• Læs op
• Udskriv

Hvis en ældre borger kæmper med fx fysiske og psykiske eftervirkninger fra en hjerneblødning, så sorterer den hjælp, det offentlige kan tilbyde, under noget der hedder sundhedsloven. Men hvis den samme borger samtidig skal have hjælp til at spise på grund af den samme lidelse, så hører den hjælp under noget der hedder serviceloven. Selvom det er de samme medarbejdere, der udfører begge dele. Og den samme borger, der bliver hjulpet, endda på det samme besøg.  Men altså underlagt to helt forskellige lovgivninger, som fungerer meget forskelligt, og kræver forskellig dokumentation. 

Hjælpen under sundhedsloven forholder sig direkte til en sundhedsfaglig vurdering fra for eksempel en læge, mens hjælpen efter serviceloven er underlagt mere bureaukratiske visitationsregler, og skal ofte sendes videre i systemet til godkendelse.

Det er ofte et dilemma, hvor borgeren og den ansatte bliver fanget i midten, til gavn for absolut ingen.

Og det er ikke bare enkelte tilfælde: langt de fleste plejekrævende borgere modtager også sundhedsydelser fra kommunen. 

Lige nu forhandler politikerne på Christiansborg om, hvordan en ny ældrelov skal skrues sammen. Den er vi mange ansatte, ældre og pårørende i ældreplejen, som har sukket efter meget længe. Der ligger et forslag med mere frihed lokalt, hvor ansatte i små selvstyrende tværfaglige teams i samarbejde med den ældre får mulighed for endelig at sætte mennesket i centrum frem for tungt bureaukrati. 

Det skulle være så godt, og alligevel er det som om, der er noget galt.

For når man dykker ned i oplægget til ældrelov, så ser det ud til, at det kun tager fat på den ene side af det system der hedder ældreplejen: Serviceloven. Alt det der hører under sundhedsloven, der er ikke rigtig med. Det kommer måske senere, men så, igen, i sin helt egen lovgivning.

Regeringens ældreudspil har den rigtige retning. Tanken om at sætte området fri fra snærende regler og unødvendig dokumentation, og give ansatte og borgere mulighed for at sætte den enkelte borger i centrum er helt rigtig, og det er næsten ikke til at bære, hvis de gode intentioner ender med at komme i klemme i lige præcis det udspillet skal gøre op med. 

I 2022 sagde Mette Frederiksen det sådan her i sin nytårstale: 
”Jeg vil i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning, der i dag er på ældreområdet, og starter forfra. En ny, kort og præcis ældrelov.”

Det lyder stadigvæk som en god ide, lad os gøre det, og gå hele vejen med det samme.