Lad ikke alkohol blive den blinde vinkel i ulighed i sundhed
Det kan næppe komme som en overraskelse, at der findes ulighed i sundhed – også her i et af verdens mindst ulige lande. Vigtigheden af at bekæmpe det har da også været slået fast fra alle kanter af sundhedsvæsenet og sundhedspolitiske parter. Faktisk så fast, at det på sundhedsministeriets hjemmeside fremgår, at »det er en topprioritet for regeringen at bekæmpe ulighed i sundhed«.
Af: Janne Tolstrup, professor og forkvinde for bestyrelsen i Alkohol & Samfund og Torben Hollmann, sektorformand i FOA og bestyrelsesmedlem i Alkohol & Samfund
I forbindelse med lanceringen og omtalerne af Den Nationale Sundhedsprofil, har der været fokus på at vise udviklingen og status på social ulighed i sundhed. Heldigvis – for det er afgørende, at vi løbende fastholder et blik på social ulighed i sundhed, hvis vi vil gøre noget ved problemet.
Risikoen er dog, at sundhedsprofildata kan skimmes lidt vel hurtigt og ikke give den fornødne baggrundsviden eller indblik i de parametre, der også er relevante, når vi skal vælge, hvilke områder, vi skal handle på for at dæmme op for ulighed i sundhed.
Genstandsgrænsen viser ikke hele sandheden om social ulighed i sundhed og alkohol
Den hurtige læser af sundhedsprofildata om alkohol, vil på et splitsekund kunne konkludere, at der er en omvendt fordeling i ulighed i sundhedsadfærd i alkoholforbrug. For andelen af mennesker, der drikker mere end 10 genstande om ugen, er højest i den veluddannede del af befolkningen.
Derfor kan man komme til at drage den forhastede konklusion, at det går strygende med alkoholforbruget ud fra et ulighedsparameter. Og derfor lægge alle tiltag, der skal sætte en prop i alkoholforbruget i skuffen til en anden god gang.
Men det er ikke hele sandheden om ulighed i sundhed.
Lavest uddannede får de værste tømmermænd
Dykker vi derimod ned i forskningen og undersøgelser af konsekvenserne relateret til alkohol, står det soleklart, at de lavest uddannede får de hårdeste, mest langsigtede og mest vidtrækkende tømmermænd. Og i denne sammenhæng er tømmermændene ikke blot én dag på sofaen, men kommer i form af en ulige fordeling af alkoholrelaterede skader og sygdomme, som rammer socialt skævt.
Dette fænomen kaldes også the alcohol-harm paradox. Vi har ikke en klar tendens i social ulighed i forbrug, men psykiske og fysiske helbredseffekter vender socialt den tunge ende nedad.
Ved en systematisk gennemgang af litteraturen viste en undersøgelse, at alkohol samlet set kan forklare 27 procent af den sociale ulighed i dødelighed. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der undersøgte social ulighed i dødelighed i en 25-års-periode, viste, at 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed henføres til dødsfald relateret til rygning og alkohol, både for mænd og kvinder. 3.000 mennesker dør af alkoholrelaterede lidelser i Danmark hvert år.
En del af årsagen kan måske forklares ved, at drikkemønstrene er forskellige, således at veluddannede drikker oftere og i moderate mængder, mens kortuddannede drikker relativt mere, når de drikker (rusdrikker).
Et ruspræget drikkemønster, ved vi, har en større sundhedsskadelig risiko end et moderat forbrug spredt ud over alle ugens dage. Men vi mangler fortsat viden på området i forhold til, hvorfor alkoholrelaterede skader, sygdom og dødelighed har så stor social ulighed gemt i sig.
Klare anbefalinger om strukturelle tiltag og begrænsning af tilgængelighed
At alkohol har denne effekt på social ulighed i dødelighed, overrasker måske mange, og er da heller ikke lige til at få øje på, når man kigger på sundhedsprofildata. Men det kalder på, at vi er nødt til for alvor at sætte langt mere målrettet ind i alkoholforebyggelsen, hvis vi vil ulighed i sundhed til livs.
Sundhedsstyrelsen udkom i 2020 med en rapport om ’Indsatser rettet mod ulighed i sundhed’. Konklusionen opridser, at der er behov for universelle og strukturelle indsatser for at reducere ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen fremhæver blandt andet at øge afgifter på alkohol, regulere markedsføring af alkohol samt at hæve og håndhæve aldersgrænser for salg af alkohol.
Vi kan ikke fortsat have et samfund, der på den ene side vil uligheden i sundhed til livs og på den anden side fortsat har nogle af de laveste priser, den højeste tilgængelighed, de mest lempelige markedsføringsregler og de laveste aldersgrænser i Europa.
Derfor venter vi også spændt på den afgørende anden del af regeringens sundhedsreform.
Her ligger nemlig en oplagt mulighed for at tage et reelt skridt imod mindre ulighed i sundhed. Både med et vigtigt andet skridt i tobaksforebyggelsen og et første og længeventet opgør med vores lempelige alkoholpolitik.
Hvis vores politikere bruger denne chance til for alvor at være ambitiøse på alkoholforebyggelsen, vil det få stor betydning for fremtidens udvikling af ulighed i sundhed gennem færre alkoholrelaterede skader, sygdomme og dødsfald.
Bragt i Sundhedsmonitor, den 23. juni 2022