• Læs op
• Udskriv

I en oversigt fra Ældre Sagen tidligere på året forventede 29 kommuner dengang at spare på rengøringen for ældre.  Og her er kreativiteten desværre stor. Flere robotstøvsugere. Kan de ældre måske nøjes med at komme i bad tre gange om måneden? Kan vi skære i bevillingerne til kompressionsstrømper? Og hvad med at droppe den årlige hovedrengøring?

Vi er med på, at kommunerne er presset af utilstrækkelige bevillinger, en snærende budgetlov og skader efter et par år med buldrende inflation, men hvad er det dog for et menneskesyn, der fører til, at man mener, at ældre og svage kan klare sig med forhold, ingen af os andre ville leve med? For det kan da vel ikke være, at man håber, at de svageste også har sværere ved at råbe op og kræve deres ret…. En uhyggelig tanke.

En af de kommuner, der er ude med sparekniven er Vordingborg, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at ”justere i kvalitetsstandarden for praktisk hjælp”, som det hedder i regnskabssprog. Det betyder i virkeligheden, at ældre borgere i fremtiden kun kan få rengøring hver fjerde uge frem for hver anden, som det var tidligere.

Den beslutning fik national opmærksomhed da en privat hjemmeplejevirksomhed valgte at opsige sin kontrakt med kommunen, fordi de ikke længere mente at kunne løfte opgaven.

”Der bliver bare mere og mere beskidt, og vi kan ikke leve med det længere,” sagde lederen af virksomheden til TV 2.

Det er desværre et alt for genkendeligt billede af den virkelighed, rengøringsprofessionelle oplever i ældreplejen. Uanset om de arbejder kommunalt eller privat.

Det er både dumt og uværdigt.

Uværdigt for den ældre, som må se sin bolig gro til i skidt, uden at kunne gøre noget ved det. Og dumt fordi de kroner kommunen sparer på den måde, risikerer at komme tilbage som ekstra udgifter et andet sted i det offentlige budget. Nemlig i sundhedssystemet. God hygiejne og rengøring er afgørende for et godt helbred, og nødvendigt for at forebygge infektioner. Har vi ikke lært andet af flere forfærdelige år med Covid, så burde vi da have lært det.

Nedskæringerne er også et trist eksempel på, at politikerne bag beslutningerne ikke forstår, hvor stor en opgave der ligger i at yde praktisk bistand hos ældre. Hvor meget det betyder med en tidlig opsporing af sygdomme og forebyggende indsats. Det er den ansatte, der i mødet med den ældre, kan se, hvordan fru Jensen faktisk har det, får hun vand nok, spiser hun godt nok, er hun frisk, eller døjer hun måske med en infektion eller andet der skal tages hånd om?

At spare på den praktiske hjælp til de ældre på et tidspunkt, hvor vi som samfund ønsker at lægge en større del af sygeplejen ud til kommunerne og til behandling i eget hjem, kan give gevaldigt bagslag. Det vi i stedet risikerer, er stigende udgifter til indlæggelser og genindlæggelser som resultat.

Bragt i Sjællandske medier, den 22. november 2023