• Læs op
• Udskriv

Efter fire år og mange tilløb tog regeringen tidligere i år fat på den historiske opgave med at forenkle og forbedre ældreplejen: Afskaffe unødig dokumentation og styrke den nødvendige kommunikation mellem de ansatte. Sætte medarbejdernes faglighed fri så de i fællesskab, på tværs af jobtitler og uddannelser og i samarbejde med den ældre kan levere en hjælp og pleje, der ser individet som et helt menneske og ikke kludetæppe af forskellige ydelser fra forskellige egne af paragraffernes edderkoppespind.

Lige nu er forhandlingerne inde i en afgørende fase, men i stedet for forventningens glæde er den følelse, der fylder mig i den anledning mere frygt og bæven.  Det vi hører, er desværre, at regeringen er ved at at tabe bolden. I stedet for at løse den helt centrale udfordring det er, at den ældres hjælp og støtte reguleres efter to selvstændige lovgivninger; serviceloven og sundhedsloven, er man på vej med endnu en lov, der skal lægges ovenpå de andre.

Lad os skære problemet ud i pap: Serviceloven styrer plejen for ældre under 67 år. Ældreloven, når og hvis den kommer, gør det samme for ældre over 67 år Men en stor del af den hjælp de ældre får i dag er styret via sundhedsloven. Og det vil blot stige i takt med, at vi får flere borgere over 80 år og flere multisyge og kronikere. Hvordan vil det at skulle tage højde for tre forskellige love i hverdagen gøre livet enklere og bedre for den ældre og medarbejderne i ældreplejen? Vi har tværtimod brug for at samle opgaverne under en lov.

Da FOA gik ind i arbejdet med en ny ældrelov, formulerede vi som målsætning, at medarbejdere og borgere skal kunne sige ”vi ses i morgen”, når de skilles efter en opgave er gennemført. Den ældres hjem skal ikke være som en anden banegård, hvor det ene fremmede ansigt efter det andet flimrer forbi time efter time og dag efter dag. Det var drivkraften bag forslaget om at etablere faste selvstændige tværfaglige teams, som fri fra det kommunale bureaukrati kan tilrettelægge hverdagen efter den ældres individuelle, skiftende behov. Nu hører vi fra nogle af forhandlerne, at de frygter, at den idé kan ende som en løs hensigtserklæring.

Regeringen har lovet at afsætte 1 mia.kr. ekstra til et kvalitetsløft af ældreområdet. I forhandlingerne om en ny ældrelov er der kommet forslag om at bruge flere midler og frem for alt fremskynde investeringerne. Det synes vi, er en god ide.

FOA foreslår, at den lovede milliard primært går til at understøtte indførelsen af små teams i ældreplejen og til at rekruttere flere faglærte medarbejdere til området. Det er afgørende, at midlerne reelt anvendes på ældreområdet, og ikke kan gå til andre områder. Vi ved, hvad der virker. I 2021 afsatte man i finansloven midler til 1000 ekstra SOSU’er. Denne model har vist sig at give flere uddannede end først antaget. Vi kan derfor udvide ordningen med 1000 flere SOSU’er med midlerne og sikre flere faglærte på området.

Regeringen siger, at de med 2030 planen afsætter 19 mia.kr. til at dække basisvelfærden, når vi bliver flere ældre og børn – de 19 mia.kr. drejer sig først og fremmest om de ældre.

Det er vigtigt, at der rent faktisk tilføres midler til ældreområdet i de enkelte kommuner  takt med, at der kommer flere ældre, og at pengene ikke går til andre områder. Demografimidlerne skal således hegnes ind til ældreområdet og skal samtidig følge med velstandsudviklingen. Og det bør fremgå tydeligt af en aftale.

Efter planen kommer aftalen om en ny ældrelov indenfor den nærmeste fremtid. Vi ved, hvad der skal til for at gøre det ordentligt. Der hviler et stort ansvar på Christiansborg for at gøre det rigtigt. Vi har (nok nærmest) kun et forsøg.

Bragt i Seniormonitor, den 14. marts 2024