• Læs op
• Udskriv

Allerede i dag foregår de fleste sundhedsydelser udenfor sygehusene. Og det vil kun blive mere i fremtiden. Patienter bliver udskrevet hurtigere fra behandling, mange kroniske sygdomme monitoreres hjemme, genoptræning sker lokalt. Man kan sige, at sundhedsvæsnet flytter ind i dagligstuerne. Det er den virkelighed, vi skal forme fremtidens sundhedsvæsen efter, det skal vi forholde os til, når vi prioriterer ressourcerne.

Nye store omlægninger eller implementering af systemer kan ikke alene løse fremtidens udfordringer. Vi skal tænke anderledes og væk fra vaner, og “det plejer vi at gøre”. Det handler om tættere samarbejde, bedre kommunikation og større fælles ansvar for borgeren. 

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har allerede fremlagt deres forslag til en fremtidig sundhedsstruktur. Begge forslag fokuserer på, hvor de enkelte opgaver skal varetages, og hvem der har den økonomiske dispositionsret. Er det regionerne, kommunerne, eller en helt anden instans? I de forslag er der meget fokus på, hvordan man opbygger et system med økonomiske incitamenter, der sikrer sammenhæng og kontinuitet.  

Den debat kommer desværre hurtigt til at handle om, hvem der skal have magten over sundhedsvæsenet og overser det helt centrale, nemlig borgerne. Selvom sundhedsvæsnet står med mange udfordringer, skal vi huske, at mange ting i sundhedsvæsnet fungerer godt. Tingene bliver ikke nødvendigvis bedre af, at stregerne tegnes på en anden måde eller at ansvaret flyttes lidt rundt. Det er vigtigt at bygge videre på de ting, der fungerer godt. Og rette op på de ting der kører skævt.  

Sundhedsvæsnet skal være tæt på borgeren. Den praktiserende læge er i nærområdet -ligesom de kommunale sundhedsopgaver er – lige fra sundhedspleje for små børn, hjemmesygepleje og genoptræning. Andre opgaver som er højt specialiserede, ligger naturligt på sygehusene, men mange undersøgelser, opfølgning på sygehusophold, prøvetagning mm. kan med fordel placeres tættere på borgerne – ja helt ind i dagligstuerne. I høj grad kan det bæres frem af digitale løsninger. 

Danmark skal have et sundhedsvæsen, som kan behandle sygdom så godt som muligt, så man som patient får den behandling, som giver mening. Det betyder også, at det er et sundhedsvæsen, som skal have fokus på forebyggelse og rehabilitering. Et sundhedsvæsen som kan rumme sundhedsopgaver fra fødsel til den sidste tid i livet. En central pointe her er livets afslutning, en værdig død og stop for overbehandling. Og altså i sidste ende hvordan prioriterer vi bedre i sundhedsvæsenet, også når vi taler om de mere svære beslutninger. Sundhedsvæsnets Prioriteringsråd udkommer i begyndelsen af året med en række vigtige anbefalinger til prioritering i sundhedsvæsnet. Det er vigtigt at alle parter i arbejdet med udviklingen af sundhedsvæsenet tager de anbefalinger alvorligt. 

For at opnå et bedre og fremtidssikret sundhedsvæsen ser vi flere afgørende pejlemærker for en kommende reform:  

For FOA er det vigtigt, at borgeren er omdrejningspunktet. Ingen må slippe borgeren, før den næste har taget over. En af de helt store udfordringer i sundhedsvæsnet i dag er overgange mellem systemer altså mellem hjemmepleje, plejecentre, botilbud i psykiatrien og botilbud for mennesker med fysiske og kognitive handicap samt sygehuse. Der skal hele tiden være et tydeligt ansvar. 

Borgeren skal have den bedste og mest effektive hjælp. Alle de forskellige faglige kompetencer skal bringes i spil, uanset hvor opgaverne bliver løst. Der er stadig behov for at nedbryde faggrænser og gamle hierarkier, hvis vi skal have et stærkere sundhedsvæsen. Udgangspunktet skal være, at der skal skabes den bedste ramme for mødet mellem borger og sundhedsmedarbejder.  

Den økonomiske ramme skal følge med i takt med, at samfundet bliver rigere og velstanden udvikler sig, så borgerne oplever at få tidssvarende og moderne hjælp og ikke tilkøber unødvendig hjælp, som kan være med til at fordyre sundhedsvæsnet. Men det betyder også, at udgifterne til ny og dyr medicin og teknologi i virkeligheden bør adskilles fra de daglige budgetter, så et nyt produkt ikke udsulter sundhedsvæsnet.   

For FOA er det også et pejlemærke, at sundhedsvæsnet skal være demokratisk styret. Det betyder, at vi skal have politikere der er ansvarlige for sundhedsvæsnet, og som vi kan skifte ud, hvis vi ikke er tilfredse med det. Det er helt afgørende for så væsentligt et velfærdsgode.  

Og endelig skal vi have et smidigt sundhedsvæsen med en god ”infrastruktur”, forstået som IT-systemer, der taler uhindret sammen, og hjælpemidler der er til at få fat i.  

For at komme ulighed i sundhed til livs skal sundhedsvæsnet i højere grad se den hele borger – fysisk, psykisk og socialt – og ikke kun den enkelte konkrete diagnose. Tingene har sammenhæng for den enkelte borger, og bør derfor i langt højere grad ses og løses i sammenhæng. 

Den sammenhæng skal vi etablere i fremtidens sundhedsvæsen for os alle hele livet. 

Sundhedsvæsenet skal ses bredt fra det specialiserede sygehus over rehabilitering til sundhedstjek hos lægen. For i fremtiden flytter sundhedsvæsenet ind i dagligstuen.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 19. januar 2024