Hold op med at snakke om ’hænder’

Valgkampen er i fuld gang, og uanset om man er blå eller rød politiker, bliver der i valgkampen talt om hænder. Manglen på hænder i ældreplejen. Færre kolde hænder i administrationen. Hænder, der kan flyttes fra en sektor til en anden.

Den offentlige sektor er for de fleste politikere et oplagt sted at skrue, når der er brug for penge til nye politiske ideer. Men retorikken omkring medarbejderne har i de senere år fået et mere og mere maskinelt og umenneskeligt præg, som hverken er klædeligt eller værdigt.

Uanset om man er sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker, økonomiansvarlig, jurist, sosu-assistent, byudvikler, uddannelsesvejleder, biolog, jordemoder eller ergoterapeut, har man fortjent at blive omtalt i menneskelige og professionelle vendinger. Det gælder selvfølgelig også de privatansatte. Vi er medarbejdere med høj faglighed – og politikere og medier skal holde op med at omtale os som hænder uden krop, hjerne og hjerte.

Det er indlysende, at det er lettere at spare tusindvis af medarbejdere væk, hvis man retorisk kan få dem minimeret til blot at være en maskinel funktion.

Samtidig giver udtrykket hænder også politikere og meningsdannere mulighed for at så splid mellem faggrupperne med begreberne kolde og varme hænder.

Lad os holde op med at tale ned til bestemte faggrupper.

Kolde hænder bliver som regel brugt nedladende om mennesker, der arbejder med administration, men samfundet har også brug for mennesker, der indkræver skat, fordeler vuggestuepladser eller klæder politikerne på til deres mange møder. Varme hænder bliver omvendt brugt som et kompliment om de faggrupper, der har direkte kontakt med borgerne, men ender med at være en måde at sætte fagene i bås på på samme måde som omsorgsgen og kvindefag.

Danmark ville ikke være det samme land uden de offentligt ansatte, der hver dag knokler for at løse deres mange varierede opgaver inden for den fastsatte tid og med stor faglighed, professionalisme og kvalitet.

Hvis der skal være færre medarbejdere i den offentlige sektor, kræver det en politisk prioritering helt konkret af, hvad der kan undværes, så opgavemængderne ikke bare vokser, i takt med at der kommer flere borgere med behov, der skal løses – og flere nye politisk bestemte opgaver, der tager tid.

Tal pænt og respektfuldt om os. Vi er ikke tandhjul i et stort maskineri. Vi er ikke hoved- og hjerteløse hænder, der blot er til for at udføre opgaver.

Vi er mennesker med familier og tilværelser og håb og forventninger, der hver dag går på arbejde og løser de opgaver, som politikerne har bedt os om at løse til samfundets bedste. Hverken mere eller mindre.

Bragt i Politiken, den 14. oktober 2022