• Læs op
• Udskriv

Hvem synes, at vi skal bruge penge på unødvendig administration? Nej vel? Tudedumt spørgsmål.  

Derfor er det også en gratis omgang for politikere, der har brug for en ekstra milliard eller to for at få regnskabet til at gå op, at gå frem for folket og kundgøre, at dem finder vi på unødvendig administration. Jubii. Og så går vi videre til næste punkt på dagsordenen.  

Den tanke var også nærliggende, da den nye midterregering stod frem på Marienborg og fremlagde det regeringsgrundlag, de havde siddet i lukkede rum og hamret på i månedsvis. 

En af de smarte hurtige løsninger var, at der frem mod 2030 skal spares tre milliarder kroner på administration i kommuner og regioner, uden at regeringen kunne komme nærmere ind på, hvad det lige var, der ikke længere skal laves.

De tre milliarder kroner, der skal spares på administration i kommuner og regioner, skal blandt andet bruges til ekstraordinære midler til løn i "den offentlige velfærd". Det er en vigtig opgave at sikre en anstændig løn i velfærdsfagene, men hvorfor pengene til det helt nødvendige lønløft lige skal komme fra ikke nærmere defineret administration i kommunerne, det melder historien ikke noget om. 

Og det hele bliver bare mere grotekst, når man ser, hvordan det lige går for staten selv, når det gælder administration.  

Stigende statslig administration 

En oversigt, som Berlingske har bragt, viser, at antallet af ansatte i departementerne i centraladministrationen fra 2017 til 2022 er steget med 32 procent, mens antallet af ansatte i styrelser er steget med hele 41 procent. I en tilsvarende periode er antallet af administrativt personale i kommunerne steget med 2,4 procent.

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje, står der et sted i Det Nye Testamente. Meget passende spørgsmål i denne sammenhæng. 

Helt konkret er antallet af årsværk i centraladministrationen i perioden steget med 11.700. Vi er med på, at noget af stigningen skyldes corona. Og en anden forklaring er, at man har været nødt til at ansætte flere i Skat for at råde bod på de besparelser på "unødvendigt bureaukrati", der blev sat i værk under Fogh-regeringen og siden har kostet Danmark milliarder af kroner i unddraget og ikke-inddrevet skat. 

Men uanset skat og corona ender vi stadig, når vi gør regnebrættet op, med en betragtelig stigning i administrativt personale. I det mindste burde det få regeringstoppen til at indse, at man ikke bare kan tænke på et tal, forlange administrative besparelser og så håbe, at det hele går op til sidst. 

For FOA er frygten for, hvad regeringens projekt kan føre til helt konkret. Igen og igen har vi set, at statens krav om effektiviseringer og besparelser ender med en generel barbering af alle budgetter, så det, der sker, er, at de ældre, syge eller unge borgere, der har brug for omsorg og pleje, får mindre af det, og de dedikerede ansatte, der arbejder på at give den omsorg og pleje, skal løbe endnu hurtigere. Det er ingen tjent med. 

Måske er det på tide, at regeringen får øje på bjælken i sit eget øje fremfor at fokusere på splinten i sine brødres.

Bragt i Altinget den 22. maj 2023