• Læs op
• Udskriv

I mange år har sygehusene skreget på arbejdskraft.

Derfor var det gode nyheder for ansatte på landets sygehuse, da statsminister Mette Frederiksen i august 2023 anerkendte problemet og sagde, at »Den nye valuta i dansk politik er arbejdskraft«.

Udmeldingen kom, efter at økonomien gang på gang har vist sig at være stærk og i god form. Der er flere penge for politikerne at bruge i det finanspolitiske råderum, og BNP vokser, fordi samfundet bliver rigere.

Men virkeligheden på landets sygehuse er en anden. I budgetterne for 2024 skal regionerne samlet set spare over 800 mio. kr. Dertil kommer store besparelser i den lokale genopretning af økonomien på de enkelte hospitaler.

Derfor har flere regioner fyret sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, læger, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre og andre centrale medarbejdere og nedlagt ubesatte stillinger.

Alene i Region Hovedstaden er 55 personer blevet opsagt og 282 stillinger nedlagt. Region Midtjylland er holdt op med at afvikle ventelister, og Region Nordjylland er nået så langt ud, at de har sparet strømperne væk i personalets uniformer.

Stort hul i kassen
Regionerne fik 1,1 mia. kr. i Økonomiaftalen for 2024, når man har trukket besparelserne på administration fra. Pengene skal dække driftsudgifter til, at vi bliver flere ældre og kronisk syge.

Men der er stadig et stort hul i kassen, fordi der ikke kommer penge til at dække det samlede udgiftspres som følge af udviklingen i velstand, teknologi og ny medicin.

De trængte budgetter skyldes aktuelt den høje inflation, som i 2022 kostede over 1 mia. kr., og stigende medicinpriser, bl.a. til de nye diabetes- og vægttabsmidler og ADHD-medicin, som er steget med over 1 mia. kr. alene i 2023. Det rammer både ansatte og patienter og går ud over kvaliteten.

Det er uholdbart, at sygehusene i tide og utide må spare på sygehusdriften, fordi der er kommet ny – men også dyr – medicin på markedet. Derfor bør medicinudgifterne holdes uden for regionernes budgetrammer. På den måde kan vi sikre, at patienterne på sygehusene stadig får behandling i topklasse, og at der er adgang til den nye og bedste medicin.

Lang udsigt til flere penge
Regeringen har påpeget, at der er flere penge på vej til sygehusene. Blandt andet fem mia. kr. fra regeringens sundhedsaftale. Men der er lang udsigt til pengene. Det er først i 2030, at midlerne er fuldt indfaset, og mange af dem er målrettet bestemte indsatser.

Der er behov for at stoppe nedskæringerne nu, i stedet for at vente i seks år.

En oplagt løsning er at fremrykke midlerne i Sundhedsaftalen og lade dem indgå i det almindelige driftsbudget, så kvaliteten på sygehusene ikke skal falde.

Der er mange paradokser i regionernes økonomi lige nu.

Samfundsøkonomien går godt, men regionerne må spare. Arbejdskraft er den nye valuta, men sygehusene fyrer og nedlægger stillinger. Økonomiaftalerne dækker noget af den demografiske udvikling, men ikke udviklingen af ny teknologi og medicin. Politikerne afsætter penge til sundhedsvæsenet, men pengene kommer for sent.

Derfor anbefaler vi:

• Sørg for at regionernes økonomi løftes med både det demografiske træk og udviklingen i velstand og teknologi. Alene en regulering efter demografien giver uundgåeligt færre ansatte pr. patient.
• Hold medicinudgifterne uden for de årlige rammer for driftsbudgetterne.
• Ryk penge i Sundhedsaftalen frem som et generelt ”velfærdsløft” af sundhedsområdet. Kun derved kan vi undgå flere stillingsnedlæggelser og fyringer på sygehusene.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 26. marts 2024