• Læs op
• Udskriv

Mens almindelige danskere kæmper med tårnhøje priser på de mest nødvendige varer, og lønninger der slet slet ikke kan følge med, er det noget helt andet, der optager drengene i blå stue. De er nærmest utrøstelige over udsigten til en beskeden skatteforhøjelse for få af de allerrigeste danskere. Den såkaldte top-top-skat, hvor indkomst over 2,5 millioner kroner beskattes med 20 procent.

”Det er simpelthen moralsk forkasteligt”, siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh. Intet mindre. Simpelthen.

Det forekommer mig, at der er noget alvorligt galt med prioriteterne her. Det er, som om man er blevet blind for virkeligheden for helt almindelige mennesker. Men måske dømmer jeg for hårdt. Måske er der bare tale om uvidenhed. Så her er lidt kolde fakta til at sætte al den jammer i perspektiv.

Sandheden er, at uligheden er stigende i Danmark. Investeringsbanken Carnegie undersøgte i 2020 direktionslønningerne i et udsnit af de største, danske, børsnoterede selskaber. Carnegies analyse viste, at lønningerne i 2013 var 25 gange større end gennemsnitslønnen for de ansatte. I 2018 var direktionslønningerne vokset til at være 45 gange større.

For nylig viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at den såkaldte Gini-koefficient, der måler økonomisk ulighed, ikke har været højere i 35 år. Og det er en udvikling, regeringens skatteplaner kun kommer til at forstærke. Ved siden at den top-top skat, som medier og politikere åbenbart har stirret sig blind på, vil regeringen nemlig halvere topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner.

Dertil kommer planerne om at nedsætte nedsættelse af arveafgiften, som også kun vil øge uligheden yderligere. I forvejen sidder den rigeste ene procent af danskerne på en fjerdedel, af den samlede nettoformue. Det er et voldsomt tal. Og det er en stigende tendens. Ikke kun i Danmark.

Ifølge Oxfams årlige ulighedsrapport er to tredjedele af al ny formue skabt i årene 2020-2021 tilfaldet verdens rigeste ene procent. Det er faktisk en udvikling der – i hvert fald internationalt - også bekymrer de allerrigeste. Det handler nemlig om selve sammenhængskraften i samfundet. I forbindelse med det sidste økonomiske forum i Davos sendte over 200 af verdens ultrarige et brev til verdens regeringer, hvor de opfordrede til at beskatte dem mere, så der bliver mindre forskel på rig og fattig.

Og økonomisk ulighed er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed. Sandheden er, at den stigende ulighed skader muligheden for økonomisk vækst, skaber utryghed og spænder ben for menneskers mulighed for, at udnytte deres fulde potentiale. Set i det perspektiv er det svært at forstå baggrunden for den blå bestyrtelse over top-top skatten.

Men noget har de nu ret i. En del af kritikken af top-top skatten er nemlig, at den ikke indbringer særlig meget – hvis vi er heldige omkring 700 millioner kroner - og at det er for nemt for folk i den lønramme at undvige at betale skat.

Begge dele er rigtigt. Derfor vil en meget mere effektiv løsning være simpelthen at tilbagerulle nogle af de mange skattelettelser, der tidligere er givet til de mere velhavende danskere. For eksempel vil en afskaffelse af topskattelettelser fra enten 2009 eller 2012 øge råderummet med enten 7,3 eller 2,7 milliarder kroner. Det giver meget mere mening i en tid, hvor mange af landets kommuner er tvunget ud i spareforslag, der undergraver velfærden, end at opfinde nye måder at sænke skatten på.

Bragt i Avisen Danmark, den 15. september 2023