FOA til Christiansborg: Glem nu ikke de mange stressramte danskere

Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny arbejdsmiljøaftale, og det er derfor netop nu, vi kan gøre noget for de alt for mange danske lønmodtagere, der rammes af stress. Jeg frygter desværre, at man nok en gang undervurderer, hvor stort et behov der er for at prioritere det psykiske arbejdsmiljø, og det får desværre konsekvenser for både den enkelte og for det danske samfund som helhed.

I sin invitation til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale overser beskæftigelsesministeren desværre noget, som rigtig mange danskere har helt tæt inde på livet; stress.

Det psykiske arbejdsmiljø, som stress er en del af, bør spille en fremtrædende rolle i en ny aftale. Desværre frygter jeg, at den aftale, der er på vej, kommer til at negligere det faktum, at rigtig mange danskere rammes af stress. For FOAs medlemmer gælder det fx, at mere end halvdelen i en eller anden grad føler sig stressede, og sådan har det desværre været i årevis.

Vi oplever i øjeblikket de største rekrutteringsproblemer nogensinde i social- og sundhedssektoren. Det er job, som umiddelbart er berigende og dybt meningsfulde, når rammerne ellers er i orden, men tendensen er desværre ganske tydelig: Der forsvinder flere fra faget, end der kommer ind. Jeg er temmelig overbevist om, at udsigten til et arbejdsliv med stress spiller en rolle i de unges uddannelsesvalg.

Men én ting er rekruttering, en anden er fastholdelse af nuværende medarbejdere. I FOA foretog vi i efteråret en stor arbejdsmiljøundersøgelse blandt vores medlemmer, og resultatet var ikke opløftende:

Mange søger væk
Hvert tredje FOA-medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende branche, og zoomer man ind på de unge, der gerne skulle løfte velfærden i mange år frem, gælder det for hele 45 pct. Dertil kommer, at fire ud af 10 anser det for urealistisk at kunne arbejde til pensionsalderen.

Kort sagt: Hvis vi tror, det er svært at skaffe arbejdskraft i velfærdsfagene nu, bør vi frygte, hvad fremtiden vil bringe.

Årsagssammenhængene er tydelige: De medlemmer, der rapporterer om et dårligt psykisk arbejdsmiljø, er også er dem, der overvejer at søge væk. Selv for folketingets statskundskabere bør det være ligetil at se, hvor der skal sættes ind.

Det er ikke så længe siden, at Arbejdstilsynet udsendte en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Men reglerne fra bekendtgørelsen er slet ikke kommet ud at leve på arbejdspladserne endnu, og det skal de, for ellers er det bare pæne ord.

Mangler viden
Mange arbejdspladser ikke den fornødne viden om, hvordan de skal håndtere og forebygge problemer med det psykiske arbejdsmiljø. I den forbindelse er det vigtigt, at Arbejdstilsynets tilsynsførende prioriterer at komme på besøg på de belastede arbejdspladser. Via påbud og vejledninger kan der rettes op på nuværende problemer, ligesom fremtidige problemer kan forebygges.

Det er derfor glædeligt, at Beskæftigelsesministeren skriver i sin pressemeddelelse, at Regeringen har i sinde at sikre Arbejdstilsynets økonomi på længere sigt.

Til gengæld er det bekymrende, at det står hen i det uvisse, hvordan det vigtige arbejde, som vi som parter har igangsat i branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (BFA’erne), bliver sikret fremadrettet.

Vi har indgået en aftale om reducering af en række problemer, der blandt andet relaterer sig til det psykiske arbejdsmiljø, inden 2030, og BFA’ere har derfor igangsat en masse vigtige arbejdspladsnære initiativer for at nå disse mål. Men de midlertidige bevillinger til indsatsen udløber med udgangen af 2024, og det vil være katastrofalt, hvis arbejdet så går i stå. Ligesom ministeren lægger op til at sikre Arbejdstilsynets økonomi, skal det samme ske med BFA’erne. Det vil skabe ro omkring det gode arbejde, vi som arbejdsgivere og arbejdstagere har igangsat.  

Jeg håber, at vi får en ny arbejdsmiljøaftale, der bredt rummer alle de vigtige dagsordener på arbejdsmiljøområdet – ikke mindst de psykiske.

Bragt i Sjællandske medier, den 24. marts 2023