• Læs op
• Udskriv

Begrundelsen blandt nej-sigerne var blandt andet, at madprofessionelle ikke ville være i stand til at levere på forslaget.

I de seneste kostråd fra januar 2021 anbefaler Fødevarestyrelsen allerede en langt mindre andel kød ud fra såvel sundheds- som klimahensyn. Hvis en kantine eller offentligt køkken, som serverer fem frokoster om ugen, skal følge styrelsens anbefalinger, svarer det til: 2 dage med bælgfrugter. 1 dag med fisk. 1 dag med vegetar, nødder, mejeriprodukter og æg m.m. 1 dag med kød.

Vi burde kunne gå ud fra, at Folketinget forventer, at de offentlige køkkener og kantiner efterlever kostrådene. Men det langt fra altid signalet fra lovgiverne. Og hvis madprofessionelle ikke har kompetencerne til at tilberede en plantebaseret valgmulighed, kan de også have svært ved at efterleve de planterige kostråd.

Et flertal i Folketinget pålagde ellers i maj 2022 regeringen at undersøge muligheden for at borgere altid vil kunne tilvælge et 100 procent plantebaseret måltid ved offentlig bespisning, og Fødevarestyrelsens enhed ’Bæredygtig Mad og Sundhed’ har gennemført en analyse på den baggrund.

I analysens sammenfatning hedder det, at for at øge muligheden for, at alle offentlige køkkener kan servere vegetariske og veganske måltider, er der brug for et ernæringsmæssigt kompetenceløft af de madprofessionelle, såvel som flere ressourcer i køkkenerne. Plantebaserede måltider stiller ligeledes nye krav til de madprofessionelles køkkenfaglige kompetencer, særligt når andelen af veganske og vegetariske måltider stiger.

Hvis vi ikke agerer, risikerer vi at gå glip af en sundhedsgevinst og efterlade de offentlige ansatte på perronen ved ikke at prioritere at kompetenceudvikle dem, så de både kan bidrage til den grønne omstilling og til borgernes og medarbejdernes sundhed. Det er socialt uretfærdigt. Og det er kortsigtet for samfundsøkonomien – folkesygdomme knyttet til usund kost koster dyrt.

En undersøgelse udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet for Fødevarestyrelsen, at hvis alle danskere går all-in og efterlever kostrådene fuldt ud, så vil omlægning af kosten kunne medføre en samfundsgevinst på op mod 38 milliarder kroner årligt.

Klimarådet peger desuden på, at de offentlige kantiner og køkkener kan være med til at normalisere planterig mad, og det vil smitte af på, hvad der spises i hjemmene. Folketinget har afsat midler til udvikling af uddannelsestilbud, men det er utilstrækkeligt.

Det kræver en ekstraordinær indsats i form af økonomi, tid og ressourcer at få kantine- og køkkenledere samt medarbejdere på omgangshøjde med de nye kostråd. En undersøgelse udarbejdet af Efteruddannelsesudvalget for de madprofessionelle viser, at medarbejderne ønsker at dygtiggøre sig inden for dette område, men at det ikke bliver prioriteret på deres arbejdspladser.

Derfor er det ikke nok at udvikle uddannelser og efteruddannelser - det skal prioriteres politisk, at medarbejderne i de offentlige køkkener får mulighed for at deltage i disse. Der er ingen grund til at tøve. De madprofessionelle skal kompetenceudvikles, når vi skal hæve niveauet af plantebaseret mad i de offentlige køkkener.

Lad os stå sammen om at få offentlige køkkener, der lever op til kostrådene.

Bragt i Avisen Danmark, den 3. juni 2023