• Læs op
• Udskriv

Det, er vi i FOA overbeviste om, vil skabe et bedre samarbejde og større tryghed for den ældre, de pårørende og medarbejderne. Det er vigtigt, at vi som sundhedspersoner kan blive set over skulderen og få hjælp, hvis det faglige kompas svigter.

Styrelsen for Patientsikkerhed har lanceret kampagnen ‘Tryg ældrepleje’, der er målrettet ældre, der modtager pleje på plejecentre eller i hjemmeplejen, deres pårørende og medarbejderne.

Kampagnen er kommet på baggrund af en bred politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance. 

Målet er først og fremmest at give de ældre en tryghed, men også give dem, deres pårørende og medarbejder en mulighed for at sige fra, hvis der er forhold, der ikke er i orden i ældreplejen.

Tilsynet eksisterer allerede

Det har imidlertid fået kommuner og Kommunernes Landsforening til at trække bureaukrati- og dokumentationskortet med en påstanden om, at det vil skabe unødig dokumentation, og at muligheden for bekymringshenvendelser vil skabe mere bureaukrati. Samtidig bliver kampagnen beskyldt for at være udtryk for mistillid til medarbejderne og for at skabe et ekstra tilsyn.

Men skal vi ikke lige få realiteterne på plads?

Muligheden for bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed findes nemlig allerede. Nu er det blot gjort nemmere og mere tilgængeligt – så pårørende og ældre med knappe ressourcer også kan finde og få muligheden for at sende henvendelser til styrelsen. 

Det er altså ikke et yderligere tilsyn. Det er det samme tilsyn, som der altid har været. Det er blot blevet mere målrettet, så man ikke forstyrrer de plejehjem, som har orden i tingene.

Det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan sende ud, er det, vi kender som blandt andet ældretilsynet. Det er et lærende tilsyn, der tager udgangspunkt i problemstillingen og skaber læringsaktiviteter til medarbejderne og ledelsen.

Der er brug for en uvildig myndighed

Det virker nærmest som om, at kommunerne ikke ønsker, at der er nogle, der skal kigge med. Som om de ønsker at klare det alene uden indblanding fra styrelsen. Det ville også fungere i den perfekte verden, men den lever vi ikke i.

Det opleves alt for ofte, at de ældre og pårørende kommer med deres bekymringer til den daglige ledelse, ældrechefen, direktøren og ja, endda politikerne i kommunen, uden at der bliver taget fat på problemstillingen. Det betyder, at frustrationen vokser, og at konflikten starter.

Bragt i Altinget Ældre, den 25. januar 2022