vidt forskellige og have forskellige holdninger. Det er et forpligtende fællesskab, og man kan ikke vælge de andre i fællesskabet til og fra. Her er plads til alle og her møder vi hinanden med respekt.