• Læs op
• Udskriv

Manglen på kvalificeret pædagogisk personale på både børneområdet og det specialiserede socialområde udfordrer i stigende grad kommunerne. Børnetallet stiger, der skal indføres minimumsnormeringer, og samtidig vokser antallet af socialt udsatte borgere med handicap eller psykiske problemer, som har behov for pædagogisk støtte og pleje. Alt sammen peger på et øget behov for fagligt dygtige ansatte med en pædagogisk uddannelse. Alene på dagtilbudsområdet vil vi frem mod 2030 mangle 14.000 professionelle. Vi står altså med et veritabelt problem.

Alligevel er der kommuner, der endnu ikke har fået øjnene op for en ellers helt oplagt del af løsningen på personalemanglen – nemlig de pædagogiske assistenter. Dem kan vi uddanne langt flere af, end vi gør i dag.

Med en stærkt praksisnær uddannelse i ryggen er de pædagogiske assistenter i stand til både at fremme trivsel og udvikling blandt børn i dagtilbud og at give unge og voksne med fysiske eller sociale udfordringer omsorg og støtte i hverdagen. I samarbejde med pædagogerne udarbejder de læreplaner og planlægger pædagogiske aktiviteter med børnene, de varetager forældresamtaler og samtaler med pårørende og er med høj faglighed en vigtig del af personalegruppen i såvel dag- som botilbud.

En evaluering af uddannelsen, som Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde i sommer, viser, at de pædagogiske assistenter føler sig godt klædt på til at træde ind på det pædagogiske arbejdsmarked, og at deres kolleger synes, de er dygtige. Samtidig har over halvdelen af lederne positive erfaringer med de pædagogiske assistenter, hvilket er et godt niveau i en evaluering af en pædagogisk uddannelse.

De pædagogiske assistenter i tillæg til pædagogerne er en væsentlig faggruppe. I børnehaver og vuggestuer udgør de i dag ca. 8 pct. af personalet. Men både på normalområdet og specialområdet kan de i dag fylde mere, mens andelen af ikke-udannede skal betragteligt ned.

Uddannelsen er også populær blandt de unge. I fjor søgte 2.347 kvalificerede unge ind på uddannelsens grundforløb. Men kun 1.116 blev optaget, fordi der ikke var nok uddannelsespladser i kommunerne. Det giver simpelthen ikke mening, når vi tørster efter pædagogisk uddannet personale, og når optaget på pædagoguddannelsen samtidig falder.

Vi bliver nødt til at indgå en ny såkaldt dimensioneringsaftale, så kommunerne opretter flere uddannelsespladser til pædagogiske assistenter.

Her kommer en mulighed mere. Det er måske for kækt at kalde det for et quickfix, for et sådant findes ikke. Men kommunerne kan på mindre end et år skaffe langt flere pædagogisk uddannede ved at give et kompetenceløft til ikke-uddannede ansatte.

Godt nok er uddannelsen til pædagogisk assistent normeret til tre år og to en halv måned.

Men dagplejere og pædagog- og omsorgsmedhjælpere over 25 år med mere end to års erfaring fra området kan tage uddannelsens skoledel på 42 uger, da de kan få merit for uddannelsens praksisdel. Det gælder alene på dagtilbudsområdet mere end 8.000 personer. Og mens de erfarne ansatte er under uddannelse, kan der ansættes nye pædagog- og omsorgsmedhjælpere, som forhåbentlig også vil få smag for faget.

Samlet set er der altså et stort potentiale for at få uddannet flere pædagogiske assistenter til at hjælpe med at løfte fremtidens velfærd. Så lad os sammen finde vejen til at fremme faggruppen og sikre, at vi får flere fagligt kompetente ansatte omkring såvel de mindste som de mest sårbare borgere i samfundet. Lige nu går det den modsatte vej.

Bragt i Jyllands-Posten, den 18. november 2022